Hjælp til gymnasieelever er lotteri

Gymnasiernes vejledning til elever, der skriver studieretningsprojekt i 3. g, er tilfældig og fungerer ikke for de mest usikre elever. Undervisningsministeren vil sikre skemalagt vejledning til alle.

Det var en stor dag, da 3. g-elever på Sankt Annæ Gymnasium i København lige før juleferien afleverede deres studieretningsprojekt. En undersøgelse fastslår nu, at der er stor forskel på, hvor meget forældre hjælper deres børn med studieretningsprojektet, og at der også er stor forskel på den vejledning, som gymnasierne giver eleverne i projektets skrivefase. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Den er blevet kaldt »den store forældreopgave«, og helt løgn er det ikke.

Der er meget stor forskel på, hvor meget hjælp gymnasieeleverne får til det studieretningsprojekt, som de fleste 3. g’ere afleverede kort før juleferien.

Unge fra hjem, hvor forældrene har en studentereksamen eller en videregående uddannelse, får dobbelt så ofte hjælp fra deres forældre som unge fra hjem uden tilsvarende uddannelse, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). 25 pct. af eleverne fra ikke-uddannelsesvante hjem havde fået hjælp af far og mor til opgaven, mens 53 pct. af eleverne fra uddannelsesvante hjem havde fået en hånd med af forældrene.

Samtidig viser undersøgelsen, at den hjælp og vejledning, som gymnasierne siden 2009 har været forpligtede til at tilbyde eleverne i skriveperioden, er tilfældig og svingende fra gymnasium til gymnasium. EVA konkluderer, at regelændringen i 2009 »endnu ikke er implementeret fuldt ud på alle skoler« med den konsekvens, at det stiller eleverne forskelligt, når opgaven skal skrives.

»Nogle steder får eleverne først vejledning, hvis de selv opsøger den aktivt. Det kræver en del af det unge menneske, og mange – især de usikre elever – får det ikke gjort. Andre gymnasier har fastlagt tidspunkter for vejledning, som alle elever skal komme til. Det sikrer, at alle får vejledning – også selv om de ikke er så langt i tanke- og arbejdsproces, at de har formuleret konkrete spørgsmål,« siger vicedirektør Katja Munch Thorsen fra EVA og opfordrer gymnasierne til ikke at lade det være op til eleverne selv at være ansvarlige for at opsøge vejledning.

Tre ud af fire gymnasieelever siger i EVAs undersøgelse, at de er tilfredse med den vejledning, de fik på gymnasiet. Samtidig svarer 22 pct. af eleverne på de almene gymnasier dog, at de slet ikke har fået vejledning i skriveperioden.

»Det her skal være perfekt«

For gymnasieeleverne er studieretningsprojektet den helt store opgave i 3. g, og karakteren vægter lige så meget som et fag på højt niveau og tæller dobbelt på studentereksamensbeviset. Samtidig har tidligere undersøgelser vist, at karaktergabet mellem elever fra veluddannede hjem og elever fra ikke-veluddannede hjem er større i studieretningsprojektet end i andre fag.

Opgavens store betydning kan give præstationsangst og medvirke til, at en del elever kommer for sent i gang til at udnytte skolens tilbud om vejledning, siger Mathilde Vinther, der er formand for gymnasieeleverne.

»Der er markant forskel på dem, der kommer fra veluddannede hjem, og på dem der ikke gør. Samtidig er det et stort problem, at nogle af dem, der har allermest brug for hjælp, ikke får taget imod hjælpen. Man er meget på egne ben i studieretningsprojektet, og det kan være svært at finde hoved og hale i det, hvis man ikke har forældre, der kan hjælpe én på vej. Man føler, at det her skal være perfekt, og så kan det være uoverskueligt at komme i gang,« siger Mathilde Vinther.

I EVA-undersøgelsen giver 72 pct. af rektorerne udtryk for, at studieretningsprojektet er særlig svært at håndtere for elever fra gymnasiefremmede hjem. I Danske Gymnasier mener formanden, rektor Anne-Birgitte Rasmussen, at EVA-undersøgelsen giver anledning til, at gymnasierne tager deres hidtidige vejledningspraksis op til revision, så det sikres, at alle elever rent faktisk får vejledning.

»Det er en god idé, at skolen går ind og strukturerer vejledningsforløbet og hjælper eleverne med at finde ud af, hvad de skal spørge om, og hvordan de bedst strukturerer forløbet. Nogle skoler har formentlig ladet det være op til eleverne selv at søge vejledning, fordi eleverne i gymnasieårene skal udvise større og større selvstændighed, og skolerne har set det som et gode, at eleverne selv havde ansvar for at opsøge vejlederne,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Antorini: Vejledning på skemaet

På baggrund af undersøgelsen vil Undervisningsministeriet nu i dialog med gymnasierne for at sikre en mere forpligtende vejledning, som gør eleverne mindre afhængige af hjælp fra far og mor.

»Skolerne bør skemasætte vejledningsmøder, som eleven har mødepligt til. Samtidig bør eleven til hvert møde medbringe nye bidrag til opgaven, så vejlederen kan følge med i skriveprocessen. Det er netop den arbejdsproces omkring skriftlige opgaver, vi lægger op til med vores gymnasieudspil. Det vil skabe tryghed for de mere usikre elever og give vejlederen mulighed for at udfordre alle elever, så de når så langt med opgaven som muligt,« siger undervisningsminister Christine Antorini (S).

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan enkelte gymnasieelever snyder og betaler op til 5.000 kr. for at få andre til at skrive deres SRP. En mere intensiv og forpligtende vejledningsindsats vil gøre den form for snyd vanskeligere, mener Antorini.

»Det skal sænke elevernes behov for at hente yderligere hjælp til opgaven fra familie og venner. Den form for vejledning vil samtidig gøre det lettere for vejlederen at vurdere, om eleven selv har skrevet sin opgave,« siger Christine Antorini.