Højsæson for betablokkere til unge

Elevers og studerendes forbrug af betablokkere for at dæmpe deres angst stiger i maj og juni. Formanden for de praktiserende læger kan godt forstå, at unge føler det nødvendigt med kemisk hjælp.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Eksamenstiden for elever og studerende nærmer sig, og stress og frygt for at sidde over for lærer og censor ved det grønne bord kan være overvældende. For mange er presset så voldsomt, at de er nødt til at dulme nerverne.

Det gør de bl.a. med såkaldte betablokkere, og det betyder ifølge en ny opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI), at der i eksamensmånederne maj og juni bliver udskrevet langt flere betablokkere til unge i alderen 15-24 år end resten af året.

Således fik omkring 600 unge i alderen 15-19 år i maj og juni 2012 udskrevet betablokkere, mens tallet for resten af året var omkring 200. På samme måde steg tallet for de 20-24-årige fra godt 300 om måneden til cirka 500 om måneden i de to eksamensmåneder.

Betablokkere bliver typisk brugt til at behandle lidt ældre patienter for hjerteproblemer og forhøjet blodtryk. Men de virker også mod angst, og SSI antager på baggrund af opgørelsen, at »betablokerende midler anvendes mod eksamensangst«.

Formanden for de praktiserende læger, Henrik Dibbern, understreger, at det i enkelte tilfælde kan være nødvendigt at hjælpe unge med betablokkere, fordi de ellers er i fare for ikke at kunne gennemføre deres mundtlige eksamener.

»Som udgangspunkt skal vi altid være forsigtige med at udskrive medicin til raske mennesker. Men jeg kan godt forstå, at det alligevel sker med betablokkere. Der er jo tale om unge mennesker, der risikerer at få ødelagt deres muligheder, fordi de præsterer så dårligt og langt under, hvad de kan, til de mundtlige eksamener,« siger han:

»At give dem medicin i nogle uger kan måske være med til at give dem bedre muligheder for at få den uddannelse, de gerne vil have. Men det bør være en undtagelse.«

Studerende: Presset på os stiger

Henrik Dibbern understreger, at »man skal passe på, at det ikke bliver sådan, at alle skolebørn skal have medicin for at gå til eksamen. Samtidig understreger han, at »det ikke er mange, der tager betablokkere, når man tænker på, at der er 50.000 i en årgang«.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob Ruggaard, kalder det »alvorligt, hvis studerende føler sig så pressede, at de tyr til medicin«.

»Jeg kan godt frygte, at det bliver værre endnu, og flere vil tage medicin pga. regeringens nye SU-reform. Nu skal studerende ikke længere bare være nervøse for, om de gør det så godt som muligt til eksamen. Nu skal de også være nervøse for, at det kan få betydning for, om de får frataget deres SU. Der er et stort politisk pres på de studerende og deres individuelle præstationer for, at de gennemfører deres studier, men samtidig bliver der ikke gjort nok for at gøre noget ved de massive arbejdsløshedsproblemer, der venter dem,« siger han.

Henrik Dibbern sammenligner brug af betablokkere med »at lægge en klods under speederen« på en bil.

»Det betyder, at motoren ikke kommer alt for højt op i omdrejninger. Men det betyder også, at bilen ikke rigtig kan komme opad en bakke. Der bliver lagt en dæmper på kroppen,« siger han og tilføjer, at betablokkerne ikke fører til misbrug.