Hovedstadens unge siger ja til konfirmation

Københavns Stift mister mange folkekirkemedlemmer, men kan glæde sig over, at et stigende antal unge i stiftet vælger at bekræfte deres dåb og blive konfirmeret.

14-årige Olav Anker Jessen fra København blev konfirmeret i søndags. Han fik bl.a. en ny cykel af mor og far – men gaverne var ikke afgørende for hans beslutning om at blive konfirmeret. I morgen bliver begivenheden markeret med stor fest. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens Folkekirken i hovedstaden har problemer med at fastholde sine medlemmer, har den nemmere ved at få unge til at blive konfirmeret.

Københavns Stift kan på baggrund af nye tal notere sig, at flere unge i stiftet lader sig konfirmere. I 2007 blev 40,7 procent af de 14-15-årige konfirmeret. Sidste år var det 42,8 procent. Udviklingen bliver beskrevet som positiv for stiftet. Ikke mindst fordi det i samme periode fra 2007 til 2011 har oplevet en tilbagegang i antallet af folkekirkemedlemmer på 3,7 procentpoint til 61,6 procent.

Lektor Leise Christensen, Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, kalder udviklingen »glædelig set fra et folkekirkeligt synspunkt«. Hun tilføjer, at de unge i København træffer det, hun kalder »et interessant mindretalsvalg« ved at lade sig konfirmere.

»Det er normalt sådan, at hvis en tilslutning først når ned under 50 procent, er den svær at fastholde eller få til at stige. Men det ser altså ud til at ske i Købehavn,« siger hun:

»Vi kan se i Sverige, hvordan det gik med tilslutningen til konfirmationen, da den først kom under 50 procent. Den endte på 33 procent. Faktisk var det i 2011 første gang i mange år, den begyndte at stige.«

Tallet fra København er dog stadig langt fra landsgennemsnittet, hvor 73 procent af de unge blev konfirmeret sidste år.

Leise Christensen forsker i unges forhold til konfirmation og konfirmationsforberedelse, men kan ikke umiddelbart forklare udviklingen i København. Den er dog ikke udtryk for en pludselig vækkelse, noterer hun. Dertil kommer, at det ifølge Leise Christensen er for tidligt at sige, om udviklingen fra 2007 til 2011 vil fortsætte i Københavns Stift, hvor der af demografiske årsager såsom indvandring er langt færre folkekirkemedlemmer end i landets andre stifter.

Men de nye tal kan ifølge Leise Christensen sagtens være udtryk for, at der i Folkekirken »bliver gjort en stor pædagogisk indsats for at gøre konfirmationsforberedelsen mere sjov, debatterende og gensidig«.

»Det vil de unge gerne. De vil gerne bringe deres egne livserfaringer ind i en kontekst, der er større end dem selv,« siger hun:

»De kommer med erfaringer om venskab, svigt og komplicerede familiemønstre, som de gerne vil have sat ind i en større sammenhæng.«

»De har selvfølgelig også en interesse. Men faktisk får mange en fest, uanset om de bliver konfirmeret eller ej,« siger Leise Christensen.

Nye tider i konfirmationsforberedelsen

Sognepræst i Frederiksberg Kirke Michael Hemmingsen mener, at moderne og aktiverende undervisning af konfirmander kan være med til at forklare udviklingen.

»Vi får fat i deres opmærksomhed på en anden måde end før. F.eks. ved at se film, der er relevante for dem,« siger han og nævner den nye vinder af Nordisk Råds Filmpris, svenske »Play«, som et eksempel.

»Den kunne jeg sagtens finde på at tage mine konfirmander med ind at se. Den behandler vigtige emner for unge som venskab og mobning,« siger præsten.

Han understreger, at de unge »kommer frivilligt« til konfirmationsforberedelse.

»De bliver ikke presset hjemmefra. De kommer af interesse og ikke som tidligere, hvor det måske var mere automatisk,« siger Michael Hemmingsen.

»Jeg havde en god præst«

14-årige Olav Anker Jessen går i 8. klasse på Trekronergade Freinetskole og blev konfirmeret i søndags i Jesuskirken i Valby. For ham var det kultur, ikke tro, der fik ham til at bekræfte sin dåb i Folkekirken.

»Jeg tror, at jeg er det, der hedder kulturkristen. Jeg synes, det er en vigtig del af dansk kultur at blive konfirmeret. Det er ikke fordi, jeg er kristen. Men jeg har aldrig rigtig været i tvivl om, at jeg skulle konfirmeres,« fortæller Olav Anker Jessen.

»Ja, jeg havde en god præst, meget nede på jorden. Han forklarede Biblen på en god måde.«

»Det tror jeg.«

»De betyder noget. Men det er sådan, at bliver man ikke konfirmeret, bliver man nonfirmeret, eller der bliver holdt en stor femtenårsfødselsdag, og jeg tror, at gaverne er nogenlunde det samme. Så på den måde er gaverne ikke noget, jeg har tænkt særligt over,« siger Olav Anker Jessen.