Uge 7 er også en oplagt anledning til at give børnene en lektion i det, mange taler rigtig meget om: Penge.
Nationalmuseet har den seneste tid stillet skarpt på pengene med udstillingen »KA-CHING! – Show me the money«, hvor man kan få hele historien om, hvordan rigdom til alle tider har fascineret mennesket.
Hop for eksempel i et pengebad, spil et pengespil og tag en tur i hamsterhjulet, hvor du tjener mere, jo hurtigere du løber. Der er også mulighed for at løfte en guldbarre på 12 kilo og se nogle af verdens ældste mønter, medmindre du hellere vil prøve kræfter med aktier og bolighandel – uden at hænge på et potentielt dårligt køb.
Del: