Hotline mod radikalisering har modtaget 31 opkald på et halvt år

På et halvt år har 31 personer kontaktet en ny national telefon-hotline af frygt for, at et familiemedlem, ven eller bekendt er blevet radikaliseret. 17 af dem er man gået videre med.

Siden 1. februar 2016 har man kunnet gøre det via en såkaldt national antiradikaliseringshotline, som udlændingeminister Inger Støjberg sidste år besluttede at oprette som led i regeringens indsats mod ekstremisme og radikalisering. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARIE HALD

Har du en kammerat, der på vej ud i noget skidt? Eller måske en søn?

Sådanne spørgsmål bokser nogle danskere faktisk med i en grad, så de beslutter at kontakte myndighederne.

Siden 1. februar 2016 har man kunnet gøre det via en såkaldt national antiradikaliseringshotline, som udlændingeminister Inger Støjberg sidste år besluttede at oprette som led i regeringens indsats mod ekstremisme og radikalisering.

Formålet med den landsdækkende hotline er at sikre en samlet indgang for borgere, der er i tvivl om, hvordan de skal reagere, når de ser tegn på radikalisering hos personer i deres omgangskreds. Indtil 1. februar var det alene Aarhus og København, der havde en sådan hotline.

For første gang ligger der nu et samlet tal for antallet af henvendelser. De første tal viser, at 31 danskere har ringet til det landsdækkende nummer. I 17 af tilfældene besluttede man efterfølgende at sende den information, man fik i henvendelsen, videre til behandling i de respektive politikredse. Tallet glæder udlændingeminister Inger Støjberg.

»Tallene viser, at hotlinen bliver brugt, og det glæder mig. Forældre er nemlig oftest dem, som ser de første tegn på radikalisering, og når de henvender sig til hotlinen, betyder det, at vi hurtigere kan sætte ind og forhindre, at personer bliver en del af ekstremis­tiske miljøer,« siger hun.

Gerne flere opkald, tak

Kun i København noterer man antallet af såkaldte »begrundede« henvendelser, hvor man følger op med antiradikaliserende indsats, for eksempel mentor- og forældrecoachforløb.

Aarhus Kommune og Københavns Kommune har etableret og står for driften af den nationale hotline, men har begge fortsat deres egen antiradikaliseringshotline.

København har siden 1. februar modtaget 30 henvendelser, hvoraf seks var begrundede. Tallet for Aarhus i samme periode er 26 henvendelser. Dermed har 87 danskere kontaktet myndighederne via disse hotlines på et halvt år.

København modtog i 2014 60 henvendelser, hvoraf 22 var begrundede. I 2015 var det 100 opkald, hvoraf 18 var begrundede.

Lokalt i København tyder det på et stille fald både i antallet af henvendelser og de begrundede af slagsen. Men antallet af opkald til hotlinen måtte faktisk gerne være højere, lyder det fra Anna Mee Allerslev, (R) borgmester for Beskæftigelses- og Integra­tionsforvaltningen i København.

»Man ved ikke, hvor mange henvendelser der skal til, før man fanger den, det handler om. Derfor vil vi hellere have for mange end for få,« siger Anna Mee Allerslev.

Samtidig mener hun, at der fortsat er for mange begrundede henvendelser som vidner om, at der fortsat er problemer med radikalisering og ekstremisme.

»Den meget blodige sommer, vi har haft, har bare understreget, at vi er nødsaget til at have stort fokus på det her problem. Jeg vil gerne opfordre til, at man henvender sig mere. Det er ekstremt vigtigt for de unges sikkerhed og samfundets sikkerhed.