Hjertesyge kan dø af angst og depression

Ny dansk forskning fører til krav om at screene samtlige hjertepatienter for angst og depression, der viser sig at medføre en øget dødelighed.

Et stort antal danskere, som rammes af en hjertesygdom, er så bange og nedtrykte, at de risikerer at dø af det, viser ny undersøgelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Et stort antal danskere, som rammes af en hjertesygdom, er så bange og nedtrykte, at de risikerer at dø af det.

Dét fremgår af ny dansk forskning, som nu fører til krav om at screene samtlige danske hjertepatienter for angst og depression på samme måde, som der i dag holdes øje med deres blodtryk og kolesteroltal, når de efterfølgende er til kontrol på sygehuset eller hos deres egen læge.

Målet er, at der hurtigt kan sættes ind med f.eks. samtale-terapi til de patienter, der er særligt udsatte, for at reducere deres risiko for at lide en tidlig død.

»Vi vidste godt, at angst og depression kan være medvirkende årsag til, at man udvikler en hjertesygdom. Nu kan vi se, at det også er store risikofaktorer bagefter, når man har fået konstateret sygdommen. Folk dør af det. Det kan vi ikke blive ved med at overse. Det må vi gøre noget ved,« siger en af forfatterne bag undersøgelsen, seniorforsker Selina Kikkenborg Berg, Rigshospitalet.

I gennem ét år har forskerne fra Statens Institut for Folkesundhed og de fem store hjertecentre på Riget samt i Gentofte, Odense, Aalborg og Aarhus spurgt samtlige hjertepatienter, som blev udskrevet, hvordan de har de har det. 16.689 patienter har svaret, og 30 pct. havde symptomer på angst, mens 20 pct. havde symptomer på depression.

Desuden viste det sig, at der var en dobbelt så stor dødelighed efter ét år i gruppen af angste sammenlignet med de hjertepatienter, som ikke følte sig angste. Blandt de patienter, der angav at være deprimerede, var dødeligheden knap tre gange så høj.

Ifølge Selina Kikkeborg Berg er forklaringen sandsynligvis, at angsten udløser en enorm stress-påvirkning, hvilket kan påvirke karrene og hjerterytmen.
Desuden har angste og deprimerede ofte en dårligere livsstil, hvor man ryger mere, spiser dårligere kost og sover og motionerer mindre.

Tina Hansen skal fremover jævnligt til undersøgelse på Rigshospitalet. Ikke fordi hun er syg, men for at forebygge, at hun får en hjertesygdom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Jørgensen.

»Det er noget af det, der er farligt, når man er hjertesyg,« siger Selina Kikkenborg Berg.

De fem hjertecentre er desuden ved at forberede et stort forsøg, Heart and Mind, hvor man vil tilbyde kognitiv terapi som behandling mod angst og depression.

»Angst og depression kan behandles og derfor bør forskellige initiativer afprøves hurtigst muligt,« siger Selina Kikkenborg Berg.

I Danske Regioner kalder formanden for sundhedsudvalget Ulla Astman (S) det »bekymrende og alvorligt«, at så mange må kæmpe med psykiske problemer og en høj dødelighed.

Hun fremhæver, at der er kommet nye retningslinjer for hjælpen til hjertepatienter efter endt sygehusbehandling, hvor der også er fokus på at få opsporet tegn på angst og depression. Desuden er der kommet en ny national hjertedatabase med oplysninger om, hvordan det går patienterne, og som kan give øget viden om, hvem der rammes af psykiske problemer.

»Det er vigtigt, at lægerne er opmærksomme på de nye retningslinjer og får screenet for angst og depressioner. Vi er blevet rigtigt gode til selve hjertebehandlingen, men det dur jo ikke, hvis folk ikke kommer ud og får et godt liv bagefter, fordi man ikke får taget hånd om de psykiske efterveer. Det aspekt skal vi være langt mere opmærksom på,« siger hun.