Højesteret skal se på omdiskuteret læge-sag

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at den såkaldte Svendborg-sag indbringes for den højeste retsinstans. Tusinder af læger mener, at dommen, er urimelig hård.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at den såkaldte Svendborg-sag indbringes for den højeste retsinstans. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Højesteret skal nu se på en sag, hvor en yngre læge er blevet dømt for grov forsømmelse i forbindelse med en meget omtalt sag, hvor en patient afgik ved døden på Svendborg Sygehus.

Procesbevillingsnævnet har netop afgjort, at sagen er tilstrækkelig principiel til at kunne behandles ved landets højeste retsinstans, efter at lægen først var blevet frikendt i byretten og efterfølgende dømt i landsretten, hvilket har udløst massive protester fra tusinder af læger og andre sundhedsprofessionelle, som mener, at landsret-dommen er ude af proportioner.

»Der er tale om en urimeligt hård dom i Landsretten, som vil kunne få store konsekvenser for andre læger i lignende situationer. Derfor er det meget positivt, at Højesteret nu tager sagen op. Det er afgørende for lægestanden at få en juridisk vurdering hos landets højeste retsinstans af, om de handlinger, som er begået i denne sag, virkelig kan takseres som grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed,«, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Sagen vedrører en patient med mavesmerter, der i 2013 blev indlagt til observation. Patienten havde diabetes, og lægen, som tog imod ham, bad mundtligt en sygeplejerske måle hans blodsukker.

Dette skete imidlertid ikke, og næste morgen var han ikke kontaktbar, fik svære hjerneskader og døde efter en lille måned.

Anklagemyndigheden har ikke på noget tidspunkt anklaget lægen for at være ansvarlig for dødsfaldet. Når Østre Landsret kendte lægen skyldig, var det med en begrundelse om, at hun ved indlæggelsen ikke journalførte instruksen eller en plan for kontrol af diabetes, og at hun heller ikke på anden vis sikrede, at hendes mundtlige instruks blev fulgt.

Dommen er blevet mødt med massiv fordømmelse i læge-kredse, hvor der er opstået en bevægelse under hashtagget #detkuhaværetmig. med deltagelse af over 5.000 læger.

De mener bl.a, at den dømte læges handlinger ikke er usædvanlige i den hektiske hverdag ude på sygehusene, og at dommen pålægger lægerne et massivt øget fokus på dokumentation, som er urealistisk og uhensigtsmæssigt.

De ser også dommen som en konsekvens af en skærpet kurs fra de centrale sundhedsmyndigheder, der i stadig flere tilfælde skrider til at fratage læger deres autorisationer og i flere situationer også politianmelder dem, hvilket skaber utryghed blandt lægerne.

Andreas Rudkjøbing ser således også frem til Højesteret afklaring af, hvem der har ansvaret, når det går galt i sager som disse.

»Vi har fokus på, hvordan Østre Landsret lægger det fulde ansvar i denne ulykkelige sag på den unge læge, som tager imod patienten. Ledelsens ansvar for politiske arbejdsgange og klar arbejds- og ansvarsfordeling er helt afgørende. Det har jeg en forhåbning om, at Højesteret også kan se,«, siger Andreas Rudkjøbing.

Hvornår sagen indledes ved Højesteret, er ikke afklaret. Rigsadvokaten skal nu indbringe sagen for Højesteret. Lægeforeningen støtter lægen med advokatbistand under hele processen.