Hizb ut-Tahrir-folk hyret af Region Hovedstaden

Talsmanden og et medlem af Hizb ut-Tahrir har været med til at implementere og teste det nye it-sundhedssystem, som hospitaler i Region Hovedstaden er ved at indføre. Sikkerhedsekspert kalder det dybt problematisk. DF vil have sundhedsministeren til at undersøge sagen.

Hizb ut-Tahrir-talsmand Junes Kock (tv) har fra midten af august i år til slutningen af oktober hjulpet Rigshospitalet med at tage Sundhedsplatformen i brug. Sammen med et andet medlem af den islamistiske gruppe har Junes Kock testet it-sundhedssystemet, men har dog kun haft adgang til fiktive data, oplyser Region Hovedstaden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Region Hovedstaden har i forbindelse med udviklingen af et nyt it-sundhedssystem, Sundhedsplatformen, haft ansat to medlemmer af den islamistiske gruppe Hizb ut-Tahrir til at implementere og teste den nye patientjournal på Rigshospitalet.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det drejer sig om Hizb ut-Tahrir-talsmanden Junes Kock samt et medlem, der fra midten af august i år til slutningen af oktober har hjulpet Rigshospitalet med at tage Sundhedsplatformen i brug.

Region Hovedstaden oplyser til avisen, at de ikke var bekendt med de to mænds baggrund, da de via et vikarbureau hyrede dem ind.

De to Hizb-ut-Tahrir-medlemmer har implementeret Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospitaler, Rigshospitalet-Glostrup og Rigshospitalet. I løbet af næste år vil it-systemet blive indført på alle andre hospitaler i Østdanmark.

Kun adgang til fiktive data

Det vækker bekymring hos flere, at to Hizb ut-Tahrir-medlemmer har haft adgang til et system, der indeholder personfølsomme oplysninger. Tidligere sikkerhedsrådgiver i PET Stiig Wæver har arbejdet syv år med fokus på afdækning af terrornetværk. Han kalder det dybt problematisk, at medlemmerne har arbejdet med systemet.

»Set med mine briller er de farlige. Gruppen og talsmandens tanker og overbevisning er i den grad ekstreme, de vil et klokkeklart andet system end vores og er i yderste konsekvens klar til at gå langt for det. Derfor, er det her ikke godt. For hvem har styr på, om de informationer han har haft adgang til, nu er i hænderne på nogen, som vi ikke ønsker skal have den adgang overhovedet og som kunne finde på at handle på egen hånd,« siger han til Ekstra Bladet.

Region Hovedstaden oplyser i et skriftligt svar til Ekstra Bladet, at de to Hizb-ut-Tahrir-medlemmer kun har har haft adgang til fiktive data og dermed ikke har været i besiddelse af personfølsomme oplysninger.

»Netop for at undgå, at personer kan få uretmæssig adgang til data, er der lavet flere forskellige adgangstyper. Der er blevet oprettet en profil til hver af de pågældende personer, som kun giver dem adgang til fiktive data,« skriver Region Hovedstaden i et svar til avisen.

Hizb ut-Tahrir: »Har jo ikke til formål at skade dette samfund«

Junes Kock er selv uforstående overfor, hvorfor hans Hizb ut-Tahrir-medlemskab skal gå ud over hans arbejdsliv.

»Hizb ut-Tahrir har jo ikke til formål at skade dette samfund. Vores politiske vision om et andet samfund er jo et helt andet sted i verden. I muslimske lande. Vi er her som alle mulige andre. Arbejder og engagere os i idrætsliv og foreningsliv. Vi lever her permanent og vores børn går i skole og i børnehave. Jeg har som alle andre al interesse i, at samfundet er så stabilt og roligt som muligt,« siger han til Ekstra Bladet.

Professor på Rigshospitalet og medlem af Regionsrådet i Hovedstaden for Liberal Alliance, Niels Høiby, kalder det uhyggeligt, at folk fra den islamistiske gruppe har arbejdet med det nye it-sundhedssystem, da han er bange for, at de kunne finde på at misbruge nogle af oplysninger. Det er Hizb ut-Tahrir-talsmanden dog uforstående over for.

»Professionelt ville jeg jo heller aldrig røbe noget. Der er tavshedspligt, og det ville være uislamisk at bryde den tillid. Jeg ville aldrig tage så meget som en papirclips. Desuden kan det slet ikke lade sig gøre. Vi testede på fiktive personer. Selv om jeg havde en profil, som var oprettet af Region Hovedstaden, så blev alt, hvad jeg foretog mig i sundhedsplatformen logget og kan ses og registreres ligesom, når en læge eller sygeplejerske går ind i systemet og udskriver medicin,« siger han til avisen.

Den islamistiske gruppe var senest i søgelyset i 2015, da det viste sig, at terroristen Omar el-Hussein, der dræbte to uskyldige mennesker, deltog i en fredagsbøn arrangeret af Hizb ut-Tahrir, aftenen inden terrorangrebet. Til fredagsbønnen blev der blandt andet prædiket om drab på jøder.

Hizb ut-Tahrirs antidemokratiske overbevisning og had til jøder og homoseksuelle har fået Folketinget til at førstebehandle et lovforslag, der kan forhindre den omstridte organisation i ikke at kunne leje sig ind i kommunale lokaler fremover. Loven om folkeoplysning forventes at blive vedtaget i januar næste år.

»Kunne have undgået det med en simpel søgning på Google«

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, kalder det »fuldstændig vanvittigt« og mener ikke, at medlemmer af yderligtgående grupper bør kunne ansættes i denne type stillinger, hvor man har med fortrolige oplysninger at gøre.

»Det er en sikkerhedsrisiko og handler om folks lægejournaler, helbred og bopæl. Det skal islamister selvfølgelig ikke have adgang til,« siger han.

Martin Henriksen ser gerne, at det får konsekvenser for de pågældende hos Region Hovedstaden, der har ansat de to Hizb ut-Tahrir medlemmer.

I Dansk Folkeparti opererer partiet ikke med en liste over, hvilke foreninger og organisationer man ikke må have tilknytning til, hvis man gerne vil ansættes i den type jobs. DF-ordføreren appellerer til, at arbejdsgiverer bruger »deres sunde fornuft«, når de ansætter folk.

»Hvis man skal ansætte folk til nogle positioner, hvor man har adgang til fortrolige oplysninger, bør man sætte sig ned og screene dem, der har søgt jobbet. Det kan ikke være raketvidenskab. Man kunne have undgået det med en simpel søgning på Google, og det vidner om, hvor utrolig lavt sikkerhedsniveauet er, siger han og fortsætter:

»Og det er da synd for Region Hovedstaden, at de skal bruge tid på at sikre deres patienters rettigheder, men de er nu en gang sat i verden for at varetage deres patienters interesser og rettigheder,« siger Martin Henriksen.

Dansk Folkeparti har på baggrund af Ekstra Bladets historie sendt nogle spørgsmål afsted til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). De ønsker, at ministeren indhenter en redegørelse fra Region Hovedstaden, der oplyser, hvilke oplysninger Region Hovedstaden har givet Hizb ut-Tahrir-medlemmerne adgang til, hvilke oplysninger de uden tilladelse kan have fået adgang til, samt hvilke konsekvenser »sikkerhedsbristen« får for Region Hovedstaden.

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), har ikke ønsket at kommentere på kritikken fra DF og henviser til svarene, regionen har sendt til Ekstra Bladet.