Højesteret omstøder dom: Bent Jensens KGB-udtalelser er strafbare

Onsdag blev den endelige vinder og taber udråbt i den meget omdiskuterede, mangeårige strid mellem koldkrigshistoriker Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl.

Jørgen Dragsdahl endte med at vinde den lange strid med historikeren Bent Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Historikeren Bent Jensens udtalelser om, at journalist Jørgen Dragsdahl har været KGB-agent, er strafbare. Det afgjorde et flertal i Højesteret onsdag lidt over middag.

Højesterets flertal - fem dommere mod to - fastslog, at en række af udtalelserne indeholdt beskyldninger om, at Jørgen Dragsdahl havde været KGB-agent, og at PET havde anset Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent. Disse udtalelser var udtryk for ærekrænkende sigtelser om, at Jørgen Dragsdahl har begået et strafbart forhold, lyder det i dommen.

Foran Højesteret mødte en tydeligt berørt Jørgen Dragsdahl det massive presseopbud.

»Det er selvfølgelig en lettelse,« sagde han og uddybede:

»Det, Bent Jensen skrev, var løgn - og det har jeg nu rettens ord for.«

Regning på mere end 600.000 kr.

Flertallet fastsatte straffen til 10 dagbøder á 1.000 kr. og pålagde Bent Jensen at betale tortgodtgørelse på 100.000 kr. til Jørgen Dragsdahl samt advokatregningen på mere end en halv million kroner. Jørgen Dragsdahl havde endvidere ret til at få kendt udtalelserne om agentvirksomhed ubeføjede.

Der var derimod ikke grundlag for at straffe Bent Jensen for en række udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl havde deltaget i konspirative møder med KGB-officerer, da der var tilstrækkelig dækning for disse udtalelser.

Bent Jensens udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl havde bedrevet desinformation via sin stilling på Information, var heller ikke strafbare, da udtalelserne ikke var uden faktuelt grundlag, skriver Højesteret om dommen.

Som de sidste trådte Bent Jensen og advokat Karoly Németh ud foran Højesteret.

»Dommen er selvfølgelig skuffende og uforståeligt. Jeg synes ikke, den hænger sammen,« lød det fra Bent Jensen, der lidt lystigt bemærkede om sit økonomiske tab:

»Jeg må hjem og slagte sparegrisen«

Men om sagen skal tages op i Menneskerettighedsdomstolen, ville hverken historikeren eller advokaten tage endeligt stilling til.

»Nu skal vi hjem og studere dommen, min advokat og jeg. Men det vil jeg da mene [sagen skal]. Også fordi den har så stor principiel betydning,« lød det fra Bent Jensen suppleret af sin advokat:

»Nu er vi i hvert fald færdige i Danmark, og når jeg har nærlæst dommen, vil jeg ikke være utilbøjelig til at sige, at den på baggrund af [en række internationale domme], nok bør komme videre. Men det er vi flere om at bestemme,« sagde Karoly Németh.

Overskrift: »Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent«

Uenighederne mellem Jensen og Dragsdahl kom allerede til udtryk på diverse avisers debatsider umiddelbart efter Den Kolde Krigs afslutning.

Alligevel gik der mere end 15 år, før konflikten for alvor blev varm – eller kold, alt afhængigt af temperament.

Som den første historiker fik Bent Jensen adgang til en række hemmelige oplysninger om Jørgen Dragsdahl i Politiets Efterretningstjenestes (PET) arkiver.

Dragsdahl, der i 80erne var ansat som udenrigs- og sikkerhedspolitisk journalist på Information, blev ifølge dokumenterne mistænkt for at arbejde for Sovjetunionen.

Han blev aldrig sigtet, men kaldt ind til samtale i 1986, hvor efterretningstjenesten opfordrede ham til at være forsigtig med sine forbindelser. Under mødet tog en PET-medarbejder referat, og da Bent Jensen mange år efter fik adgang, kunne han læse Jørgen Dragsdahl omtalt som »agent« i referatet.

Med ordene »Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent« trykt sort på hvidt på forsiden af Jyllands-Posten 14. januar 2007, indledte historikeren og journalisten en næsten ti år lang juridisk strid, der nu er afsluttet i Højesteret.

Splitbillede af Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl. Fold sammen
Læs mere

Tidligere domme

To gange tidligere er der faldet dom i sagen.

Første gang i maj 2010, hvor retten i Svendborg fandt Bent Jensen skyldig i 35 ærekrænkende udtalelser om Jørgen Dragsdahl. Med dommen fulgte både 20 dagbøder á 2.000 kr. samt Jørgen Dragsdahls advokatregning og en erstatning på 200.000 kr.

Bent Jensen appellerede til Landsretten, der i 2013 fastslog, at godt nok var de 35 udsagn ærekrænkende, men at historikeren havde sin dokumentation på plads. Denne gang var det Jørgen Dragsdahl, der ankede.

Stillingen var dermed 1-1 mellem de to før højesteretsdommen.

En principiel sag

Det mangeårige forløb har handlet om mere end »blot« historieskrivning. Det handler også om forskere og historikeres ret til en udvidet ytringsfrihed; et argument, som Bent Jensens tidligere advokat allerede fremførte under retssagen i byretten.

Retten lagde dengang til grund, at fordi koldkrigshistorikeren bragte sin forskning i dagbladet Jyllands-Posten, var argumentet ugyldigt.

»Det fremgår af den juridiske teori, at forskere i forbindelse med en videnskabelig debat har vide grænser for at fremsætte bedømmelser af andres faglige arbejde, hvis det holdes inden for den faglige kreds. Den omstændighed, at Bent Jensen har offentliggjort sine forskningsresultater i et dagblad, medfører, at han ikke kan påberåbe sig denne særlig udvidede ytringsfrihed,« stod der i dommen fra 2010.

I Højesteret har Bent Jensens nuværende advokat Karoly Németh gentaget argumentet. En dom medvirker til at kue forskere til ikke at fremlægge deres resultater, og den offentlige debat vil komme til at lide skade. Oven på modtagelsen af dommen var Bent Jensen heller ikke i tvivl om konsekvenserne for ytringsfriheden blandt forskere.

»Hvis man risikerer at skulle bruge 8,5 år af sit liv på at blive slæbt igennem tre retsinstanser i Danmark, fordi man offentliggør noget, så ved jeg ved ikke, hvordan man egentlig skal arbejde som historiker,« sagde han til den samlede presse.

Det principielle aspekt i sagen betyder, at flere prominente personer har lyttet med under retsmøderne. Ved det seneste dukkede støtter fra begge lejre op:

V-politikeren Troels Lund Poulsen, grundlægger af Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard samt præst og DFer Søren Krarup. Ligeledes var fotograf Jakob Holdt, SFeren Pernille Frahm og historieprofessor Poul Villaume at finde.