Hjerneskadet barn stoppede dansk praksis i Norge

Danske fødeafdelinger sender højgravide kvinder hjem, efter kvinderne har fået en pille til at sætte gang i veerne. Oftest får de præparatet Misoprostol, der i sjældne tilfælde kan fremkalde voldsomme vestorme og bristninger af livmodere

Da Tone Solnørdal skulle føde datteren Tale på et hospital i Trondheim, tydede alt på, at barnet var raskt og velskabt. Men resten af sit liv vil Tale være dybt afhængig af andres hjælp. Foto: Kjerstin Rabås Åge Winge Fold sammen
Læs mere

Gennem hele sin mors 41 uger lange graviditet og indtil få timer før norske Tale blev født på et hospital i Trondheim, tydede alt på, at hun var et raskt og velskabt barn. Men i dag, i morgen og gennem resten af sit liv vil Tale være dybt afhængig af andres hjælp. Tale er nu tre år gammel. Hun er næsten blind. Hun kan ikke selv sidde oprejst og vil helst være på arm hos en voksen. Hver dag har hun smertefulde muskelspasmer. Sin mad får hun gennem en sonde i maven, fordi hun ikke kan synke. Alt sammen fordi Tales hjerne ikke fik ilt nok under fødslen.

Hvad der gik galt, blev i januar beskrevet i Ugeskrift for Læger. De to norske læger Stig A. Hill og Erlend T. Aasheim har skrevet i de danske lægers fagblad, fordi de frygter, at Tales forløb kan gentage sig i Danmark.

»Det er uforsvarlig praksis at sende gravide kvinder hjem, efter deres fødsel er sat i gang medicinsk. Selv om kvinderne kun bor 10 minutters kørsel fra sygehuset, så kan det tage for lang tid at komme ind på fødeafdelingen, blive tilset af en jordmoder og erkende, at der kan være en farlig situation i gang,« siger Stig A. Hill, der er læge og ansat på fødeafdelingen på Telemark Hospital.

En uge over termin

Tales mor hedder Tone Solnørdal og havde født et barn tidligere, uden problemer. Da hun med Tale var gået en uge over termin, blev fødslen efter hendes ønske sat i gang på St. Olavs Universitetshospital i Trondheim. Hun fik en pille med Misoprostol-præparatet Cytotec. Misoprostol bruges i Norge, Danmark og andre lande til at sætte fødsler i gang. Misoprostol kan i sjældne, men alvorlige tilfælde forårsage voldsomme, hyppige veer – såkaldte vestorme – og i værste fald få livmoderen til at briste. Da der ikke kom veer efter første pille, fik Tone Solnørdal en ny. Kl. 20.25 målte personalet barnets hjertelyd med en såkaldt CTG-strimmel, og alt så fint og normalt ud.

På hospitalerne i Norge er det udbredt praksis, at kvinderne bliver på hospitalet, når de får piller, som sætter fødslen i gang. På den måde kan personalet følge udviklingen og sikre, at alt er OK. Men som eneste norske hospital havde St. Olavs Hospital da i en årrække sendt de højgravide kvinder hjem med besked om at kontakte hospitalet igen, når de mærkede veer. Inspirationen kom blandt andet fra Danmark, oplyste overlæge Rune Heimstad til den norske avis Aftenposten. I Danmark sender fødeafdelinger gravide kvinder hjem for at vente på veerne, efter de har fået en pille Misoprostol eller anden vestimulerende medicin. Det gør man bl.a. på landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital samt på Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Lange smerter

Tone Solnørdal tog hjem fra hospitalet i Trondheim med to piller Cytotec i kroppen og besked om at ringe, når hun mærkede regelmæssige veer. Hun vågnede midt på natten med meget intense og hyppige veer. Ikke veer, som kom og gik, men hvad der føltes som ét langt jag af smerte hen over maven. En vestorm. Da hun under en time senere ankom til hospitalet, kl. 03.45, var veerne væk og afløst af pressetrang – et tegn på, at fødslen var lige op over. Fem minutter senere tilså en jordemoder hende, og kørte en CTG-strimmel for at måle barnets hjertelyd. Men de kunne kun høre moderens puls. Samtidig var fostervandet misfarvet. Begge dårlige tegn. I stedet satte de en elektrode på barnets hoved. Den viste, at barnet var ved at dø. En læge kom til og forløste barnet ved hjælp af sugekop. Men i de første minutter efter fødslen var Tale livløs og havde alvorlige tegn på iltmangel. Formentlig fordi ilttilførslen til hende var mindsket under den vestorm, hendes mor havde haft. Lægerne genoplivede Tale, og i tre døgn efter fødslen holdt de hendes krop nedkølet for at mindske risikoen for varige hjerneskader. Men Tale skal leve med følgerne af iltmanglen resten af sit liv.

