Hjælp på vej til belastede børneinstitutioner

Alt fra vuggestuer til fritidsklubber i hovedstadens udsatte områder skal de næste år have en pædagogindsprøjtning. De ressourcestærke institutioner må se langt efter højere normering.

Henrik Brockmann er afdelingsleder i fritidsklubben ved Brydes Allé. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Playstation, bordtennisbord og elguitarer bliver flittigt taget i brug, når børnene hygger sig efter skoletid i fritidsklubben ved Brydes Allé på Amager. Ungerne er glade – uvidende om at netop de bor i et socialt belastet område, hvor op mod 40 pct. af børnene i fritidsklubben får pladsen betalt af det offentlige.

Henrik Brockmann er afdelingsleder i klubben for de 10-14-årige. Han ville gerne åbne verden mere for klubbens børn, for flere af dem kommer sjældent uden for området omkring ghettoen Hørgården. Men det er knapt med råderum, fordi institutionen får så mange belastede unge ind, at meget af pædagogernes tid går med opgaver, der ikke har med pædagogik at gøre.

»Vi skal lave flere underretninger til de sociale myndigheder end i de velstillede institutioner. Vi bruger også mere tid på forældrekommunikation. Det at skrive en ansøgning om friplads kan være svært for nogle af mødrene og fædrene, så det hjælper vi dem med,« siger Henrik Brockmann, der ofte også må bruge tolk.

Udfordringerne går igen i institutioner for alle aldersgrupper af børn i Københavns socialt belastede kvarterer. Derfor skal de have en god portion ekstra pædagogkræfter, mens de mere ressourcestærke dag- og fritidstilbud i lighedens navn må tage til takke med, hvad de har.

Det er hovedbudskabet fra Københavns børne- og ungeborgmester, Anne Vang (S), der i dag fremlægger en række anbefalinger fra et såkaldt pædagogisk kvalitetsudvalg.

»De udsatte steder skal man tage rigtig mange penge ud af sit budget til sociale udfordringer. Det, der er tilbage til at lave et godt pædagogisk tilbud, er rigtig småt. Det skaber en stor ulighed i vores samfund,« siger Anne Vang.

Bør ikke nødvendigvis være ens for alle

Som Berlingske skrev i maj, var borgmesteren oprindeligt klar til en »Robin Hood-model«, hvor børnehaver og vuggestuer i de socioøkonomisk velsmurte dele af byen måtte afstå nogle af deres ressourcer til fordel for de udsatte bysbørn. Men et flertal i Borgerrepræsentationen med SF kunne kun opnås ved at finde ekstra penge til området – ikke ved at tage noget fra nogen. Kommunen har derfor øremærket cirka 20 mio. kroner til de belastede institutioner, og Anne Vang forventer, at yderligere 58 mio. kroner vil følge fra næste års finanslov.

»Fra børnene er nul til 18 år, får vi indført en social normering, så der er noget ekstra at gøre godt med dér, hvor der er udsatte børn. Så man kan hjælpe dem, inden problemerne eskalerer, hjælpe efter skole med lektier eller bare støtte dem,« siger borgmesteren.

Det bifalder talsmand for Københavns Forældre Organisation (KFO) Nina Reffstrup, som har deltaget i kvalitetsudvalget.

»Lige nu giver det mening at få bygget det op, der ikke fungerer. Det handler om at sikre, at alle er med på samme niveau, og det gør man ikke nødvendigvis ved at gøre det ens for alle,« siger Nina Reffstrup, der på længere sigt dog frygter for kvaliteten i de stærkere institutioner – som ifølge hende allerede i dag har for få ressourcer.

Pædagogikken skal være gennemsigtig

Den samme bekymring deler Københavns kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev (V).

»Jeg glæder mig over, at det oprindelige forslag er fjernet. Men jeg kan godt være bekymret over, om borgmesteren er så forhippet på at have fokus på de svage, at hun glemmer de almindelige institutioner, for der er ingen steder i København, hvor der er overnormering,« siger hun.

Den frygt mener Anne Vang dog at kunne gøre til skamme med de øvrige initiativer, som skal løfte kvaliteten af de pædagogiske tilbud. Blandt andet skal institutionslederne uddannes bedre, ligesom institutionerne skal indføre en klar pædagogisk metode og refleksion over effekten.

»Nogle af anbefalingerne handler om, hvordan vi kan udvikle kvalitet inden for de rammer, vi har, og de kommer jo alle til gavn, uanset hvor vi befinder os i byen,« siger hun.

De sociale normeringer skal drøftes ved kommunens budgetforhandlinger, men borgmesteren forventer, at de træder i kraft ved årsskiftet.