Høje snit tvinger unge til karaktertaktik

Adgangskvotienterne på de videregående uddannelser stiger år for år, og det får nu gymnasieelever til at vælge fag ud fra, hvor de kan få de højeste karakterer. Forsker giver 7-trinsskalaen skylden.

»10,9 – det er ret højt. Man er nødt til arbejde igennem i gymnasiet, hvis man skal have et godt snit. Det ved jeg godt,« siger 17-årige Emil Levin fra Skodsborg, der regner med at skulle læse statskundskab på Københavns Universitet, når han er færdig på Ordrup Gymnasium om to år. I år kræver drømmeuddannelsen et karaktergennemsnit på 10,9. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

10,9. I går noterede Emil Levin på 17 år sig det lille kommatal. Det er nemlig det karaktergennemsnit, det i år kræves, hvis man vil læse statskundskab på Københavns Universitet. Og det vil Emil Levin højst sandsynligt gerne, når han er færdig med gymnasiet om to år, og til den tid er adgangskvotienten til drømmestudiet måske steget endnu mere, er 1.g-eleven fra Ordrup Gymnasium bange for.

Han har fem fag på A-niveau og kan derfor gange sit snit med 1,03, når han engang skal søge ind på en uddannelse, men selvom Emil Levin klarer sig godt, vil han gerne være sikker på at få det helt rigtige gennemsnit. Derfor har han primært valgt sine fag ud fra interesser og kompetencer – men også en lille smule ud fra taktik.

»Jeg vælger selvfølgelig de fag, jeg ved, jeg skal bruge, når jeg skal læse videre. Men jeg har da for eksempel tænkt over, at når jeg skal vælge et naturvidenskabeligt fag på B-niveau i 3.g, så bliver det ikke fysik eller biologi, for dem har jeg afsluttet i år med rigtig fine karakterer, og dem vil jeg helst lade stå. Så jeg tager nok naturgeografi, som jeg ikke har haft endnu,« siger han.

Syv uddannelser kræver i år et snit på 11,0 eller derover mod kun to sidste år, og i 2009 krævede 29 uddannelser 9,0 eller mere, mens det tal i år er vokset til 55.

Voksende karakterræs

De stigende adgangskvotienter, der justeres efter ansøgernes karaktergennemsnit, har presset de kommende studerende ud i et karakterræs på gymnasierne, der aldrig er set før, fortæller Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, som kalder årets karakterkrav »groteske«.

»Studiemiljøet på gymnasierne er i dén grad præget af et stigende fokus på karakterer, der er kommet inden for de seneste år. Flere elever klager over deres karakterer, hvis de ikke er gode nok, og der er opstået den tendens, at mange er begyndt at vælge fag ud fra taktik. De går simpelthen efter de fag, de ved, vil sikre dem det højeste gennemsnit,« siger han.

Eleverne er ifølge Gorm Leschly af den opfattelse, at de bare kan tage de manglende indgangsfag til drømmestudiet, der måske ikke sikrer dem topkarakterer, som suppleringsfag efter gymnasiet, hvor resultatet ikke har indflydelse på det endelige gennemsnit. Tallene fra Gymnasiale Suppleringskurser (GSK) viser da også, at antallet af ansøgere er steget markant fra 2.385 i 2006 til 11.503 i 2011.

Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, kender også til det voksende karakterræs og elevernes karaktertaktik, og han oplever desuden oftere end før, at eleverne bukker helt under for presset.

»De unge mennesker har for høje forventninger til sig selv, fordi de er blevet så opmærksomme på, hvad der kræves af dem for at komme ind på en videregående uddannelse. Vi bruger rigtig meget tid på studievejledning og nogle gange også ligefrem på psykologhjælp,« siger rektorformanden, der forudser, at presset øges yderligere i de kommende år.

Inflation i 7-trinsskalaen

Adgangskvotienterne presses i vejret af flere ting. Ansøgerantallet til de videregående uddannelser er for det første steget, og forskere peger desuden på de to bonusregler, der gør, at man kan gange sit snit, hvis man henholdsvis har flere fag på A-niveau, eller hvis man begynder på en uddannelse inden for to år efter adgangsgivende eksamen.

Men den største synder er 7-trinsskalaen, der afløste 13-skalaen i skoleåret 2006/2007, lyder dommen fra professor ved Danmarks Pædagogiske Institut på Aarhus Universitet Peter N. Allerup, der har forsket i karaktergivning.

»Der er jo gået fuldstændig inflation i skalaen. Der gives flere topkarakterer end før, og det er med til at trække tallene kunstigt op,« siger professoren med henvisning til, at skalaens målsætning fra starten har været, at ti procent af eleverne skal have den højeste karakter, 12.

Han forudser, at adgangskvotienterne vil stige yderligere, og at presset på gymnasieeleverne derved øges. Da 12-tallet er blevet en opnåelig karakter i modsætning til det gamle 13-tal, vil endnu flere stræbe efter den, og det vil have en selvforstærkende effekt på karakterkravene til landets uddannelser.

Specialkonsulent på evalueringsinstituttet EVAs ungdomsuddannelsesområde Bo Söderberg understreger, at meningen med 7-trinsskalaen netop er, at der skal gives flere topkarakterer, så danske karakterer kan måles internationalt, og derfor har man elimineret undtagelseskarakteren 13.

»Det er sandsynligvis i stedet bonusreglerne, som rigtig mange benytter sig af, der er med til at presse karaktersnittene opad. Og så er der jo mange flere, der søger ind. Det er det springende punkt,« siger han.