»Holdningen er lidt, at det ikke er verdens undergang, hvis man ikke gør sig umage og klarer en uddannelse, det er bare det normale«

De mangler de mest basale færdigheder ved skolestart.. Har ikke set en billedbog og kender hverken ugedage, farver eller tal, siger Yasar Cakmak om det lave faglige niveau hos børn med indvandrerbaggrund, der er født og opvokset i Danmark.

Foto: Linda Kastrup. Skoleleder Yasar Cakmak har i sit tidligere arbejde på Rådmandsgades Skole oplevet, at mange nye skolestartere mangler helt basale færdigheder. Arkivfoto fra Amager Fælled Skole.
Læs mere
Fold sammen

Indvandrere, der kommer til Danmark i løbet af deres barndom er typisk mere ydmyge og taknemmelige over det danske samfunds tilbud, end folk med indvandrerbaggrund, der er født og opvokset i Danmark. Det mener skoleleder Yasar Cakmak, der er formand for Rådet for Etniske Minoriteter, efter en ny PISA-undersøgelse viser, at de to grupper klarer sig lige godt i skolen. Yasar Cakmak kom selv til Danmark som 15-årig fra tyrkisk Kurdistan:
»Jeg har en lommeanalyse om, at førstegenerationsindvandrere kommer med en anden ydmyghed og taknemmelighed over for de gode muligheder for uddannelse, vi har her i Danmark. I mange af de lande, etniske minoriteter kommer fra, er det ikke en selvfølge, at alle har mulighed for at få en god uddannelse. Det er en gave, som man skal gøre alt, hvad man kan, for at gribe,« siger Yasar Cakmak.

Han er til gengæld bekymret for mange andengenerationsindvandrere, der vokser op i områder uden succesrige rollemodeller, der viser, hvad man kan få ud af at knokle og gøre sig umage i uddannelssystemet.
»Hvis man er født og opvokset her i Danmark, tager man nok i højere grad de gode muligheder for givet. Holdningen er lidt, at det ikke er verdens undergang, hvis man ikke gør sig umage og klarer en uddannelse, det er bare det normale,« siger han.
Hvis børn med indvandrerbaggrund i fremtiden skal klare sig bedre i skolen, peger Yasar Cakmak på tidligere indsats og mere inddragelse og ansvarliggørelse af forældrene.

»Jeg har tidligere arbejdet som souschef på Rådmandsgades Skole, hvor vi fik mange børn fra Mjølnerparken. Når vi testede deres skoleparathed i børnehaveklassen, stod vi ofte med klasser, hvor op mod 80 procent af eleverne manglede de mest basale færdigheder i at være skoleparate. Nogle gange virkede det, som om de nærmest havde opgivet ude i de daginstitutioner, børnene kom fra, for børnene havde stort set ikke set en billedbog før, de kunne hverken ugedage, farver eller simple tal, og de kunne ikke stave deres eget navn. Det er et tungt efterslæb at starte skolen med, når jævnaldrende børn starter i skole og nærmest har læst 800 børnebøger og rejst det halve af verden rundt,« siger Yasar Cakmak.

Han påpeger, at problemet med især andengenerationsindvandreres faglige efterslæb ikke kun skyldes noget kulturelt, etnisk, sprogligt eller institutionernes kvalitet. Det handler også om strukturelle skævheder i form af den meget høje koncentration af udsatte mennesker og indvandrere i enkelte byområder og skoler. Så hvis man virkelig vil gøre noget for at løse problemet på sigt, er man nødt til at gå mere strukturelt til værks og kigge på en mere radikal boligpolitik.