Det stod allerede klart ved det indledende retsmøde onsdag, at straffesagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er af en kaliber, der sjældent – hvis nogensinde – er set i Danmark.
Som en journalist fra dagbladet Politiken sagde i retten, da pressen fik mulighed for at komme med bemærkninger:
»Sagen her drejer sig om, at justitsministeren – som har påtalekompetencen – ønsker at få en ledende oppositionspolitiker straffet med fængsel, efter at denne har fremsat en offentlig politisk kritik af regeringen,« sagde journalisten, Hans Drachmann:
»Og denne sag ønsker regeringen skal føres bag lukkede døre. Det er en situation, man kender fra andre lande, som vi normalt ikke vil sammenlignes med. Det bør ikke kunne foregå i en retsstat.«
Straffesagen skal først for retten sidst i efteråret 2023, men under onsdagens retsmøde skal Københavns Byret på forhånd tage stilling til, om offentligheden skal have mulighed for at følge med eller ej.
Statsadvokat Jakob Berger Nielsen fra Statsadvokaturen i Viborg var mødt som anklager i retten. Hans indstilling er, at offentligheden ikke skal have indsigt; dørene skal lukkes.
I så fald får offentligheden aldrig kendskab til hverken sagens indhold, dom eller begrundelsen herfor.
Men i netop denne sag er der særlig gode grunde til det, sagde Jakob Berger Nielsen.
»Sagen handler om fem forhold af overtrædelse af paragraf 109, røbelse og videregivelse af højt klassificerede oplysninger,« sagde han og understregede efter en kort kunstpause:
»Altså nogle af de mest sensitive oplysninger, man overhovedet kan forestille sig.«
Ifølge statsadvokaten er dørlukning i sagen mod Claus Hjort Frederiksen på den baggrund »nødvendig af hensyn til sikkerheden for borgerne i Danmark«:
»Der findes faktisk ikke et mere tungtvejende hensyn. Det er sådan set os alle sammen, det handler om.«
Ifølge Jakob Berger Nielsen er tilliden mellem de danske og udenlandske efterretningstjenester afgørende for danskernes sikkerhed.
»I modsat fald får man ikke oplysninger. Derfor er det for vores efterretningstjenester uhyre vigtigt og skadeligt for vores alle sammens sikkerhed,« sagde Jakob Berger Nielsen:
»Vi er fuldstændig afhængige af oplysninger, tjenesterne får fra kilder og gennem samarbejde med udenlandske tjenester.«
Statsadvokaten betonede også, at det er nødvendigt for tilliden mellem danske og udenlandske tjenester, at det kan få retslige konsekvenser at lække højt klassificerede oplysninger.
Her er spørgsmålet om dørlukning eller offentlighed skelsættende.
I en anden sag fra FE-komplekset, som oprindelig også handlede om paragraf 109, har Rigsadvokaten tidligere tilkendegivet, at man vil droppe sagen, hvis ikke retten lukker dørene; et spørgsmål, som Højesteret er ved at tage stilling til.
Men det gælder tilsyneladende også sagen mod Claus Hjort Frederiksen.
Statsadvokat Jakob Berger Nielsen sagde under retsmødet onsdag, at anklagemyndigheden i sagen agter at »fremlægge hemmelige og højt klassificerede oplysninger«.
Og at »det vil reelt være umuligt« at føre sager om læk af statshemmeligheder, »hvis dørlukning ikke kan imødekommes«.
Med de ord lukkede han sin argumentation:
»Der er simpelthen alt for tungtvejende hensyn at tage til, at det kan ske for åbne døre.«
En historisk straffesag
Claus Hjort Frederiksens advokat, René Offersen, protesterede.
Han mindede om, at udtalelserne, som Claus Hjort Frederiksen er tiltalt for at komme med, er fremsat, »mens han var folketingsmedlem og i opposition efter 15 år som minister«.
»Anklagen om landsskadelig virksomhed er stærkt stigmatiserende,« sagde René Offersen:
»Sagen her skal ske for åbne døre. Det er en historisk straffesag, for det er uhørt her til lands, at en oppositionspolitiker tiltales for forbrydelser mod staten. Oveni kommer hensynet til offentlighedens kontrol af, at alt går rigtigt for sig ved domstolene.«
René Offersen fik opbakning fra tilhørerrækkerne, hvor et større antal journalister var mødt op for at dække sagen.
I spørgsmål om dørlukning får journalister også mulighed for at udtale sig, og den benyttede flere.
DRs retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe, forklarede, at en »hermetisk dørlukning« vil umuliggøre en meningsfuld pressedækning af sagen.
I øvrigt er det praktisk muligt undervejs i en straffesag at forbyde pressen at referere enkelte oplysninger eller at lukke dørene midlertidigt, tilføjede hun.
Retskorrespondenten bemærkede også, at det hører med til historien om straffesagen mod Claus Hjort Frederiksen, at det efterhånden er velkendt, at tiltalen handler om udtalelser fremsat i offentligt tilgængelige interview med eksempelvis Weekendavisen, DRs »Deadline« og TV2s program »Lippert«.
