Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En hjemmehjælper ankom torsdag morgen til en bolig i Dalby ved Haslev på Sjælland og konstaterede, at boligen var fuld af røg.
Der blev slået alarm, og det viste sig, at der indenfor lå en kvinde, som var afgået ved døden, oplyser Michael Skræddergaard, der er er vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
»Hjemmeplejen kommer for at tilse en borger og konstaterer, at rækkehuset er røgfyldt. Vi modtager anmeldelsen klokken 08.40,« fortæller han.
Den afdøde er en 72-årig kvinde, og politiet har nu iværksat forskellige undersøgelser, som skal kaste nærmere lys over sagen.
Blandt andet skal dødsårsagen fastslås, og så skal man forsøge at finde ud af, hvad der har været årsag til branden.
»Vi skal have nogle teknikere på, som skal gennemføre en række undersøgelser, før vi kan sige noget om brandårsagen,« fortæller Michael Skræddergaard.
/ritzau/