Hotline, mentorkorps og udrykningsteam skal bekæmpe radikalisering

En bred politisk aftale sikrer finansiering af en række forebyggende om sociale tiltag for at bekæmpe radikalisering. Imamerne skal fortsat spille en rolle, siger justitsministeren.

Justitsminister Mette Frederiksen Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup

Et åben telefonlinje til bekymrede forældre. Efteruddannelse af 3.000 fagfolk. Et landsdækkende mentorkorps med tilhørende udrykningsteam. Mere overvågning online. Et exit-center og en styrket indsats til dem, som søger at komme væk fra de ekstremistiske miljøer.

Det er nogle af hovedpunkterne i en netop offentliggjort aftale mellem alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Aftalen, som er finansieret for 60,9 mio. kroner fra Statspuljen, er en del af regeringens livtag med det måske mest omdiskuterede problemer i Danmark lige nu:

Et stigende antal unge danskere bliver draget af ekstremistiske ideologier.

Mere end 110 ifølge Politiets Efterretnintgstjeneste, PET, er således rejst til Syrien og Irak for at kæmpe i borgerkrigen. Størstedelen, formodes det, i tjeneste hos islamistiske grupper.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) og social- og integrationsminister Manu Sareen (R) præsenterede tirsdag satspuljeaftalen for fremmødte journalister.

»Det her er vigtigt for, at vi kan bekæmpe de udemokratiske kræfter i Danmark, men også for at sikre, at der bliver færre Syrienskrigere i fremtiden. Det vigtige her er også, at vi på den ene side sætter ind for at forebygge, mens vi på den anden side følger op med mere traditionelle og hårde tiltag med flere penge til PET og et øget fokus på de ekstreme miljøer,« siger Mette Frederiksen.

Justitsministeren henviser til, at regeringen sideløbende med satspuljeaftalen har fundet flertal for et lovforslag om at konfiskere potentielle Syrienskrigeres pas. Derudover forhandles der politisk om et forslag fra Venstre, om et indrejseforbud til Syrien.

Både Mette Frederiksen og Manu Sareen fremhæver især den telefoniske hotline, som nu bliver en realitet i satspuljeaftalen.

Initiativet er blevet kritiseret, fordi eventuelle indberetninger vil flyde videre i systemet til efterretningstjenesten. Men det ikke et problem, lyder det fra social- og integrationsministeren.

»Der er ikke noget odiøst i, at hvis der er sager af voldsom karakter, så skal PET ind over. Det er den samme indberetningspligt, alle har. Det har socialpædagoger også,« siger Manu Sareen.

Et spørgsmål om imamer

Under forhandlingerne lykkedes det Dansk Folkeparti at få gennemtrumfet, at ingen af de afsatte satspulekroner kommer til at bidrage til en styrket dialog med religiøse trossamfund og imamer, som partimedlemmet Martin Henriksen efter eget udsagn anser for at være »en del af problemet«.

Dialog med netop denne gruppe i samfundet er en integreret del af den kommunale indsats mod radikalisering i flere kommuner, herunder København og Aarhus. Det samme gælder PET's såkaldte outreach-indsats, og sådan bliver det ved med at være, lyder det fra Mette Frederiksen. Hun afviser, at Dansk Folkepartis krav om at holde imamerne udenfor får den mindste betydning udenfor satspuljeaftalen:

»PET har et samarbejde ind i de religiøse miljøer, og det vil PET også gøre fremadrettet - de får bare ikke satspuljemidler til det. Der er ikke nogen signaler i det her«.

Venstres deler heller ikke Dansk Folkepartis syn på imamerne, lyder det fra Martin Geertsen, som er tilfreds med aftalen.

»Der er mange fornuftige tiltag i den, og grundlæggende er det positivt, at vi tager udgangspunkt i politiet, PET og kommunerne,« siger han og peger på, at de borgerlige især har været optaget af, at aftalens tiltag bliver hurtigt eksekveret.