Hospitaler bruger flere penge på tolke

De danske hospitalers udgifter til tolke er steget med knap en femtedel på fem år, viser nye tal. Dansk Folkeparti foreslår brugerbetaling på området.

Danske hospitaler har i stigende grad brug for tolke, der skal oversætte, når læge og patient ikke taler samme sprog.

Det betyder, at landets hospitaler over de seneste fem år har brugt 215 millioner kroner på tolke, viser nye tal, som Radio24syv har fået fra regionerne.

I fire ud af Danmarks fem regioner har hospitalerne haft stigende udgifter til tolke siden 2010, og sammenlagt er udgiften steget fra 40 millioner kroner i 2010 til 47 millioner kroner sidste år.

Tolkene oversætter typisk fra arabisk, tyrkisk og farsi til dansk, og professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen vurderer, at det øgede behov for tolke skyldes to ting:

»Den ene forklaring er et stigende antal flygtninge, som også har brug for vores sundhedsvæsen, men som ikke har gode danskkundskaber. Den anden grund er, at reglerne for børn, der fungerer som tolke for forældre og familie, er blevet skærpet,« siger han til Radio24syv.

Sundhedsøkonomen henviser til, at der sidste år blev indført et forbud mod, at børn må virke som tolke for deres familiemedlemmer, med mindre det er nødvendigt i en akut eller livstruende situation.

Kjeld Møller Pedersen vurderer, at hospitalernes brug af tolke fortsat vil vokse over de kommende år.

»Udlændinge, som bor fast i Danmark, skal have relativt gode danskkundskaber for at begå sig i sundhedsvæsnet og forklare, hvad der er galt. Så jeg tror, at udviklingen vil fortsætte,« siger han.

Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), ønsker at holde udgiftsstigningen nede, men påpeger samtidig, at udgiften til tolkebistand er helt nødvendig for at levere den kvalitetsbehandling, det danske sundhedsvæsen bør levere.

»Hvis flygtningestrømmene ude i verden fortsætter, vil det kunne mærkes i Danmark, og derfor vil der være et pres. Så det vil være en udgift, vi vil have svært ved at få til at falde, men hvis vi kan undgå, at stigningen bliver for alt stor, så vil vi gøre det,« siger Bent Hansen til Radio24syv.

Sygehusenes udgifter til tolke får Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen (DF), til at foreslå, at de udenlandske patienter, som ikke er i stand til at tale dansk, selv betaler for tolken.

»Hvis man har brug for hjælp i sundhedsvæsnet og har behov for en tolk, så må man betale for det. Vi bruger rigtig mange penge på området, og principielt set må de lære sproget. Det kan ikke være det offentliges opgave at opholde den udgift, fordi man ikke taler det danske sprog,« siger Martin Henriksen.

Samtidig foreslår han, at patienten trækkes i de offentlige ydelser, hvis ikke tolkeregningen betales.

»Det er oplagt, at når man får ydelser fra det offentlige, så man må også trække dem i børnepenge eller kontanthjælp, hvis de ikke vil eller er i stand til at betale,« siger DF-ordføreren.

Men Dansk Folkepartis forslag om brugerbetaling på området vil ikke være gangbart, mener Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

»Det vil bryde med ønsket om lige adgang for alle til sundhedsvæsnet, for hvad hvis der er tale om en person med anden etnisk herkomst, som er dansk statsborger, men som stadig ikke mestrer det danske sprog. Så vil det stride imod andre grundopfattelser af, hvordan vi skal have adgang til sundhedsvæsnet,« siger sundhedsøkonomen.