Hovedstaden er blevet landets voksende økonomiske hjerte: »Alle vil mærke det i en positiv retning«

Det er ikke til at se udefra.

Men i bunden af det betonfarvede P-hus i Adelgade i Indre By ligger det, der for nogle mænd som kvinder er porten til himlen.

Men det er Kasper Heibøll, der tager pænt imod. Langs hans skrivebord hænger en stor kalender, som han bruger til at holde styr på sine seks biler. Fra kontoret leder han og hans kompagnon ifølge ham selv Skandinaviens største virksomhed med kør-selv oplevelser i superbiler.

»Biler som disse er ofte forbeholdt de få, men mange forbinder dem med en drøm. Det ville vi gerne vende på hovedet – og give mange danskere muligheden for at køre i en lækker bil, som de måske har drømt om at gøre i mange år,« siger Kasper Heibøll.

Virksomheden blev grundlagt i 2013 i København med en enkelt bil, den røde Ferrari i hjørnet af garagen.

»Man forbinder måske det her med unge mennesker. Men gennemsnitskunden er ofte en mand plus 40, der har fået det i gave. Alle mulige typer af danskere, stort set alle indkomstgrupper. Forleden kørte jeg med en kunde, der havde drømt om at køre i Lamborghini i 40 år. Det var fantastisk.«

Størst vækst i Region Hovedstaden

Danmark er måske ikke ligefrem en Lamborghini i disse år, hvor væksten kører med bremsen let trukket. Men iværksættere som Kasper Heibøll er derimod med til at sætte Hovedstaden i et gear, der gør, at den løber fra resten af landet.

Ser du på tværs af Danmark, står det klart, at landet ruller i forskellige tempi: Den værdi, vi skaber, når vi står op om morgenen og går på arbejde, skabes i stigende grad i hovedstadsområdet, der har mere fart på end resten af landet.

Mens Region Hovedstaden i 1993 stod for 34,52 procent af BNP, står regionen for 40,81 i 2016. De seneste BNP-tal hos Danmarks Statistik for regionerne er fra 2016.

Ser man på værdien af produktionen per dansker, stiger den ligeledes mest i Region Hovedstaden – til 482.000 kroner i gennemsnit per indbygger mod 370.000 kr. i gennemsnit på den anden side af regionsgrænsen.

Overvismand og professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer vil ikke afgøre, om udviklingen er positiv.

Men han konstaterer, at hvis man ser på det med tykke økonomiske briller, så trækker København og omegn i dag for i Danmark, og det skal man ikke være ked af.

»Hvis det handler om at maksimere værdien af den samlede produktion i Danmark, så er det ubetinget godt. Det er godt, at de mest produktive står for produktionen,« siger Michael Svarer og fortsætter:

»Det, der kendetegner en storby, er, at der er flere mennesker og i en dansk sammenhæng også flere veluddannede mennesker, som generelt betragtet er mere produktive,« siger han.

Fokus på land og københavnerbashing

At Region København er oppe i højere fart end resten af landet, har for længst sat sig i den politiske dagsorden på Christiansborg.

Få måneder efter Folketingsvalget i 2015 – det valg, hvor Dansk Folkeparti stormede frem og »farvede« Syddanmark gul, og som af nogle blev beskrevet som et opråb til eliten og hovedstaden – besluttede regeringen at udflytte 3.900 statslige arbejdspladser.

{embedded type="node/" id="61976096"}

Siden er planloven moderniseret, ligesom fokus er på bedre bredbånd og billigere færgebilletter.

I januar i år annoncerede regeringen så anden runde udflytning af statslige arbejdspladser. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, ønsker dertil flere studiepladser flyttet ud, og Socialdemokratiet har præsenteret en plan, »Nærheden tilbage«, der blandt andet skal sikre lokal opblomstring og nærpolitiets genkomst.

Mens København og kommunerne omkring har vokset sig økonomisk stærkere end resten af landet, er politiske krav om et Danmark i balance piblet frem – til underlægningsmusik af københavnerpolitikere og meningsdannere, der opfatter det som »københavnerbashing«.

