Hovedstaden kan blive de riges by

København har de seneste år haft flere tilflyttere end udflyttere. Men ekspert advarer om, at det kan gøre hovedstaden til en by, hvor kun den øvre middelklasse har råd til at bo, ligesom man har set det i London.

København har de seneste år haft flere tilflyttere end udflyttere. Men ekspert advarer om, at det kan gøre hovedstaden til en by, hvor kun den øvre middelklasse har råd til at bo, ligesom man har set det i London. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flyttestatistikker fra landets kommuner taler deres tydelige sprog: København er populært som aldrig før. Men det behøver ikke at være en ubetinget succes. København risikerer nemlig at komme til at ligne andre europæiske storbyer, hvor kun de rigeste har råd til at bo i hovedstaden.

»Vi har set store prisstigninger på boliger i storbyer rundt omkring i Europa. For eksempel i London, hvor man nu har det problem, at almindelige lønmodtagere kan have svært ved at bosætte sig i byen,« siger John Hansen, professor ved Roskilde Universitet.

Han er leder af RUCs byplanlæggeruddannelse, og han advarer om, at huspriserne i København kan komme til at stige i takt med, at byen bliver mere populær. Befolkningsprognoser for København viser, at hovedstadens befolkning de næste 10-15 år vil vokse med 100.000 mennesker.

Ifølge John Hansen behøver København ikke at komme til at ligne London, men så er der brug for flere almennyttige boliger, så lønarbejdere også har råd til at bo i hovedstaden.

Han oplever, at der er en skræk for at bygge alment, fordi man tror, det tiltrækker ressourcesvage borgere.

»Men den skræk er en barriere og helt forældet, fordi almennyttige boliger kan lægge en dæmper på ejerboligernes prisstigninger. Og hvis man bruger sådanne politiske instrumenter, behøver storbyerne ikke kun blive for den øvre middelklasse. Men hvis ikke man gør noget, er faren der,« siger John Hansen.

Ændrede boligmønstre

De seneste to år er befolkningen i København steget med 5.000 mennesker, alene på grund af tilflytningen. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Men noget af den store tilvækst kan også skyldes finanskrisen, der har gjort, at mange bliver boende, der hvor de er, fordi de venter og ser, hvad der sker på boligmarkedet, forklarer Hans Skifter Andersen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.

»Før finanskrisen var der faktisk størst tilvækst på Sjælland, hvor mange flyttede fra København og ud til parcelhuse på Sjælland. Men det virker, som om det er gået i stå, så folk nu bliver hængende inde i byen. Så det er nyt, at tilvæksten er så stor, som den er,« siger han.

Han peger også på, at udviklingen ikke skyldes et nationalt ønske om at bo i byerne, men derimod at de unge flytter væk fra udkantsområderne for at få en uddannelse, fordi mulighederne uden for de store byer er få.

Flere vil flytte ud af byen

Selvom mange flytter til hovedstaden, og få flytter væk, er det ikke sikkert, at udviklingen fortsætter lige så eksplosivt i fremtiden. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der forsker i boformer og danskernes hverdagsliv, tror, at når Danmark er kommet sig oven på finanskrisen, begynder flere, især børnefamilierne, at flytte væk fra hovedstaden igen.

»Vi har lavet interview med unge familier i storbyerne under krisen, og de siger, at de venter og ser, hvordan det udvikler sig. Så når folk får tillid til boligmarkedet igen, vil flere flytte ud til parcelhuskvartererne. Men der vil nok ikke være så mange, som flytter ud som tidligere,« siger han.