Hittebarn udskrevet fra hospitalet

Polioti på stedet hvor et hittebarn lørdag blev fundet ved containere i Ballerup Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Øgendal

Den nyfødte pige, som lørdag blev fundet efterladt mellem to containere i Ballerup, er fredag blevet udskrevet fra hospitalet sammen med sin akutplejemor, oplyser Ballerup Kommune.

Pigens akutplejemor blev mandag godkendt af kommunen, og blev derefter indskrevet på hospitalet for at kunne passe barnet. Nu er pigens tilstand imidlertid så god, at de to er blevet udskrevet sammen.

»Plejemorderen har god erfaring med netop at hjælpe nyfødte, skabe den helt nødvendige tidlige kontakt til barnet og dokumentere pigens første færd,« udtaler Lone Junge Marcussen, konstitueret chef for Center for Børne- og Ungerådgivning i Ballerup Kommune.

Pigen bliver tilknyttet akutplejefamilien, mens Statsforvaltningen tager stilling til, hvad der nu skal ske, oplyser Ballerup Kommune.

Der er fortsat ingen spor efter barnets mor eller den person, der efterlod det.

BNB