Hit med perlerne

Integrationen af indvandrere og flygtninge fra fjerne lande har så meget rygvind, at vi bør skynde os at åbne portene og tage imod nogle flere, mener forfatteren Hans Larsen.

Hans Lassen er forfatter og integrationskonsulent med base i Svendborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Hagemann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I en baghaveidyl ved Svendborgsund sidder en tidligere venstrefløjsaktivist og ’kloger’ den på integration. Hans Lassen har netop udgivet bogen »Den Anden Virkelighed« – en vindtør sag, proppet med officielle tal og statistikker. Men han kror sig, når han fortæller, hvor godt det går.

»Der skrives danmarkshistorie i brud på den sociale arv i disse år,« siger han. Og skoser i samme åndedrag politikere, medier og den almindelige offentlige mening over en kam for at fortie og fordreje den positive historie og holde gang i en negativ debat for egen vindings skyld.

For faktum er, at indvandrere og flygtninge vælter ud på arbejdsmarkedet og ind på uddannelsesinstitutionerne. Afghanere og somaliere, irakere og pakistanere har i hobetal vendt forsørgersamfundet ryggen og er i dag rygraden i bl.a. de sektorer, der sørger for, at vi bliver transporteret til og fra arbejde, at vores ældre familiemedlemmer bliver plejet og passet – og at nullermændene bliver fjernet fra vores kontorer.

Og deres børn ’boger’ den som aldrig før. De unge efterkommere springer arbejdsløshedskøen over og suser direkte ind på faglige og boglige uddannelser i samme takt som deres danske kammerater. Ja, indvandrerpigerne har endog iført sig den gule førertrøje og givet de danske medsøstre baghjul, når det gælder videreuddannelse.

Så godt står det til, forklarer Lassen, at Danmark burde prale med sine evner for integration og flerkulturelt samarbejde – og invitere endnu flere inden for i varmen, så der også er arbejdskraft og skattebetalere til at forsørge de store generationer, der går på pension om et øjeblik.

»Seks ud af ti ikke-vestlige statsborgere er i arbejde i dag. For ti år siden var det bare en tredjedel. Og så er de rigtig gode til at holde på deres job selv i lavkonjunkturer. For det er en sindssygt god arbejdskraft. Stabil, har lavt sygefravær og dedikeret til deres job. Motivationen fejler ingenting,« siger Hans Lassen.

DEN TIDLIGERE boligaktivist i København og forstander for Den Røde Højskole i Svendborg har i de seneste 12 år drevet et konsulentfirma med bl.a. integration som speciale. Og i dag er Hans Lassen ikke i tvivl om, hvem der er hverdagens helte i dagens integrationsvidunder. Det er – ud over indvandrerne selv – de fordums fæle kapitalister i arbejdsgiverstolene.

»Uden for enhver tvivl er de heltene i denne fortælling. Virksomhederne er bare gået i gang og har trodset den kontra-produktive debat i det offentlige rum. De forstår, at vi skal være gode til at lave noget sammen.«

Hans Lassen fornøjer sig med at punktere myter om, at der skulle være religiøse og kulturelle problemer ude på de danske arbejdspladser. Piger med hijab-tørklæder, kvinder der beder i frokostpausen, og mænd der gerne vil arbejde mindre i Ramadanen og til gengæld gi’r den en skalle i julen, bliver i dagligdagen anset som personalespørgsmål på linje med danskeres øgede sygefravær under en skilsmisse.

Ikke at der ikke er problemer. Selvfølgelig er der det. Der står stadig store grupper uden for arbejdsmarkedet. Og nogle af de unge er måske ikke helt så gode til at færdiggøre deres uddannelser. Men det må man lære af. Og det vil nok rette sig over tid, mener Hans Lassen.

»Der er så megen utålmodighed inden for dette felt. De skal være ligesom os i løbet af ingen tid, og så falder man i selvsving over noget med kriminel lavalder og flerkoneri. Jeg savner noget lederskab og rugbrødsagtigt stormagtstænkning i den offentlige debat. For det er jo os som majoritets-samfund, der kan vælge, hvor vi vil fokusere: På det der skiller os, eller det vi har til fælles. Og kursen er jo lagt. Disse mennesker skal i gang, og de skal have samme frekvenser som danske i job og uddannelse. Ingen tvivl om det. Og vi er godt på vej.«

HANS LASSEN HAR i sin dokumentation i vid udstrækning benyttet talmateriale fra Integrationsministeriet. Og han tager hatten af for, at både Birthe Rønn Hornbech og statsminister Lars Løkke Rasmussen offentligt har glædet sig over netop de resultater, Lassen fremhæver i sin bog.

