Humanitære organisationer holder sig fra forsvaret

Efter mere end tre års forsøg på at samle alle danske kræfter om udviklingsarbejde i konflikt­områder, holder de humanitære organisationer sig stadig på armslængde af forsvaret i konfliktområder. Men i Danmark går samarbejdet fint.

For Dansk Flygtningehjælps medarbejdere er det mest af sikkerhedsmæssige grunde, at hjælpearbejderne ikke vil ses sammen med danske soldater, siger foreningens internationale chef, Arne Vågen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Essam al Sudani/AFP

Regeringens stort anlagte program om samtænkning af militær, civil og humanitær genopbygning i konfliktområder som Irak og Afghanistan har efter mere end tre års forsøg ikke fået de humanitære organisationer til at opgive deres modstand mod at samarbejde med de udsendte danske soldater i konfliktområderne.

De store nødhjælpsorganisationer som Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp holder sig på armslængde af forsvaret, både af principielle grunde og på grund af sikkerhedssituationen i Irak og i Afghanistan.

»Vi har ikke skiftet holdning til spørgsmålet om samtænkning. Vi har ikke råd til at blive indblandet i noget militært i felten. Ingen må tvivle på, at Røde Kors er en neutral og uafhængig organisation«, siger rådgiver i humanitær folkeret, Anne Sofie Pedersen fra Dansk Røde Kors.

For Dansk Flygtningehjælp er det især problemet med sikkerheden i Irak og nu i Afghanistan, som forhindrer, at flygtningehjælpens medarbejdere kan blive set sammen med danske soldater, siger foreningens internationale chef, Arne Vågen.

Alligevel mener både Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp og ikke mindst de involverede officerer i forsvaret, at samtænkningen af militær og humanitær indsats giver indirekte resultater. For i Danmark samarbejder organisationerne i betydeligt omfang med forsvaret om uddannelse af de officerer, som skal tage sig af udviklingsarbejdet i konfliktområderne.

Ifølge Arne Vågen deltager Dansk Flygtningehjælp i træning af de officerer, som skal stå for civilt-militært samarbejde i missionområder. De trænes i, hvordan de humanitære organisationer, som de måtte støde på, arbejder i felten. Dansk Flygtningehjælp deltager også i rollespil, hvor de optræder som »besværlige« ikke-statslige organisationer og ikke mindst hjælper Dansk Flygtningehjælp med en uges undervisning i praktisk humanitært arbejde.

»Men i områder som Irak og Afghanistan kan vi ikke blive set sammen med militæret. Så dér har vi ikke noget samarbejde«, siger Arne Vågen.

Til gengæld for hjælpen til at uddanne forsvarets officerer modtager Dansk Flygtningehjælp forskellig form for praktisk hjælp fra forsvaret. Blandt andet sikkerhedsvurderinger og informationer om behovet for humanitære indsatser.

»Vi har fået uvurderlig hjælp fra forsvaret, der har fløjet de sprængstoffer ud, som vi bruger i forbindelse med minerydning«, siger Dansk Flygtningehjælps internationale chef.

På en konference om samtænkningsprincippet i praksis, som Hærens Operative Kommando gennemførte forleden i Fredericia, oplistede officerer med erfaring i civilt-militært samarbejde en række forslag til forbedringer. Nogle af forslagene gik ud på at markedsføre udviklingsprodukterne bedre, blandt andet over for medierne.

»Vi skal ikke bare vise vores egne projekter frem, men også vise, hvad Udenrigsministeriet får gennemført, lød et af dem. En anden deltager påpegede, at det er nødvendigt, at lokalbefolkningens, den danske befolknings og politikernes forventninger til udviklingsbistanden ikke skrues for højt op.

Forbedret samarbejde
Men samlet har samtænkningen alligevel gjort det betydeligt lettere at samarbejde med Udenrigsministeriets civile rådgivere, ligesom officererne har fået adgang til langt større beløb til udviklingsprojekter, konkluderede man på seminaret.