Vækst til gavn for alle

Mens det politiske fokus ofte har været på landkommunernes udfordringer – at folk flytter mod større byer, at væksten flytter andetsteds – har det i mindre grad været på de fordele, der ifølge økonomer netop er vækstens centralisering i storbyen.

Professor og tidligere vismand, økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen beskriver udviklingen.

»Vi går i stigende grad væk fra industriproduktion til serviceerhverv, og det skubber vækst mod de større byer, hvor serviceerhvervene trives,« siger han og fortsætter:

»Når værdiskabelsen stiger i København, så kommer det hele landet til gode via skat og udligningssystemer. Vi er et samlet land og samlet folk, så tingene hænger sammen. Går det godt i én del, er der en positiv afsmitning til resten. Så man behøver ikke være bange for, at man ikke mærker noget af det positive, fordi det vil igennem vores skatte- og udligningssystem føre til, at alle vil mærke det i en positiv retning.«

Region Hovedstaden er især specialiseret inden for brancher som information, kommunikation, erhvervsservice og finansiering. I 2018 sender hovedstadsregionen omkring 13 milliarder kroner via udligningssystemet til andre kommuner.

Det økonomiske råd

Det Økonomiske Råd, hvis opgave er at følge landets økonomiske udvikling, tog i en vismandsrapport i foråret 2015 fat om land/by-diskussionen.

Konklusionen i vismandsrapporten er, at støtte til yderområderne kan bidrage til at »forbedre vilkårene i yderområderne«, men »samtidig modvirke urbaniseringen og dermed trække i retning af at reducere den samlede produktivitet og indkomst i samfundet«.

Altså står valget mellem at sprede vækst ud i landet – eller skabe den største kage, der så efterfølgende kan deles rundt af.

»(...) fordelingshensyn varetages generelt bedst via omfordeling, der rettes mod personer, uanset hvor de bor,« lyder det i rapporten.

Danmark er gået fra at være et landbrugssamfund til et industrisamfund og i stigende grad et servicesamfund. Ifølge Michael Svarer er servicesektoren formentlig mere produktiv i København. Banker, advokatvirksomheder, realkreditinstitutter lever godt og blomstrer af byens vidensbase. Det kaldes agglomerationseffekter.

Ifølge OECD er størrelsen på en metropol netop også vigtig i forhold til at skabe disse storbyeffekter. Udgangspunktet er jo større by des større produktivitet.

Svarer siger slet og ret, at København kannibaliserer på Danmark, når den suger veluddannet arbejdskraft til sig, men at denne kannibalisering altså skaber større vækst som helhed. Det efterlader politiske valg.

»Hvis man ønsker at gå imod den strøm – hvis man synes, at der uanset hvad også skal være mere aktivitet på Bornholm – jamen, så må man gøre noget. Omkostningen er vækst, men til gengæld får man mere aktivitet på Bornholm. Det vil give lavere BNP, men det kan så give noget andet, som er værdifuldt. At det er rart, at der også er gang i Bornholm.«

Fordel af at starte i København

I dag kører Kasper Heibølls virksomhed Sports Car Rental ikke blot ud fra København, men fra Aarhus og Odense og servicerer kunder i Sverige, Norge og Nordtyskland.

Virksomheden gavner Danmark. Han har omkring 30 chauffører ansat i sommermånederne. De besøger restauranter rundt i Danmark, når de er på tur.

Tallene har været røde, de har skullet investere, og bilerne er dyre. Men i år bliver tallene sorte, siger Kasper Heibøll.

Denne sommer kører hans superbiler 3.000 ture.

Om virksomheden har haft en fordel af at starte op i København, mener han nu nok.

»Hele miljøet omkring København er et godt udgangspunkt. Og så er det logistikken. Vi ligger tæt på Sverige, og det er let at komme til Norge lige nede fra Nordhavn. Til Aarhus er det færgen over. Der er mange fordele ved at være i København,« siger han – og fortsætter:

»Jeg har også en stor kreds af venner og bekendte i København, som også er selvstændige. Det netværk er i København og giver en hel masse, når man skaber en virksomhed.«

Hvad tænker du om følgende udsagn?