Hizb ut-Tahrir giver det danske samfund skylden for terrorangreb

Den islampolitiske forening Hizb ut-Tahrir går lige til grænsen og udnytter situationen for at få nye medlemmer, mener ekspert. På lørdag kaldes til debatmøde om terrorangrebenes »politiske efterspil«.

Det danske samfund har selv skubbet Omar El- Hussein derud, hvor terror var en løsning, mener Junes Kock (foto), som er talsmand for foreningen Hizb ut-Tahrir, der har udsendt en løbeseddel, der placerer ansvaret for angrebet hos blandt andet politikere og medier. Foto: Uffe Weng Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Budskabet er klart. Det er »vitalt«, at »muslimer ikke tager afstand« fra terrorangrebet i København, men »tværtimod sætter tingene i den rette kontekst«.

I stedet er det »de danske politikere og medier, der burde tage afstand fra den politik, som har skabt omstændigheder, der fører til had, trusler, voldelige overfald og i yderste konsekvens drab«.

Beskeden står med arabiske typer på en løbeseddel dateret 19. februar fra den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir. Løbesedlen er dermed et i rækken af budskaber, som Hizb ut-Tahrir har lagt frem i kølvandet på terrorangrebet i København.

Derudover inviterer den islampolitiske forening på lørdag til debatmøde om, hvilken betydning »Krudttønden og det politiske efterspil« får for herboende muslimer. Ifølge løbesedlen skal der blandt andet diskuteres spørgsmål som »er bekendelsen til sharia og kalifatet en glidebane mod terror?« og »er man potentiel terrorist, hvis man afviser demokratiet?«.

Og det er ikke tilfældigt:

»De er overhovedet ikke blege for at udnytte en krisesituation, og de er ikke bange for at bidrage til en konflikt. De har altid en interesse i at portrættere landets borgere i et os og dem, hvor de hævder at repræsentere alle muslimer,« siger lektor ved Syddansk Universitet Kirstine Sinclair, der har forsket i Hizb ut-Tahrirs danske og engelske afdelinger.

»Med den retorik håber de at appellere til nogen, der sympatiserer med de følelser og i sidste ende at hverve nye medlemmer til at arbejde for sagen. Det vil altid være deres mål,« tilføjer hun.

Efter at to mennesker mistede livet, og fem politifolk blev såret ved henholdsvis cafeen Krudttønden og synagogen i Krystalgade forrige lørdag, har Hizb ut-Tahrir, eller »befrielsespartiet« på dansk, taget bestik af situationen med det klare budskab, at Danmark selv er årsag til terrorangrebet. Ifølge foreningen har politikere og det danske samfund drevet gerningsmanden Omar El-Hussein derud, hvor han til sidst tog andres liv. Argumentet har klangbund i den danske deltagelse i konflikter i flere muslimske lande i Mellemøsten siden 2001.

Men ifølge Junes Kock, talsmand for Hizb ut-Tahrir, spiller også en årelang stigmatisering af muslimer og en »ekstremt« hård tone ind.

»Det er den slags ting, der kan skubbe en mand helt derud, hvor gerningsmanden var,« som Junes Kock udtrykker det i et interview med dagbladet Information tirsdag.

Talsmanden giver heller ikke meget for indsatsen mod radikalisering, som han i en kronik i samme avis harcelerer over for at have til formål at forhindre unge mennesker i at blive tiltrukket af udemokratiske ideologier:

»Selv om denne beskrivelse [...] måske lyder nøgtern, så er den ikke kun udokumenteret, men den er også stærkt politiseret«.

Gerningsmand kom i moské

I den konkrete terrorsag har Hizb ut-Tahrirs navn igen trukket overskrifter på grund af organisationens engagement i moskeen Al-Faruq på Heimdalsgade 39 på det ydre Nørrebro, som Omar El-Hussein angiveligt har frekventeret. En kilde tæt på Omar El-Hussein siger til Berlingske, at den formodede gerningsmand kom i moskeen i tiden umiddelbart efter sin løsladelse, 14 dage før hans død.

Derudover fortæller kilder til DR søndag, at Omar El-Hussein dagen før attentaterne var til stede i moskeen, hvor imam Hajj Saeed samme fredag brugte en særligt hård retorik mod jøder.

Ikke desto mindre afviser bestyrelsen over for Danmarks Radio i en udtalelse at have kendskab til, at Omar El-Hussein skulle være kommet i moskeen. Og over for BT afviser en talsmand for bestyrelsen kritikken af retorikken om jøder.

Berlingske har gentagne gange rettet henvendelse til Hizb ut-Tahrir, både via telefon og ved besøg i moskeen på Heimdalsgade, for at spørge ind til meldingerne om Omar El-Husseins besøg i moskeen. Men det har foreningens talsmand ikke ønsket at kommentere.Hizb ut-Tahrir er officielt imod demokrati med den begrundelse, at de udpegede politikere har retten til at lovgive. Ifølge Hizb ut-Tahrir er det kun Allah, der har den ret. Foreningen er principielt imod voldelige handlinger og arbejder for et islamisk kalifat, men støtter ikke Islamisk Stat.

Organisationen har tidligere været i vælten for blandt andet en række skarpe udmeldinger om jøder. I 2007 blev den daværende talsmand Fadi Abdullatif idømt 60 dages fængsel på grund af ordene på en løbeseddel, der i 2004 blev delt ud foran en moské i Valby:

»Udslet jeres regenter, hvis de står i vejen for jer,« lød et af udsagnene, som talsmanden dog ikke blev dømt for.

Det gjorde han til gengæld for sin udtalelse om jøderne:

»Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem fra det sted, de fordrev jer,« stod der på løbesedlen.

Hizb ut-Tahrir balancerer hele tiden på en knivsæg, vurderer lektor Kirstine Sinclair, hvor organisationen går lige til grænsen for det tilladte.

»Når der er tale om propagandamateriale fra Hizb ut-Tahrir, er det velovervejet. Det er ikke tilfældigt, og de, der laver det, er ikke dumme.«