På album nummer to finder HUGORM for alvor finder ind til kernen af, hvad de vil som band. Uden at det bliver kedeligt eller forudsigeligt af den grund. Man har bare knap så travlt med at lave en masse kreative badutspring og har i stedet fokuseret på at gøre både ideerne, produktionerne og sangskrivningen endnu skarpere. Og langt mere personlig.

Hvor Simon Kvamm i Nephew rendyrkede de sloganagtige ordlege og på de to første HUGORM-udgivelser langede ud mod omverdenen, peger pilen denne gang indad. Mod egne begrænsninger og fejlbarlighed, mod kærligheden til familien og mod sit eget ego og konstante jagt på anerkendelse. Hvem havde lige set dén komme?

Læs hele anmeldelsen her.

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify