Hospitaler skal opdage og hjælpe syge rygere

Syge i hovedstaden vil fremover blive screenet for rygevaner og henvist til rygestoptilbud i deres hjemkommune, hvis de ønsker det. Forventningen er, at interessen for at blive røgfri vil være større, når forslaget kommer fra en læge.

»Det gør større indtryk, når det er læger og andet hospitalspersonale, der foreslår et rygestop,« siger Albertslund-borgmester Steen Christensen (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Samtlige patienter, der kommer i kontakt med hospitalerne i hovedstaden, vil fremover blive spurgt, om de er rygere, og om de er interesseret i at holde op.

Svarer de ja, vil de fluks blive henvist til et rygestopkursus i deres hjemkommune.

Det fremgår af en aftale, der netop er indgået mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i hovedstadsområdet.

»Tobakken er den største dræber – vi er simpelthen nødt til at hjælpe flere mennesker til et rygestop,« siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Meget tyder også på, at der vil være stor interesse for at blive røgfri, hvis emnet bringes på bane af læger, sygeplejersker eller andre sundhedspersoner i en situation, hvor det handler om sygdom.

Ordningen har således eksisteret et stykke tid i kommuner omkring flere af de store hospitaler i hovedstaden, Herlev, Hvidovre og Bispebjerg Hospitaler, og hér tager cirka hver tiende adspurgte ryger mod tilbuddet om at blive henvist til et rygestoptilbud.

Derfor udvides ordningen nu til at omfatte hele hovedstadsområdet.

Konkret indebærer aftalen om screening for rygevaner, at alle rygere, der har kontakt til et hospital eller med psykiatrien i Region Hovedstaden, og som har ønske om at deltage i et rygestopforløb, bliver henvist til et tilbud i hjemkommunen, og at de vil blive kontaktet, senest en uge efter at han eller hun har været på hospitalet.

»Rygning er den allerstørste trussel mod borgernes helbred, og vi må bare erkende, at det kan være svært for os i kommunerne at få borgere, der ryger, til at tage imod rygestopforløb. Det gør større indtryk, når det er læger og andet hospitalspersonale, der foreslår et rygestop,« siger Albertslund-borgmester Steen Christensen (S), der er formand for kommunernes samarbejdsorganisation i hovedstaden.

Særlig hjælp til psykisk syge

Efter aftalen bliver det op til kommunerne at tilrettelægge og finansiere egne rygestoptilbud, og kommunerne i landet som helhed kommer nu også under pres for at øge deres hjælp til en anden bestemt gruppe af rygere, nemlig folk med psykiske lidelser.

Borgere med psykiske lidelser lever således op til 15-20 år kortere end andre, fordi de oftere også rammes af fysiske sygdomme, der i mange tilfælde kan kædes sammen med rygning.

Blandt psykisk syge er andelen af rygere dobbelt så stor som i resten af befolkningen, og anbefalingen er, at de får en særligt tilrettelagt og fleksibel støtte i forbindelse med rygestop.

En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser imidlertid, at det er under halvdelen af landets kommuner, der har målrettede rygestoptilbud til borgere med psykiske lidelser, og at kun hver fjerde kommune arbejder målrettet med at rekruttere borgere med psykiske lidelser til deres rygestoptilbud.

»Der er et stort potentiale i, at kommunerne bliver bedre til at rekruttere målgruppen mere direkte, end de gør i dag. Det er også vigtigt, at tilbuddene kan rumme borgernes forskellige behov, og at man sørger for at tale med borgerne før forløbet, så rygestoprådgiveren på forhånd ved, om en deltager har en psykisk lidelse, og dermed bedre kan sætte ind med et særligt tilrettelagt og fleksibelt forløb,« siger enhedschef Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsen.