Hugormen bider fra sig i Vestjylland

År for år stiger antallet af turister, der bliver bidt af hugorme ved den jyske vestkyst. Alene i år har man på Ringkøbing Sygehus behandlet fire bidofre. Kvinder bliver typisk bidt i anklerne, mens drenge og mænd ofte får et hug i hånden.VIDEO: Hvis du bliver bidt af en hugorm

Det er især i marehalmen i de vestjyske klitter, man skal passe på hugormen. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Meget tyder på, at et stigende antal mennesker bliver bidt af hugorme i Danmark. På Ringkøbing Sygehus, der behandler omkring en sjettedel af alle hugormeramte patienter i Danmark, har man i de senere år oplevet en støt stigning i antallet af mennesker, der har stiftet et lidt for nært bekendtskab med Danmarks eneste giftslange.

»Vi er efterhånden oppe på at behandle ca. ti patienter for hugormebid om året, og alene i år har vi behandlet fire patienter på området. Det er min klare fornemmelse, at det er væsentligt flere end for bare fåår siden,« siger afdelingssygeplejerske ved Ringkøbing Sygehus, Else Trabjerg, der har mange års erfaring i behandling af hugormebid.

På grund af ferie er man på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg ikke i stand til at be- eller afkræfte den giftige tendens, men sygehuset har tidligere oplyst, at der fra 2000 til 2003 var noget nær en fordobling i antallet af indlagte for hugormebid, nemlig fra syv til 12 årligt.

Ligesom strandgæsterne elsker hugormen at sole sig i marehalmen oppe i klitterne ved stranden, så langt størsteparten af de mennesker, der kommer under behandling for hugormebid i Danmark, er badeturister i Vestjylland. I visse tilfælde bliver hugorme endda observeret helt nede på selve stranden foran klitterne.

»Bare for et par dage siden havde vi en 11-årig dansk dreng i behandling. Han havde leget i marehalmen i klitterne og taget en hugorm op i den tro, at det var en snog, hvorpå den bed ham i hånden. Han slap heldigt. Det gjorde til gengæld ikke en ca. otte-årig tysk dreng, der blev indlagt sidste år. Han havde sammen med sin storesøster fundet en hugorm i klitterne, hvorpå søsteren overtalte ham til at lege slangetæmmer og tage slangen om halsen. Den bed ham direkte i ansigtet, så drengen fik kraftige smerter og krævede seriøs behandling,« fortæller Else Trabjerg.

Hendes to patienthistorier bekræfter den generelle tendens: At piger og kvinder typisk bliver bidt i anklerne, mens drenge og mænd ofte bliver bidt i hånd eller arm, fordi de tager krybet op. Endvidere er der meget få lokale blandt de bidramte. Stort set alle er turister, nogenlunde ligeligt fordelt mellem danskere og udlændinge.

Det er kun ca. en femtedel af patienterne, der har så alvorlige symptomer, at de må behandles med antidoter, altså modgift. Disse ekstra uheldige mennesker har ofte stærkt opsvulmede lemmer, kraftigt formørket hud og er plaget af voldsomme smerter. Når symptomerne er så alvorlige, er der fare for, at immunforsvaret slår fra, hvilket kan skabe multiorgansvigt og dermed forårsage døden. Men det er heldigvis yderst sjældent, det sker.

Fra 1900 til 1947 omkom syv danskere af hugormebid, men i de sidste 50 år har der kun været ét dødsfald. I 1984 døde en udenlandsk turist med svagt hjerte efter et nærgående møde med giftslangen. Bi- og hvepsestik er således årsag til flere dødsfald end hugorme, der angives at have en dødsrisiko på 0,02 procent i tilfælde af bid.

Men som naturskoleleder ved Klosterhede Statsskovdistrikt i Vestjylland, Henning Givskov, udtrykker det:

»Når man færdes i klitter eller i hedeområder med mange hugorme, bør man faktisk gå med gummistøvler eller i det mindste trampe med fødderne, når man går rundt. Det skræmmer nemlig i langt de fleste tilfælde hugormene bort. Og så skal man naturligvis indskærpe over for børn, at man aldrig tager en hugorm op i hænderne.«