Høje karakterer vigtigere end faglighed som adgangskrav

Den generelle studiekompetence skal vægtes højere end faglighed i specifikke fag, hvis unge skal have succes på studiet, viser en ny analyse. Uddannelsesministeren er tilfreds, mens studerende advarer imod social slagside.

Det er vigtigere, hvad studerendes samlede karaktergennemsnit fra gymnasiet har været, end hvad de har fået i relevante fag, når man skal vurdere deres muligheder for at få succes på en videregående uddannelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Bojesen

Det er vigtigere, hvad studerendes samlede karaktergennemsnit fra gymnasiet har været, end hvad de har fået i relevante fag, når man skal vurdere deres muligheder for at få succes på en videregående uddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), og den står i stærk kontrast til tidligere anbefalinger fra bl.a. Kvalitetsudvalget, der blev nedsat af den tidligere regering i 2013. Herfra lød anbefalingen nemlig, at man hellere skulle kigge på bl.a. karaktererne i enkelte, relevante fag for uddannelserne end det samlede karaktergennemsnit fra gymnasiet, når man optog nye studerende.

Lignende ønsker har lydt fra bl.a. rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen, der i et debatindlæg i Politiken også har udtrykt ønske om at inddrage specifikke karakterer i optaget.

EVA har undersøgt disse anbefalinger ved at se på studerende med det samme karaktergennemsnit og ud fra det kigget på, om karakterer i relevante fag sagde mere om de studerendes succes på studiet end deres gennemsnit. Og konklusionen er klar:

»Der er ikke stort potentiale ved at lave uddannelsesoptaget om og lægge mere vægt på karakterer i specifikke fag end det samlede karaktergennemsnit, hvis man vil mindske frafald og sikre studerendes succes på studiet,« siger specialkonsulent ved EVA, Bjarke Hartkopf. For karaktergennemsnit fra gymnasiet siger i høj grad noget om elevens generelle studiekompetence, og det er vigtigt, siger han.

Kvote 2-optag

Specifikke karakterer er ellers netop, hvad der lægges vægt på i optag på kvote 2 på mange studier.

Giver det ikke mere mening at se, hvilken karakter man har fået i dansk, hvis det netop er dansk, man skal studere?

»Nej, for det nytter ikke noget, at du er fagligt stærk i ét fag, hvis du ikke generelt er dygtig til at studere,« siger Bjarke Hartkopf.Der var heller intet i analysen, der indikerede, at et loft over karaktergennemsnittet ville være en god idé, som Kvalitetsudvalget ellers også har anbefalet.

Men karakterer i relevante fag er stadig vigtige trods EVAs analyse, mener rektor for Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen. Hun har ikke læst undersøgelsen fra EVA, men finder det problematisk at fokusere på karaktergennemsnittet alene.

»Det har nogle bivirkninger, hvis man kun fokuserer på karaktergennemsnittet i gymnasiet. Det bidrager til et præstationsmiljø, og det kan hæmme lysten til fordybelse hos nogle elever,« siger hun.

Hun er dog enig med EVA i, at studerende med et højt snit har en større chance for at klare sig godt på et studie. Men hun tilføjer, at man bør overveje, hvor stor en del af de danske unge, der har eller skal have et højt gennemsnit. Netop derfor ser rektoren karakterer i relevante fag som en vigtig faktor i uddannelsesoptaget.

»Vi har et ansvar for, at studerende, der ikke har så højt et snit, kommer ind på de rigtige uddannelser, netop ved at kigge på, hvilke fag de har gode karakterer i, så de kan udvikle deres talent,« siger hun.

Skræmmende analyse

Danske Studerendes Fællesråd går længere i deres kritik af analysen og kalder den decideret skræmmende. Rapporten viser nemlig, at succes på studiet ikke handler om faglighed eller gejst men derimod om social baggrund, siger formand Yasmin Davali med henvisning til tidligere analyser, som har vist, at karaktergennemsnit i gymnasiet ofte afhænger af social baggrund.

»Elevens sociale baggrund er altså stadig med til at definere, hvilke muligheder man har rent uddannelsesmæssigt,« siger Yasmin Davali.

Er det ikke mest hensigtsmæssigt at indrette optaget, så det primært er studerende, der har størst chance for at gennemføre studiet, der kommer ind?

»Nej, det vil være ansvarsfralæggelse. Rapporten viser, at vi har et uddannelsessystem, der ikke er godt nok til at løfte elever. De kan gå igennem mange års uddannelse, men stadig halte bagefter pga. social baggrund,« siger hun.

En vigitg pointe

Rapporten falder derimod i god jord hos uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs. Hun ser den som en opbakning til regeringens gymnasieudspil, der har et gymnasieadgangskrav på karakteren 4 fra folkeskolen. Rapporten viser nemlig, at karakterer betyder noget, når fagligheden skal styrkes i gymnasiet.

»Det er en vigtig pointe, at chancerne for at klare sig godt på en uddannelse er bedre, hvis man har en god studentereksamen,« siger hun. Hun kommer dog ikke med anbefalinger til uddannelserne om at lægge mere vægt på karaktergennemsnit, men ønsker i stedet, at universiteterne selv kan indrette deres optag med henblik på f.eks. optagelsessamtaler, selv om det kan være mere ressourcekrævende.

»Selv om det i første omgang koster flere ressourcer, er det vigtigt, at man optager de elever, der har bedst chance for at gennemføre,« siger hun. Til Yasmin Davalis udsagn om, at et karaktergennemsnit vil sortere studerede fra som følge af social baggrund, siger ministeren:

»Det ændrer ikke ved, at karakterer er den bedste indikator for, om man har forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Men derfor ønsker jeg også, at der skal være fleksibilitet i uddannelsesoptaget,« siger hun med henvisning til universiteternes mulighed for at have forskellige karakterkrav i kvote 1 og kvote 2.