Hovedmanden i kæmpe svindelsag kaldes kongen

»Hvis han siger spring, så hopper de andre højt«. Det har en anklager sagt om hovedpersonen i Greed-sagen.

Specialanklagerne Maria Cingari og Alexander Dzougov taler med pressen efter afgørelsen i sagen om Operation Greed ved Københavns Byret. Emil Helms/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det er endnu en joke!«

I et retsmøde i vinter afviste den skaldede Naveed Anwar lodret alle anklager om, at han skulle have styret en enorm kriminel servicevirksomhed, hvor kunderne fik udstedt flere end 5000 fiktive fakturaer.

Hovedpersonen i den sag, som politiet døbte »Operation Greed«, gav indtryk af at være offer.

»Jeg har aldrig stjålet så meget som en pakke tyggegummi,« sagde han.

Med høj og klar røst angreb han dengang retten for at være forudindtaget, men han var ikke torsdag eftermiddag mødt op for at høre, hvad dommere og domsmænd var nået frem til.

Dagen før fløj han til Barcelona og overværede derfor ikke det portræt, som kom frem ved domsafsigelsen – at han var chefen i et kriminelt netværk.

26 millioner kroner havde han tjent på at lede en stor fakturafabrik. Straffen blev fængsel i syv år.

Dermed blev den 49-årige Naveed Anwar placeret i selskab med et par andre svindlere i den tunge klasse.

Samme straf fik Stein Bagger for bedrageri og dokumentfalsk i IT Factory og Lars Nørholt for bedrageri og andre forbrydelser i regi af Hesalight.

I miljøet er Anwar, der bor i Dragør med sin familie, blevet omtalt som »Kongen«. Anklagerne har beskrevet ham som magtfuld og kontrollerende.

»Hvis han siger spring, så hopper de andre højt,« lød vurderingen.

Den 49-årige kan åbenbart virke ret overbevisende. I hvert fald gav Sø- og Handelsretten ham gældssanering på 114,5 millioner kroner. Det skete i 2016 – samtidig med, han drev den kriminelle fakturafabrik.

Det vakte opmærksomhed, at Anwar til retsmøder om sin store gæld ankom i en Bentley og også fremviste både Louis Vuitton-tasker og dyre designerure, har DR tidligere rapporteret.

Det var helt tilbage i 2013, at myndighederne først fik øje på Naveed Anwar og hans brødre, hvoraf den ene, Usman, der drev hoteller i Brøndby og på Vesterbro i København, torsdag også har fået dom i »Operation Greed«.

Nordea indsendte dengang en underretning om mulig hvidvask, men fra starten var man helt galt på den – i hvert fald ifølge Naveed Anwars forsvarer, Jakob Arrevad.

»Man har ikke en gnist af forståelse for, at man befinder sig i det pakistanske miljø med en hjælpsomhed og solidaritet, som er helt anderledes end vores,« sagde han i en tale til retten.

Sagen fortsætter i landsretten. Torsdagens dom blev anket med det samme.

/ritzau/