Hornbækbanen kører på bistandshjælp

Den nordsjællandske lokalbane, Hornbækbanen, kan kun løbe rundt ved hjælp af et stort skatteydertilskud på over 60 pct. af driftsudgifterne. Det foruroliger politikere i Region Hovedstaden.

Foto: Lokalbanen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver eneste gang en passager med gyldigt kort eller billet sætter sig ind i et tog på Hornbækbanen mellem Helsingør og Gilleleje, må skatteyderne hoste op med et tilskud på 21 kroner og 55 øre for at holde hjulene i gang på den nordsjællandske lokalbane.

Hornbækbanen er nemlig langt fra en god forretning, viser en ny opgørelse over de kollektive trafikruter, som Region Hovedstaden driver og betaler for. Banen har kun en selvfinansieringsgrad på 38,7 pct. Det vil sige, at over 60 pct. af de årlige driftsomkostninger på i alt 23,2 mio. kr. skal dækkes via et skatteyderbetalt tilskud.

Omvendt har lokalbanen Lille Nord mellem Helsingør og Hillerød en selvfinansieringsgrad på 55,4 pct. Det vil sige, at billetindtægterne fra passagererne dækker mere end halvdelen af de årlige driftsudgifter på 22,9 mio. kr.

Og her kan skatteyderne ”nøjes” med at smide en tier efter hver passager, som sætter sig ind i et af Lille Nords tog.

Bus kører parallelt med tog
Den store forskel på banernes tilskudsbehov skyldes, at Lille Nord forbinder de store byområder Helsingør og Hillerød og har mange passagerer. Hornbækbanen tiltrækker færre passagerer, fordi togene kører mellem småbyer på Nordkysten og Helsingør. Samtidig driver Helsingør og Gribskov kommuner den ligeledes underskudsgivende busrute 340, der kører parallelt med Hornbækbanen.

- Vi har kun én pose penge til kollektiv trafik, så vi har selvfølgelig en interesse i, at vi får mest mulig trafik for pengene, siger formanden for undervalget for regional udvikling i Region Hovedstaden, Benedikte Kiær (K).

Politikerne har derfor sendt Hornbækbanen til et grundigt serviceeftersyn for at få bud på, hvordan banen kan blive mere økonomisk effektiv.

- Det er trist, at et godt, kollektivt trafikprodukt ikke bliver brugt, og at vi er nødt til at kaste mange penge efter hver passager, siger Benedikte Kiær.

Banen fredet til 2015
Passagererne på Hornbækbanen behøver dog ikke at frygte, at banen bliver nedlagt. I hvert fald ikke inden for overskuelig fremtid.

Da de gamle amter i 1995 overtog lokalbanerne fra staten, blev der nemlig indbygget et særligt tilskudssystem, som gælder frem til 2015. Og hvis en lokalbane nedlægges helt eller delvist inden for den periode, skal der betales et større millionbeløb tilbage til staten.

Derfor handler det ifølge Venstres medlem af Movias bestyrelse, Bent Larsen, om at få flere passagerer til at benytte Hornbækbanen.

Det kommende serviceeftersyn af den kollektive trafik i Region Hovedstaden vil også omfatte busruterne 308 og 400. De linjer kan også kun køre rundt ved hjælp af et større skatteyderbetalt tilskud.