Og at nogle af udtalelserne blev fremsat, allerede halvandet år før Claus Hjort Frederiksen blev sigtet.
»Hvis anklagemyndigheden allerede i 2020 mente, han overtrådte loven, hvorfor ventede myndighederne så?«
DR-korrespondenten forklarede videre, at Claus Hjort Frederiksen-sagen skal ses i lyset af den såkaldte FE-sag, som begyndte i august 2020, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) udsendte en kontroversiel pressemeddelelse med en bekymring:
At der »ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere«.
Det førte dengang til, at flere medier – herunder DR, Weekendavisen og Berlingske – afdækkede, at tilsynet henviste til et særligt samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og det amerikanske National Security Agency (NSA) om at tappe data fra danske søkabler.
Under den offentlige debat om sagen udtalte Claus Hjort Frederiksen sig kritisk om den daværende S-regerings håndtering og i »uklare vendinger« også om kabelsamarbejdet, sagde DR-korrespondenten.
I det lys bør sagen mod den tidligere forsvarsminister føres for åbne døre.
»Fuldstændig lukkethed vil være egnet til at initiere konspirationer i offentligheden,« sagde hun.
En anden journalist – Hans Davidsen-Nielsen fra dagbladet Politiken – betonede, at sagen mod Claus Hjort Frederiksen har »så stor principiel betydning, at den i hvert fald delvis bør foregå for åbne døre«.
Journalisten påpegede også, at sagens indhold – de hemmelige oplysninger – i forvejen var offentligt kendt, da Claus Hjort Frederiksen talte om dem i offentligheden.
»Denne sag handler om en kapacitet, der allerede blev afsløret offentligt i 2014 i forbindelse med afsløringerne fra Edward Snowden,« sagde Hans Davidsen-Nielsen med henvisning til en artikelserie i Dagbladet Information.
En journalist fra Ritzau, Rune Øgendahl, satte historisk trumf på protesten mod dørlukningen. Han mindede om, at Grundtvig og Orla Lehmann i 1848 stillede sig op uden for selvsamme retsbygning med et krav til kongen.
»Det er cirka 175 år siden, at borgerne her på pladsen foran gik til kongen og forlangte en fri forfatning. Det fik man så senere. Vi fik tredelt magten, og nu sidder vi her, og det hele er på spil. Claus Hjort Frederiksen var folkevalgt, da han gjorde de ting, han er tiltalt for. Hvad det så end er,« sagde Ritzau-journalisten.
Han tilføjede, at befolkningens tillid til retssystemet er på spil.
»Vi kan ikke have en sag, hvor en tidligere folkevalgt ender med at få en dom, hvor vi ikke ved, hvad der er foregået. Det kan vi ikke have. Det vil være ødelæggende«.
Claus Hjort: Et mærkeligt halvandet år
Selv sagde Claus Hjort Frederiksen ikke noget i retslokalet. Men han havde udtalt sig på forhånd på vej ind i retsbygningen.
Godt en halv time tidligere var han ankommet til Gammel Torv og var knap trådt ud på brostenene, før han havde mikrofoner og kameraer oppe i ansigtet.
»Hvad tænker du om at stå her i dag?«
»Hvilken konsekvens har det for din retssikkerhed?«
»Du har sagt noget i Lippert. Det må du ikke gentage. Du må ikke engang sige, at du har sagt noget i Lippert, du ikke må gentage. Der er jo lidt paradokst.«
»Vidste du ikke godt, at du gik for langt?«
Den tidligere forsvarsminister havde selv indvilget i det. Normalt er det forbudt at filme personer på vej til og fra retten, men Claus Hjort Frederiksen havde på forhånd givet tilladelse og også meldt ud, at han havde noget at sige til offentligheden.
»Jeg vil gå ind sammen med René Offersen og kæmpe for, at dørene bliver åbnet. Det er sådan set vores vigtigste ærinde i dag, men jeg vil bare sige, at generelt er jeg jo glad, for det har været et mærkeligt halvandet år for mig at gå rundt og ikke måtte tale om, hvad man er sigtet for,« sagde Claus Hjort Frederiksen.
Han tilføjede, at hans bekymring især har været, hvad hans tidligere kolleger i andre lande har tænkt om ham i lyset af den hemmelige anklage.
»Jeg har jo været minister i 15 år og har deltaget i mange rådsmøder i Bruxelles, senest som forsvarsminister i NATO-møder. Der har min bekymring været: ‘Hvad tænker de mennesker om mig? Har jeg solgt dokumenter til russerne? Har jeg solgt til kineserne og så videre.’ Derfor er det jo en mærkelig fornemmelse at skulle stå og ikke kunne forsvare sig,« sagde Claus Hjort Frederiksen.
Kort efter klokken 10 onsdag formiddag afsagde byretten kendelse om, at forhandlingerne om dørlukning behandles for lukkede døre.