To år efter debuten er Simon Kvamm og HUGORM nu klar med album nummer to, og her er det som om, at trioen for alvor finder ind til kernen af, hvad de vil som band. Uden at bliver kedeligt eller forudsigeligt af den grund. Man har bare knap så travlt med at lave en masse kreative badutspring og har i stedet fokuseret på at gøre både ideerne, produktionerne og sangskrivningen endnu skarpere.
Og langt mere personlig. Hvor Kvamm i Nephew rendyrkede de sloganagtige ordlege og på de to første HUGORM-udgivelser langede ud mod omverdenen, peger pilen denne gang indad på en stribe sange, der kredser om »TRO, HUG OG KÆRLIGHED«.
Det føles, som om der er langt mere på spil, når han for eksempel på »FLYT DIG LIGE« hudfletter sit eget ego og konstante jagt på anerkendelse. Eller når han på sange som »HIMMELJUICE« på både syret og Kvammsk manér erklærer sin kærlighed til sin hustru (»Tak fordi du samler puslespillet / jeg fatter ikke en brik«) og til børnene på »DE VOKSNE SPRÆKKER«, hvor han synger om de voksnes – både hans egne og sin fars – begrænsninger og fejlbarlighed.