Hjertesyge kan dø af angst: »Jeg gik rundt i en konstant angst«

Et stort antal hjertepatienter rammes af en så voldsom angst, at de risikerer at dø af det. Ny forskning viser, at terapisamtaler markant kan reducere den angst, og de indføres nu som fast tilbud på Rigshospitalet.

»Jeg troede hele tiden, at jeg var på vej til at dø,« siger Lene Schäffer. Et stort antal alvorligt syge hjertepatienter rammes også af en så voldsom angst, at deres risiko for at dø øges af det. Nu viser det sig, at terapisamtaler markant kan reducere deres angst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Det kom som et »lyn fra en klar himmel« for Lene Schäffer, da en ung læge fortalte hende, at hun led af kronisk hjertesvigt, og at hun fra det ene øjeblik til det andet kunne risikere at blive ramt af et hjertestop.

Det var et chok i sig selv.

Godt nok fik hun efterfølgende indopereret en såkaldt ICD-støder, en avanceret pacemaker, der skal træde til og støde hendes hjerte i gang, hvis det går i stå.

Men det gjorde hende nærmest endnu mere bange.

»Jeg gik rundt i en konstant angst for, hvornår jeg mon ville få »sparket« fra ICDen. Jeg troede hele tiden, at jeg var på vej til at dø,« siger Lene Schäffer, 73 år.

Den frygt er hun ikke alene om.

Et stort antal alvorligt syge hjertepatienter rammes også af en så voldsom angst, at deres risiko for at dø øges af det.

Faktisk er angst en risikofaktor på linje med overvægt og for højt blodtryk og kolesteroltal, der rutinemæssigt udløser omfattende behandling i tilknytning til en hjertesygdom.

De psykiske aspekter af hjertesygdomme – og behandlingen af dem – har hidtil ikke fået samme opmærksomhed, men nu viser ny forskning fra Rigshospiatlet og Herlev-Gentofte Hospital, at et forløb med samtaleterapi kan reducere hjertepatienters angst, hjælpe dem til et bedre liv og dermed måske også mindske deres risiko for at dø i kølvandet på deres hjertesygdom.

»Det er dybt ubehageligt at lide af angst. Det er nærmest invaliderende for ens livskvalitet, og vi ved også, at der er en klar sammenhæng mellem angst og en øget dødelighed blandt hjertepatienter, sandsynligvis fordi det er med til at skabe en stressrespons i kroppen og en dårlig livsstil. Derfor er der rigtigt gode grunde til at tilbyde patienterne kognitiv terapi, så de lærer at håndtere den angst,« siger professor Selina Kikkenborg Berg fra Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Det vurderes, at omkring 20-25 procent af patienterne med en indopereret hjertestøder (ICD) oplever forskellige former for stress og angst.

Det kan være posttraumatisk stress, der kan komme efter en akut begivenhed som for eksempel et hjertestop, hvor man genoplives.

Andre rammes af panikangst, som er pludselige, uventede anfald af intens angst – eller såkaldt generaliseret angst, en kronisk tilstand præget af overdrevne bekymringer, der medfører konstant nervøsitet og ængstelse.

En del lider i forvejen af angst, når de rammes af en hjertelidelse, mens den hos andre er udløst af hjertesygdommen efter f.eks. et hjertestop.

Høj dødelighed

Angsten kan få fatale konsekvenser.

I et tidligere projekt har forskerne påvist, at patienter med en ICD har en fire gange så høj dødelighed, når de er angste, sammenlignet med patienter, som ikke er angste.

Forskerne vurderer, at forklaringen på overdødeligheden kan være, at angste hjertepatienter ryger mere, er mere overvægtige, drikker mere og også er mindre tilbøjelige til at tage deres hjertemedicin.

»En medvirkende forklaring på den øgede dødelighed kan også være, at angsten og stressreaktionen øger for eksempel puls og blodtryk, og at det ikke er hensigtsmæssigt, når man har en hjertesygdom,« siger Selina Kikkenborg Berg.

