»Hizb ut-Tahrir går på en smal sti for at udstille demokratiets hykleri«

Den islampolitiske organization Hizb ut-Tahrir går en svær balancegang: De vil provokere lovgiverne til at forbryde sig mod demokratiet, men samtidig undgå at blive ulovliggjort, mener forsker.

Hizb ut-Tahrir afholdt debatmøde i Nørrebrohallen oven på terrorangrebet i København, lørdag den 28. februar, 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hizb ut-Tahrir udfordrer demokratiet og skaber igen politisk debat i Danmark. Præcis som organisationen ønsker, vurderer eksperter over for Berlingske.

Det sker, efter at prædikanten Ismail al-Wahwah fra organisationens australske gren for nylig holdt en tale i Nørrebro-moskeen Masjid al-Faruq på Heimdalsgade i København. I talen opfordrede al-Wahwah »islams unge« til at genindføre et islamisk kalifat og sharia-lov i den vestlige verden. Samme prædikant har tidligere tordnet mod jøder og Israel.

Prædikantens besøg får nu politikere fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF til at støtte op om, at Ismail al-Wahwahs navn kommer på listen over såkaldte hadprædikanter, som kan nægtes indrejse i Danmark i to år ad gangen.

Men den type politisk reaktion går Hizb ut-Tahrirs ærinde, mener Niels Valdemar Vinding, islamforsker på Københavns Universitet.

»Grupper som Hizb ut-Tahrir klapper i hænderne, når politikere laver censur og prædikantlovgivning. For det udstiller demokratiets uformåenhed, når vi forbryder os mod demokratiske grundprincipper som ytringsfrihed i et forsøg på at standse dem,« siger islamforskeren.

Formålet med at invitere en prædikant som Ismail al-Wahwah er netop at »provokere og sætte en dagsorden« ifølge Kirstine Sinclair, lektor ved Syddansk Universitet med et indgående kendskab til Hizb ut-Tahrir. På den måde er organisationen med til at legitimere sig selv, vurderer hun.

Den politiske aftale om såkaldte hadprædikanter blev vedtaget sidste år med stemmer fra Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Socialdemokratiet. I maj i år blev de første seks personer en del af listen, mens yderligere to er kommet til i juni.

Hvem der lander på listen er officielt op til embedsmænd i Udlændingestyrelsen. Ifølge den politiske aftale skal Udlændingestyrelsen løbende vurdere, om religiøse forkyndere udgør en trussel mod den offentlige orden ved blandt andet at billige terror eller ytre racistiske eller antidemokratiske holdninger.

Listen over såkaldte hadprædikanter er det seneste i en række forsøg på at begrænse organisationer som Hizb ut-Tahrirs virke i Danmark. Siden 2008 har Rigsadvokaten i samarbejde med politikredsene og PET løbende holdt øje med, om der opstår grundlag for at forbyde Hizb ut-Tahrir.

Senest i 2015 bad et politisk flertal med daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen Rigsadvokaten undersøge, om det var muligt at forbyde den islampolitiske organisation. Men forsøget var endnu en gang forgæves.

Islamforskeren Niels Valdemar Vinding mener, at Hizb ut-Tahrir meget bevidst går på en »smal sti« for ikke at blive erklæret ulovlige, som det skete i Tyskland i 2003.

»På den ene side ønsker Hizb ut-Tahrir at udstille demokratiets uformåenhed. På den anden side ønsker de ikke, at det kammer over, så de bliver ulovliggjort. De forsøger bevidst at provokere lovgiverne til at forbryde sig mod demokratiet – at bryde grundloven eller at bryde frihedsprincipperne. Det bliver en udstilling af demokratiets hykleri,« siger han.

SF er ikke med i den politiske aftale bag den såkaldte hadprædikantliste, men »når nu man har den«, undrer det gruppeformand Jacob Mark, at en mand som Ismail al-Wahwah ikke er på listen. Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen afviser kritikken af, at man gå ekstremisternes ærinde ved at udelukke navngivne prædikanter fra at komme til Danmark.

»De her mennesker hader os, og de hader os, uanset hvad vi gør. De hader os for det, vi repræsenterer, og det ændrer listen ikke på. Den gør hverken fra eller til,« siger Martin Henriksen.

Berlingske har kontaktet Hizb ut-Tahrir Skandinavien, men organisationen er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.