Hold varmen

guide-nyt guide-nyt

Mange har fået øjnene op for Engholmene i Sydhavn (bag HC Ørstedsværket). De senere år er her åbnet nye barer, restauranter og arkitekturperler som bygningen Anløbet, der i gamle dage blot kaldtes »druknehuset« på grund af en makaber historie.

Nu er »Mobilsauna« flyttet ind på havnekajen. Her kan man sidde ti mennesker sammen i den foropvarmede sauna og nyde synet af havnen gennem et stort panoramavindue. Drikkevarerne kan købes hos de omkringliggende beværtninger, der også tæller en vinbar (som dog lukker kl.15 nytårsaftensdag).

Måske en passende måde at afslutte året på  – og ellers er chancen der frem til et stykke inde i marts.

Læs mere her.