Hjemvendt jihadist i kørestol kan snart være på fri fod

Tyrkiet sendte trods danske politikeres protester den dømte Islamisk Stat-terrorist Ahmed Salem el-Haj retur til Danmark, hvor han igen blev anholdt. Men selv hvis han bliver dømt, er der lige nu ikke udsigt til særlig hård straf.

Ahmed el-Haj rejste til Syrien i 2012 og har erkendt, at han endte hos Islamisk Stat. For tre uger siden blev han udvist af Tyrkiet og er i dag varetægtsfængslet i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: YouTube

Ahmed el-Haj blev tirsdag rullet ind til grundlovsforhør. Iført en hættetrøje og med et tæppe over de ødelagte ben, der var fikseret ligeud i kørestolen.

Normalt sidder de mistænkte i dommervagten med ryggen mod tilhørere. Men Ahmed el-Haj, Syrien-jihadisten, der mandag blev fløjet hjem til sit fædreland og efter en nat i fængslet stillet foran en dommer, sigtet for terrorisme, måtte sidde sidelæns på grund af sine ben, der angiveligt blev skadet under et bombeangreb i Syrien, hvor han opholdt sig – ifølge anklagemyndigheden mellem 8. juni 2016 og november 2017 – i Raqqa-distriktet, dengang højborg for Islamisk Stat.

Ahmed el-Haj har selv erkendt i et interview med Weekendavisen, at han var en del af terrorbevægelsen. Og han er blevet dømt for det i Tyrkiet, som takserede IS-medlemsskabet til fire års fængsel.

Og det er på sin vis skidt for Danmark.

Her i landet kan man ikke – som udgangspunkt – blive dømt for den samme forbrydelse to gange, og derfor kan Ahmed el-Haj heller ikke igen blive dømt for at »tilslutte« sig Islamisk Stat, sådan som hovedparten af 13 andre udrejste personer fra Danmark er blevet det siden 2015.

Mild dom

Selv om en større gruppe af IS-jihadister allerede er dømt ved danske domstole, er det aldrig lykkedes at få en »rigtig« dom for terrorisme, altså eksempelvis drab – det er blevet ved domme for at »tilslutte« sig eller »fremme virksomheden for« Islamisk Stat. Og i el-Hajs tilfælde er den hårdeste dom – for at »tilslutte« sig IS – så allerede afsagt i Tyrkiet.

I stedet er han i Danmark sigtet for tre relaterede forbrydelser:

For at have truet med terrordrab ved i august 2013 at have skudt til måls efter skydeskiver med printede billeder af danskere, heriblandt Naser Khader, Anders Fogh Rasmussen og Lars Hedegaard.

For at have tilskyndet til forbrydelser ved i samme video bl.a. at sige: »Ram de vantro plet. Om det er med vores sværd, om det er med vores geværer, raketkaster, eller hvad end det er. Vi rammer de vantro tungt,« hvorefter de fire mænd i videoen affyrede deres Kalashnikov-angrebsrifler mod papiransigterne.

Og for som dansk statsborger at have opholdt sig uden tilladelse i Raqqa-distriktet – et område, der har været omfattet af det danske indrejse- og opholdsforbud siden september 2016.

Juridisk set er der tale om straffelovens terrorparagraffer, men ikke de tunge af dem, påpeger professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.

»Det er overtrædelser, som efter praksis kan give straffe i omegnen af fængsel i op til fire år. Det springende punkt i forhold til straffens størrelse vil nok være, om der kan føres bevis for, at el-Haj har deltaget i egentlige terrorhandlinger, som kan give en langt strengere dom,« siger Jørn Vestergaard.

Men som sagen står nu, er der ikke udsigt til, at han kan drages til ansvar for egentlig terrorisme, for eksempel manddrab, der kan give en straf på indtil livstid.

Intet sket i fem år

Med andre ord står politiet tilsyneladende samme sted som for fem år siden, da Ahmed el-Haj første gang blev fængslet in absentia i 2014: Med en sigtelse for at skyde til måls efter nogle fotografier.

Og det kan være baggrunden for, at politiet til gengæld trækker den »forbrydelse« hårdt op for at få en hårdere dom – i den sigtelse, politiet har rejst, bliver skyderiet mod fotografierne til en trussel om kidnapning og terrordrab.

»Der vil jeg mene, at man har strammet den gevaldigt,« siger professoren i strafferet.

»Men jeg har ikke kendskab til, om politiet har oplysninger om mere konkrete trusler,« tilføjer han.

I videoen kan man se billederne af de personer, som de fire mænd skød efter: Morten Storm, Lars Hedegaard, Naser Khader, Ahmed Akkari, Anders Fogh Rasmussen og Kurt Westergard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Screendump fra YouTube.

Det har offentligheden heller ikke. Dommer Lisbeth Christensen overhørte pressens protester og afviklede resten af retsmødet for lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning.

Forinden bemærkede Ahmed el-Haj, at han tirsdag ikke havde tænkt sig at udtale sig i sagen.

Tidligere, i interviewet med Weekendavisen i april, afviste Ahmed Salem el-Haj at gå i detaljer om sin tid hos IS. Og han forklarede, at han blev presset til at deltage i propagandavideoen, og at han rejste til Syrien for at kæmpe mod Bashar al-Assad:

»Det, vi så i nyhederne om konflikten i Syrien, ramte mig, og så tog jeg af sted i februar 2013. Det var før Islamisk Stat. Jeg var ikke sammen med dem fra starten.«

Gemte sig

I Raqqa blev Ahmed el-Haj gift og fik to børn. Og det var efter familiens udsagn også i Raqqa, han blev ramt af en tøndebombe, der har skadet hans ben og ryg, og som fik ham til at søge mod Tyrkiet og Danmark.

Selv om Ahmed el-Haj – som alene er dansk statsborger, og som dansk politi i 2017 begærede udleveret – altså selv har ønsket at komme retur til Danmark, lignede han i retten heller ikke én, der havde lyst til at være der.

Ud over et hurtigt smil til sine familiemedlemmer på tilhørerpladserne, skærmede han for sit ansigt med den ene hånd under hætten og bad advokaten forsøge at få nedlagt et forbud mod at nævne hans navn.

Han blev varetægtsfængslet i 27 dage.