I forbindelse med det nye forskningsprojekt har ICD-patienter med angst vist sig at kunne få stor gavn af kognitiv terapi, hvor de i et antal samtaler med hjertesygeplejersker lærer at håndtere og mindske deres angst.

88 patienter, der alle led af angst, deltog i forsøget, hvor halvdelen fik det pågældende samtaleforløb, mens kontrolgruppen fik den sædvanlige opfølgning uden kognitiv adfærdsterapi.

Efter 16 uger var antallet af patienter med angstsymptomer faldet til 27 procent i samtalegruppen.

I kontrolgruppen led 66 procent fortsat af angst efter de 16 uger.

Forskerne har dermed påvist, at samtalerne kan bidrage til at reducere angstsymptomerne, og forventningen er også, at det vil kunne nedbringe dødeligheden.

»Vi tror på, at der vil være den sammenhæng. Angst er skadelig psykisk og kropsligt og fører sandsynligvis også til flere indlæggelser og lægebesøg, fordi folk er bange. Det kan samtalerne forhåbentligt være med til at afværge,« siger Selina Kikkenborg Berg.

Pludselig begyndte hun at græde

Lene Schäffer var med i gruppen af patienter, som fik tilbudt at deltage i terapisamtaler.

Hun var selv forinden blevet opereret ad flere omgange og havde oplevelsen af, at lægerne primært havde fokus på det tekniske i forbindelse med selve indgrebet og ikke var så opmærksomme på de psykiske efterveer, som også var voldsomme.

Hun følte sig »godt brugt« efter operationerne. Normalt havde hun et stabilt humør, men nu kunne hun pludselig begynde at græde, når hun fik et angstanfald.

Omgivelserne – familie og venner – var bekymrede efter operationerne, og hun begyndte at trække sig fra sociale sammenhænge efter ellers altid at have været en meget udadvendt type.

Lene Schäffer var med i gruppen af patienter, som fik tilbudt at deltage i terapisamtaler. Det hjalp. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

»Jeg følte mig presset og tænkte, at noget er helt galt her,« siger Lene Schäffer.

Under forløbet på Rigshospitalet havde hun derfor også efterlyst samtaler, hvor hun kunne få bearbejdet de psykiske efterveer.

Kort efter blev forskningsprojektet sat i gang, og resultaterne for Lene Schäffers vedkommende viste sig at være rigtigt gode.

Hun fik nogle teknikker til, hvordan hun kunne være mere åben omkring sin sygdom og fik håndteret f.eks. sin frygt for at køre bil.

Hun kom også af med den frygt, hun havde gået rundt med for at blive stødt af sin ICD i brystkassen.

»Jeg fik vendt det om og begyndte at tænke på den som en rar reservedel, som sørger for, at jeg ikke dør,« siger Lene Schäffer.

De gode erfaringer fører nu også til, at terapisamtaler til ICD-patienter indføres flere steder i Region Hovedstaden.

Samtidig går forskerne nu i gang med at undersøge, om samtalerne også kan være en gevinst for patienter med andre hjertelidelser så som iskæmisk hjertesygdom og hjerteklapopererede.

I Hjerteforeningen er direktør Anne Kaltoft begejstret for projektet og resultaterne, som viser, at en »målrettet indsats med samtaleterapi kan have så stor og positiv effekt for denne gruppe hjertepatienter«, fremhæver hun.

Projektet kommer, efter at der generelt på hjerteområdet har været fremgang over en årrække. Flere og flere reddes, men hos mange følger også en psykisk krise, som det er vigtigt at få taget hånd om.

»Der har i behandlingen og efterbehandlingen ikke været det nødvendige fokus på udviklingen af angst hos hjertepatienter. Vi ved, det er vigtigt, at der bliver spurgt ind til den psykologiske side ved hjertesygdom,« siger Anne Kaltoft.