Holstebro sætter grænse for tosprogede i skolen

Holstebro Kommune indfører loft for tosprogede i skolen. Skolelederes formand mener, at det kan gå ud over motivationen, når eleven ikke frit kan vælge skole.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der skal højst være fire tosprogede børn i en klasse med 24 elever.

Det er udgangspunktet for et nyt fordelingsprincip, som er trådt i kraft fra og med det nye skoleår i Holstebro Kommune.

Loftet på maksimalt 18 procent tosprogede elever i klasserne kommer, efter at kommunen har oplevet, at nogle skoler i særlig grad blev søgt af tosprogede børn.

- Vores ønske har været at mikse og blande eleverne på en bedre måde, siger viceborgmester Torben Gudiksen (R), Holstebro Kommune.

Loftet betyder, at nogle tosprogede børn bliver henvist til en anden skole, end den der var deres førsteprioritet.

Ifølge Torben Gudiksen var der syv tosprogede børn, som ikke fik opfyldt det ønskede skolevalg ved den seneste skoleindskrivning.

Det er dog ikke noget, der har udløst klager til viceborgmesteren.

Flere andre kommuner har indført et lignende fordelingsprincip.

Eksempelvis har Aarhus Kommune fastsat en grænse på 20 procent tosprogede elever, ikke for en klasse, men for en årgang på en skole.

Fordelingen sker ifølge sekretariatsleder Dennis Møller Hansen, Aarhus Kommune, ikke ud fra etnicitet, men på baggrund af en test af den enkelte elevs sprogfærdigheder.

- Rationalet er, at man selvfølgelig skal gå i et dansksproget miljø for at lære dansk hurtigst muligt, siger Dennis Møller Hansen.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er enig i, at målet er en passende blanding af tosprogede og etnisk danske børn i den enkelte klasse.

Men han er skeptisk i forhold til at indføre et loft over andelen af tosprogede, sådan som Holstebro Kommune har gjort.

- Som udgangspunkt synes jeg, at børn skal gå i den skole, hvor de hører til, og hvor deres kammerater går, siger Claus Hjortdal.

Han frygter, det kan gå ud over motivationen og kontakten med vennerne, hvis en tosproget elev ikke frit kan få lov at vælge den nærmeste skole.

Kommunernes Landsforening oplyser, at man ikke har et samlet overblik over, hvor mange kommuner som har indført loft over andelen af tosprogede i klasserne.

/ritzau/