Tales forældre klagede til Helsetilsynet – det norske svar på Sundhedsstyrelsen. I april 2011 fastslog Helsetilsynet:

At det ikke var forsvarligt, da hospitalet i Trondheim satte fødslen i gang hos Tone Solnørdal.

At hospitaler skal være forsigtige, når de bruger Misoprostol og lignende midler til at sætte fødsler i gang.

Med Misoprostol er det usikkert, hvornår og med hvilken kraft veerne indtræffer. Derfor skal mor og barn overvåges grundigt på hospitalet.

Alt i alt finder Helsetilsynet, at det var uforsvarligt at sende Tone Solnørdal hjem, efter hun havde fået Misoprostol. Og at St. Olavs Hospitals praksis med at bruge Misoprostol ambulant var fagligt uforsvarlig.

St. Olavs Hospital rettede straks ind. Hospitalet sender ikke længere kvinder hjem, efter de har fået Misoprostol. I dag er der ingen eller meget få hospitaler i Norge, der sender kvinder hjem på den måde, oplyser Helsetilsynet.

Fagligt uforsvarligt

En praksis som den, det norske Helsetilsynet fandt fagligt uforsvarlig, er bredt udbredt i Danmark. Et rundspørge fra Berlingske research viser, at en række af landets fødeafdelinger sender gravide kvinder hjem, efter de har fået Misoprostol eller andre igangsætningsmidler. På nogle danske hospitaler får kvinderne en stikpille med Misoprostol, og hvis der ikke har vist sig nogen tegn på veer eller komplikationer inden for en time, sendes de hjem med besked om at kontakte hospitalet igen, når de mærker veer.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) er ved at forny dets retningslinjer for fødsler. Herunder for hjemsendelse af gravide, der sættes i gang, hvor overlæge Tom Weber har ledet DSOGs arbejde. Selskabet vurderer stadig, at hjemsendelser er sikre:

»Jeg har været her 27 år som overlæge, og vi har ikke på noget tidspunkt diskuteret, om det var risikabelt eller ej. For det har vi ikke fundet, at det var,« siger Tom Weber, der er overlæge på landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital.

Han har sammenlignet fødsler hos 4.200 kvinder, der blev sat i gang, primært med Misoprostol:

»Der har vi fundet, at risikoen for at barnet dør i forbindelse med igangsættelsen er lavere, end hvis man sammenligner med dem, hvor man ikke sætter i gang,« siger han.

Han forklarer, at Hvidovre Hospital sender hjem af to årsager: Fordi det er rarere for kvinderne at vente på veer derhjemme frem for på hospitalet. Og fordi at man sætter så mange fødsler i gang medicinsk – 12 til 15 hver morgen – at man skulle bruge en hel afdeling mere, for at få plads til dem.

Almindelig praksis

Tilsynschef i Sundhedsstyrelsen, Anne Mette Dons, ser ingen anledning til at ændre på den danske praksis

»Der er mange henseender, hvor læger i Danmark gør tingene anderledes end i USA, uden at det dermed er en risiko for patientsikkerheden. Det samme gælder Norge, hvor der ikke er samme tradition for at sende kvinder hjem, bl.a. grundet de ind i mellem store afstande. I Danmark har praksis været som den aktuelle i de sidste ti år, uden at Sundhedsstyrelsen ved overvågning af fødeområdet har fundet anledning til at anbefale en anden praksis,« siger hun

Den norske fødselslæge Stig A. Hill mener, at Danmark bør reagere nu og stoppe den ambulante brug, før der sker tragiske tilfælde som med Tale i Norge. Og at simpel logik tilsiger, at styrelsen skrider ind:

»Jeg sender ikke mit barn ud på gaden og lege, uden at jeg er der til at passe på. Og jeg behøver ikke nogle studier til at vise mig, at det er fornuftigt. På samme måde bør man ikke bero sig på, at det oftest går godt at sende kvinder hjem med Misoprostol. For vi har set eksempler på, at det kan gå galt. Vi arbejder på et felt, hvor vi skal have 100 procent succes. Vi skal have raske kvinder og raske børn efter en fødsel. Vi kan ikke risikere at udsætte kvinderne for en øget risiko ved at igangsætte dem og ikke passe ordentlig på dem,« siger Stig A. Hill.