Hjælp til demente er »en katastrofe«: Én nattevagt til 24 beboere

Alzheimerforeningen retter hård kritik mod indsatsen for den store gruppe af demente på plejehjemmene. Der mangler personale til at tage sig af dem om natten, viser undersøgelse. Og mange får slet ikke stillet diagnosen.

Der er brug for langt bedre pleje og hjælp til demensramte på landets plejehjem, lyder det fra Alzheimerforeningen. Foto: Sara Gangsted Fold sammen
Læs mere

Tusindvis af demente beboere på landets plejehjem lades i stikken.

Mange af dem får slet ikke stillet diagnosen og får dermed ikke den behandling, der kan hjælpe dem. En del er ude af stand til selv at spise, men får ikke ordentlig hjælp til at indtage deres mad. Og værst af alt er normeringerne på plejehjemmene – antallet af varme hænder – alt for ringe, især om natten, hvilket særligt går ud over de demente beboere.

Sådan lyder den hårde kritik fra Alzheimerforeningen, der nu appellerer til både kommuner og regering om at forbedre hjælpe til de demente borgere, som udgør en markant andel af beboerne på landets plejehjem.

»Bunden er ved at falde ud af kvaliteten af indsatsen for beboerne på mange plejehjem. Det er dybt foruroligende. Når man kommer på plejehjem, er det, fordi man er så svækket fysisk og kognitivt, at man har brug for hjælp 24 timer i døgnet. Men den hjælp, der ydes, er langt fra optimal, og i perioder er den nærmest ikke eksisterende,« siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

Han henviser til en national undersøgelse af forholdene på plejecentrene, som Sundhedsministeriet offentliggjorde fornylig, og som bl.a. omfatter en kortlægning fra Ankestyrelsen af forholdene på 11 plejecentre. Af undersøgelsen fremgår det, at en enkelt medarbejder på en nattevagt i gennemsnit skal tage sig af 24,2 beboere, og at normeringen varierer fra 18 beboere pr. medarbejder og helt op til 35.

»De normeringer er simpelthen en katastrofe. Man forestiller sig, at mennesker med demens er mindre aktive om natten. Men for mange er det stik modsat. De vender op og ned på dag og nat. De vågner bange og angste op og ved ikke, hvor de er, og derfor er der faktisk meget brug for meget personale om natten,« understreger Nis Peter Nissen.

Normeringerne er bedre i dagtimerne – i snit 3,4 beboere pr. medarbejder – men ifølge Alzheimerforeningen er den stadig ikke tiltrækkelig god til eksempelvis at kunne hjælpe demente, som har svært ved at spise og få drukket nok.

Forening skønner, at langt flere er demente

Ifølge Sundhedsministeriets undersøgelse har 42 pct. af de godt 40.000 beboere i plejeboliger en demensdiagnose. Men der er sandsynligvis en del flere, der lider af demens, uden at de har fået stillet diagnosen. Nogle skøn går således på, at helt op til 80-90 procent af beboerne kan være demente i større eller mindre udstrækning, og det er problematisk, at der er et ukendt mørketal her, vurderer Alzheimerforeningen.

»Når man ikke har fået diagnosen, kan man ikke få demensmedicin, og dermed er der ældre med en demenslidelse, der får en ringere sundhedsmæssig behandling end andre. Sådan bør det ikke være,« siger Nis Peter Nissen.

I undersøgelsen giver medarbejdere og ledere på plejehjemmene udtryk for, at beboerne på plejehjemmene generelt er blevet »dårligere« og har et større plejebehov end tidligere. Demens udgør en særligt stor problemstilling for mange, fordi disse beboere har udfordrende hukommelsesvanskeligheder og i nogle tilfælde en urolig og udadreagerende adfærd, som kalder på særlige pædagogiske indsatser og mulighed for at afskærme beboerne.

Generelt giver medarbejderne udtryk for, at de er fagligt klædt på til at håndtere demensproblematikkerne. Men vurderingen er også, at det er en udfordring at finde tid til at skærme beboere med demens i tilstrækkelig grad og til at give dem den en-til-en-kontakt, som kan give dem ro.

Kommuner er i gang med omstilling

I Kommunernes Landsforeningen (KL) fremhæver man, at kommunerne er i fuld gang med at omstille deres ældrepleje til at kunne varetage den stigende andel af ældre med demens. F.eks. har 96 ud af landets 98 kommuner ansat demenskoordinatorer for at sikre et sammenhængende forløb for den demente og dennes pårørende, påpeger formanden for KLs Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S).

Han ærgrer sig således over det store fokus på plejehjemsnormeringerne:

»Det fordrejer spørgsmålet om, hvordan vi styrker indholdet og kvaliteten af plejeopgaven i kommunerne. Minimums- normeringer bygger på en antagelse om, at alle plejehjem og beboere er ens og har samme behov. På den måde gives kommunerne ikke muligheden for at tilpasse ressourcerne til de lokale behov.«

Ifølge KL kan brug af velfærdsteknologi desuden lette plejen af svage ældre og demente. F.eks. kan sensorgulve gøre personalet opmærksom på, hvis en borger står ud af sengen om natten, fremfor at man jævnligt skal kigge ind og forstyrre beboerens søvn.