Højesteret: Terrorplanlægning skal straffes så hårdt som mord

For første gang har Højesteret taget stilling til strafniveauet for terrorforsøg, da syv dommere i går stadfæstede syv års fængsel til landets første terrordømte. Dommen vil få betydning fremover, lyder vurderingen.

Terror straffes hårdt – også selvom ingen bomber når at springe.

Sådan tolkes gårsdagens budskab fra Danmarks højeste retsinstans, Højesteret, der for første gang vurderede strafniveauet i en sag efter den terrorparagraf, der blev indført efter 11. september-angrebet. Alle syv højesteretsdommere var indkaldt, og der var enighed om, at straffen til landets første terrordømte, Abdul Basit Abu-Lifa fra den såkaldte Glostrup-sag, skulle være syv års fængsel – altså en stadfæstelse af den straf, som Østre Landsret idømte ham i februar i år.

Syv års fængsel er næsten den højeste straf, han kunne idømmes, fordi han var mindreårig på gerningstidspunktet, og otte års fængsel derfor er maksimum.

»Højesteret er tæt på lovens strengeste straf. Kun den domfældtes unge alder bevirker en smule rabat. Dommen er udtryk for, at det er en overordentlig alvorlig sag at gå i kast med noget, der kan føre til en terrorhandling. Det er ikke formildende, at det ikke blev til noget, eller at andre skulle stå i forreste front,« vurderer docent i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.

Og også forsvarsadvokat Anders Boelskifte mener, at afgørelsen har signalværdi.

»Jeg opfatter dommen som et meget klart signal både til unge mennesker og til hele befolkningen om, at der slås hårdt ned på terror, og at selv forsøgshandlinger straffes hårdt,« siger han.

Ifølge anklageren, statsadvokat Hanne Schmidt fra Rigsadvokaten, vil dommen få betydning fremover, når der eventuelt skal udmåles straf til fremtidige terrordømte fra de andre terrorsager herhjemme. Og er der tale om ældre gerningsmænd, så vil straffen også være højere, forventer hun.

En strengere linje
Gårsdagens hovedperson, Abdul Basit Abu-Lifa, der er født i Danmark af jordanske forældre, var selv til stede under domsafsigelsen, tæt flankeret af to politimænd. Modsat sin opførsel under nævningesagen i Østre Landsret, hvor han konsekvent nægtede at rejse sig for dommer og nævninge, som det ellers er sædvanen, rejste han sig i går for højesteretspræsident Torben Melchior. De udtryksløse ansigtsfolder på landets første terrordømte var dog helt de samme, som han fremviste de mange retsdage i landsretten. Kun et snert af et syrligt smil viste sig, da han hørte begrundelsen for dommen.

»Han er kendt skyldig i forsøg på den alvorligste form for terrorisme, den der omfatter manddrab, men det må samtidig tages i betragtning, at han kun lige var fyldt 16 år på gerningstidspunktet,« forklarede højesteretspræsident Torben Melchior.

Forsvarsadvokat Anders Boelskifte vurderer i øvrigt, at Højesteret har valgt at køre en »strengere« linje end det strafniveau, der er blevet anlagt ved retten i Sarajevo i Bosnien. Her fik Abdul Basit Abu-Lifas to »medgerningsmænd«, en dansk-tyrker og en svensk-bosnier, der begge var over 18 år på gerningstidspunktet og som blev anholdt med knap tyve kilo sprængstof og et selvmordsbælte, reduceret deres straflængder gennem en appelsag til henholdsvis otte og seks års fængsel.