Men derfra og til at påstå, at det kunne være den borgerlige regerings fortjeneste, endsige den førte stramme udlændingepolitik, der har ført til resultaterne, der er ligegodt et langt stykke vej.

»Jeg tror ikke på det. Det er ikke dokumenteret, at disse opstramninger har haft en mærkbar effekt,« siger han.

Tværtimod mener Hans Lassen, at den positive integrationshistorie skal fortælles på trods. På trods af den førte politik og på trods af den generelt negative fokusering på flygtninge og indvandrere.

»Og det er håbet i fortællingen. Vi kan så meget i Danmark. Og det herlige kunne være, at vi fik en debat, der gav lidt medvind, så kan de mest fantastiske ting ske. Og vi kunne lave verdens bedste indvandringsland. Vi kunne lave en demo om, hvordan man håndterer ikke-vestlig indvandring,« siger han og peger på, at der er plads til mange flere af de fattige, der står derude og banker på de rige landes dør. Dem, der anses for at udgøre et globalt sikkerhedsproblem, men som vi i virkeligheden har brug for.

Men Hans Lassen vil ikke sætte tal på og definere, hvor grænsen går.

»Det vil være fuldstændig useriøst at komme med et eller andet tal. Vi kan godt klare flere, men jeg vil ikke gøre mig klog på hvor mange. Jeg er jo kommet med et debatoplæg – ikke et forslag til vedtagelse i Folketinget. Men jeg vil gerne sende et signal om, at man på Christiansborg bør komme med nogle proaktive strategier i stedet for den minimeringspolitik, der føres i øjeblikket.«

»Man er nødt til at have et strategisk syn på den ikke-vestlige indvandring. Man er nødt til at se dem som nogle mennesker, der kan være med til at bygge landet op i stedet for at komme og ødelægge det hele for os.«

HANS LASSEN TALER helst i generelle vendinger om de ikke-vestlige indvandrere. Men han erkender, at der er store forskelle i evnen til at komme ud og få et arbejde. Asiaterne er bedst sammen med tyrkerne. I bunden ligger libaneserne, irakerne og somalierne.

»Nej, de har ikke så stor fremgang som de andre. Men vi må også som land tage medansvar for flygtninge-problemstillingen. Det er som om, ordet flygtning er forsvundet helt ud af debatten. Men den sidste flygtning i verden er ikke set endnu, og derfor skal vi også tage imod mennesker, der har svært ved at bidrage på det danske arbejdsmarked. Man kan nemt få på fornemmelsen, at det for nogle ville være dejligt, hvis vi var helt fri for disse internationale forpligtelser.«

Du kritiserer den offentlige debat, som jo i høj grad handler om de værdier, der er vigtige for os i Danmark. Hvorfor er det negativt diskutere, om vi vil have sharia-lovgivning, kvindeundertrykkelse og tvangsægteskaber?

»Det er overhovedet ikke negativt. For det vil vi da ikke acceptere. Det er så banalt og elementært: Vi skal bekæmpe tvangsægteskaber. Men problemet er, at integrationen bliver taget som gidsel i denne meget uforsonlige værdikamp. Så kommer den ikke til at handle om integration, men om at positionere sig i forhold til vælgersegmenter. Vi bliver dumme af den værdikamp, der føres i øjeblikket.«

Lassen medgiver, at man skal stille krav til indvandrere og flygtninge og »gøre op med unoderne«. Men han synes, problemerne skal ned i øjenhøjde, og at danskerne skal glæde sig over de resultater, der er opnået.

»Der er problemer. Men i betragtning af hvor stor og krævende en opgave det er, så er det rent ud sagt fantastisk, hvad vi har nået. Der er unoder og uvaner, plattenslagere og fusentaster i alle lejre. Også blandt flygtninge, som der er det blandt danske direktører. De findes overalt og skal mødes med samme resoluthed overalt. Bandekriminalitet – få det dog ordnet. Få fat i de 20-30 stykker, få dem sat ud af spillet og få skabt tryghed i befolkningen. Jeg vil give politiet og efterretningstjenesten min fulde opbakning til at få det ud af verden.«

Hans Lassen læner sig frem over det polerede egetræsbord med løvefødder og understreger sin vision: At udrette ting sammen på tværs af kulturer og religioner i stedet for konstante frontalangreb på mennesker, hvis levevis, man bliver dybt rystet over.

»Vi kan blive så dybt rystede over det muslimske miljø, at vi mister fornemmelsen for, hvad vi selv er. Og så er vi virkelig på herrens mark.«