Hospitalerne får flere hænder, men det ser skidt ud for børnehavebørnene og Danmarks økonomi

Natten til fredag kom 74 procent af ansøgerne ind på den videregående uddannelse, de drømte om. Optaget var i år ekstra højt på sygeplejerskeuddannelserne. Mindre godt ser det ud på pædagogstudiet, de naturvidenskabelige uddannelser og STEM-uddannelserne, og det kan koste Danmark dyrt.

I nat blev studieoptaget offentliggjort og 65.714 ansøgere kan glæde sig til at starte på en videregående uddannelse efter sommerferien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Natten til fredag klikkede tusinder af unge ind på deres e-boks. Her lå en besked fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om, hvad de skal bruge de næste mange år af deres liv på.

I år er det især optaget af studerende til fag i velfærdssektoren, der skiller sig ud. For mens 264 flere i år kan juble over at skulle begynde på sygeplejestudiet, kan Danmark samtidig se frem til færre kommende pædagoger. Hos Dansk Industri er man heller ikke begejstret for årets optagelsestal. De vidner nemlig om et voksende problem, som ikke bliver mindre – og det kan koste dansk velstand.

I år søgte 88.754 mennesker ind på landets videregående uddannelser. Og i nat klokken 00.01 fik 74 procent af disse mennesker at vide, at de kan se frem til et liv som studerende. Det er omkring 1.000 flere optagne end sidste år – og det på trods af, at der i år var omkring 1.000 færre ansøgere.

Flere sygeplejersker

De mange kommende sygeplejerskestuderende begejstrer uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Sammen med resten af Socialdemokratiet gik den nyslåede minister til valg på at ansætte 1.000 flere sygeplejersker inden for de kommende år.

»Vi har en ambition om at hæve niveauet i sundhedsvæsnet, og det er mig, der skal sikre, at vi uddanner de nødvendige hænder. Derfor glæder jeg mig over, at flere uddanner sig i dette fag. Samtidig glæder det mig, at de studerende spreder sig godt rundt i landet,« siger hun.

Mindre godt vil det se ud i fremtidens daginstitutioner. Færre unge har nemlig valgt at uddanne sig til pædagog. Det sker i kølvandet på den hede debat om minimumsnormeringer i daginstitutioner, der har kørt både i medierne, på Christiansborg og udmøntede sig i demonstrationer i København.

»Når man som ung drømmer om at arbejde med børn, men ser, at faget er så presset, har man måske ikke lyst til at gå den vej. Jeg håber derfor, at målsætningen om at indføre minimumsnormeringer betyder, at der i de kommende år sker en udvikling,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Ifølge brancheorganisationen BUPLs næstformand, Birgitte Conradsen, er det dog ikke en tilstrækkelig løsning blot at vente på, at minimumsnormeringerne gør arbejdet som pædagog mere attraktivt.

»Allerede nu er der mangel på pædagoger, og vi ved, at der kun bliver brug for flere i fremtiden, blandt andet på grund af demografien. Det er en skidt udvikling, for så er der ikke nok pædagoger til at højne normeringerne,« siger hun.

Pædagogerne mangler stadig

Birgitte Conradsen understreger, at der ikke kun skal justeres på pædagogernes arbejdsmiljø, hvis flere skal lokkes til at tage uddannelsen.

»Det er påfaldende, at pædagoguddannelsen stadig er Danmarks største uddannelse, men at den også er den lavest finansierede,« siger Birgitte Conradsen.

Uddannelsen har den nye uddannelses- og forskningsminister også tænkt sig at kigge på.

»Det er et større arbejde, der skal i gang. Vi skal se på, hvordan vi gør fremtidens pædagoger dygtigere og mere specialiserede, og så skal vi sørge for en ordentlig praktiktid,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Både hun og Birgitte Conradsen ser det store fokus på normeringer som forklaring på de manglende pædagogstuderende. Samme konklusion finder man hos professor emeritus i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet Palle Rasmussen.

STEM halter

Generelt viser valgkampens fokus på daginstitutioner, at der kan være behov for at styrke optaget på pædagoguddannelsen, forklarer han. Palle Rasmussen vurderer imidlertid i det store hele, at optaget har udfoldet sig som forventet.

»Det vigtige er, at folk søger uddannelser på alle fagområder,« konstaterer han.

Palle Rasmussen uddyber, at man havde håbet på en større fremgang på de naturvidenskabelige og såkaldte STEM-uddannelser – også kendt som Science, Technology, Engineering and Mathematics. Erhvervslivet har i årevis sukket efter ansatte fra netop disse uddannelser, men ifølge Palle Rasmussen burde arbejdsgiverne i større udstrækning vende blikket mod alle med en lang universitetsuddannelse.

»Man har været vant til at tænke IT og udviklere med en baggrund som teknikere, og teknikere har været naturvidenskabelige. Men det er for enkelt at sige, at vi kun har brug for naturvidenskabelige – vi har brug for dem som er gode til at udvikle ideer,« siger han.

Hos brancheorganisationen Dansk Industri anerkender chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed Mette Fjord Sørensen, at man kan hente ansatte fra de længere universitetsuddannelser.

Men når hun ser på årets optag, er hun alligevel skuffet.

Kan dæmpe dansk vækst

Dykker man ned i optagelsesprocenterne står det nemlig klart, at antallet af studerende på landets STEM-uddannelser kun er steget med én procent.

»Selvfølgelig kan man rekruttere andre steder, men det kræver en teknologisk tilgang først. I år ser vi for eksempel et fald på ingeniøruddannelser, og det er ret dårlige nyheder. Det eneste positive er en stigning på IT-uddannelserne, og at vi ser flere kvinder på STEM. Men overordnet set er jeg lidt sommerdeprimeret,« siger Mette Fjord Sørensen.

Det store problem er, at det ikke kun er i Danmark, at der mangler arbejdskraft med STEM-kompetencer. Reelt er der tale om en mangel på europæisk og verdensplan, hvilket gør det sværere at hale de rigtige ansatte hjem til Danmark, forklarer hun.

»Når alle efterspørger disse kompetencer, betyder det, at virksomhederne ikke kan kan få nok og må sige nej til opgaver. Det har den negative konsekvens, at der ikke er lige så meget vækst og velstand til vores fælles samfund,« konstaterer Mette Fjord Sørensen.