Louise Mieritz og Ditte Hansen om »Den vægelsindede«

Hvordan skriver man Holberg om?

Louise Mieritz: »Der er ingen opskrift. Men hvis man skal kalde det moderniseret, må det jo handle om, at man har bevaret essensen af, hvad forfatteren ville med stoffet. Vi er gået efter de ting, vi kan spejle os i og grine af i dag. Vi har sat os selv, de moderne kvinder, på spil og har skrevet de temaer ind, som optager det moderne menneske nu, så genkendelsen er total.«

Ditte Hansen: »Den Vægelsindede« handler om at være forkælet. Om at have det luksusproblem, at der er frit valg på alle hylder. Det kan afstedkomme en kæmpe angst for at vælge forkert… og så kan man gardere sig ved at ændre mening hele tiden. Så er man måske uanfægtelig, men også mega-vægelsindet og en pind i røven på sine omgivelser. Måske kan den inspirere til at droppe at være perfekt. Fejl og selvironi er det nye sort.«

Louise Mieritz: »Der skal stor genkendelse til, før man griner af noget. Det er det, vi er gået efter, for vi tror dybest set, at komedie kan være en tiltrængt ventil i en stresset hverdag.«

Hvad har I ændret – og hvordan?

Louise Mieritz: »Vi har forsøgt at turnere stykket mere som en romantisk film a la Bridget Jones. Så hovedpersonen Lulu bliver også forelsket, og alle får omtrent hinanden til sidst. Vi har byttet rundt på scener og skrevet scener, som Holberg ikke har med.«

Ditte Hansen: »Vi har luget ud i figurerne, blandt andet ved at fjerne alle tjener-rollerne. Vi har åbnet vægelsindet fra at være hovedpersonens karakterbrist til i højere grad at være en tendens i tiden. Noget, vi alle kæmper med. Og så har vi selvfølgelig opdateret alle referencer fra vores moderne verden.«

»Vi arbejder med et mantra, der hedder »Kend reglerne før du bryder dem«. Så vi bruger rigtigt meget tid på at sætte os ind i Holbergs stof, for så at glemme det igen og starte forfra.«

Louise Mieritz: »Vi har bevaret det folkelige og den genkendelige, menneskelige dårskab. Mennesker med fejl er vores specialitet. Komiske figurer, der puster sig op og begår hybris, for så at nægte at sige undskyld, indtil de tvinges til det til sidst. Vi har også en morale med, som Holberg også altid har. Den lyder: »Græsset er ikke altid grønnest på den anden side. Græsset er grønnest, der, hvor du vander det.«

Line Mørkeby om »Jean de France«

Hvordan er du gået til opgaven med at opdatere »Jean de France«?

»Jeg er gået til opgaven både intuitivt og helt teknisk. Først kigger jeg på, hvordan jeg vil sige det med mine egne ord, dernæst hvordan jeg sprogligt konstruerer mig ind og ud af Holbergs tekst, så den bliver bevaret. Jeg har taget mig den frihed at arbejde med sproget, så det giver mening i forhold til det, vi gerne vil sige med komedien idag.«

»Jeg har ikke moderniseret og ændret sproget, så det hele bliver mere nutidigt - de taler stadig langt hen ad vejen som man gjorde, da Holberg skrev komedien. Jeg har i stedet taget udgangspunkt i, at det gamle sprog er noget, figurerne bilder sig ind, at de taler, fordi de gerne vil holde fast i en dansk sprogtradition.«

Hvad siger stykket os idag?

»Det siger os, at vi har brug for et bredere menneskesyn, end det, vi allerede har. Ikke at vi er snæversynede og smålige, men at lige meget hvor demokratiske og velmenende vi er, så kræver det en kæmpe indsats at se ud over egne horisonter. Sådan er det for alle, men jeg tror på, at jo mere vi siger det højt, jo mere forstår vi nødvendigheden af det.«

De senere år har vi set flere eksempler på opdaterede klassikere. Hvorfor tror du de kommer netop nu?

»Vi lever i en brydningstid, hvor behovet for at gøre op med mange af de traditioner, vi har bygget vores verden ovenpå, er voksende. Jeg tror, at vi har brug for at stille os ovenpå hovedet af nogen, vi kender, som eksempelvis Holberg, noget som er trygt og velkendt, og fra den position så pisse lidt på de eksisterende værdier og det, som måske er lidt fastgroet - og se om vi måske kan ramme noget nyt med vores pis og få det til at gro og forandre sig. Selvfølgelig uden at ramme ham Holberg i hovedet.«

»Den vægelsindede« har premiere på Odense Teater 1. september.

»Jean de France« har premiere på Folketeatret 1. januar.