Historisk EU-miljøplan

Planen skal bekæmpe farlige klimaændringer og reducere afhængigheden af kul, olie og gas.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Når vi skal ud og lufte bilen, når vi tænder for brødristeren eller skruer op for varmen, skal energien i langt højere grad end hidtil komme fra vedvarende kilder som sol, vind og biobrændsler.

Med et historisk udspil lægger EU-Kommissionen op til en radikal omstilling af den måde, hvorpå vi forsyner os med energi i hverdagen.

For første gang nogensinde spiller Kommissionen ud med bindende målsætninger for, hvor meget vedvarende energi, vi skal bruge til erstatning for de fossile brændstoffer kul, olie og naturgas. I 2020 skal en femtedel af energien komme fra vedvarende energikilder. I dag er EU-landene end ikke på vej mod ti procent før 2010.

Hensigten med den omfattende energipakke fra Kommissionen er på én gang at begrænse udslippet af drivhusgassen CO2 og samtidig reducere afhængigheden af importeret olie og gas.

Med et forslag om at begrænse udslippet af CO2 med mindst 20 procent inden 2020 baner Kommissionen vejen for et europæisk lederskab i kampen for at undgå farlige klimaændringer. Det sker midt i en vintermåned, hvor planterne står i knop og skisporten sveder som små tegn på, at klimaforandringerne allerede kan være over os. Samtidig strammer nettet om menneskets ansvar for opvarmningen.

Der er i dag stor videnskabelig enighed om, at mennesket gennem afbrænding af fossile brændstoffer bærer en afgørende del af ansvaret for en hidtil uset hurtig opvarmning af kloden.

EU har længe lagt til grund, at den globale gennemsnitstemperatur kun må stige med to grader, hvis farlige og meget bekostelige klimaændringer skal undgås. Og i går kom EUs bud på, hvad der skal til for at holde temperaturstigningen i ave.

Effektivitetsplan
Sammen med kravet om en begrænsning på 20 procent i udslippet af CO2 indeholder pakken en lang række forslag til en moderniseret energiforsyning.

Ud over de bindende mål for vedvarende energi, indeholder pakken en plan for, hvordan energiforbruget bliver mere effektivt. Længere på literen, lavenergipærer og isoleringer af vores boliger er eksempler på bedre udnyttelse af energien.

Når det gælder energiproduktion på kul, ser Kommissionen i øjnene, at den billige ressource ikke bliver erstattelig foreløbig. Derfor foreslår Kommissionen, at kraftværkerne opsamler kuldioxiden fra kraftværkerne og sender den i depot i undergrunden i stedet for at lade den slippe ud i atmosfæren. Teknologien til opsamling og deponering af kuldioxid er endnu ikke færdigudviklet, men Kommissionen vil have optrappet arbejdet med den.

Formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, understregede på et pressemøde i går, at EU med udspillet til ny fælles energipolitik gør klar til globaliseringen.

Og i en pressemeddelelse siger kommissionsformanden, at udspillet er et svar på udfordringerne fra klimaforandringer, stigende afhængighed af import og højere energipriser.

»Vores forslag demonstrerer vores vilje til at tage lederskab og giver en langsigtet vision for Europas energipolitik, der imødegår klimaforandringer,« siger José Manuel Barroso.

Utilstrækkeligt
Hans udspil betegnes dog fra flere sider som utilstrækkeligt i forhold til EUs egen antagelse om, at kloden ikke må blive mere end to grader varmere.

Tyskland, Sverige, Storbritannien, Frankrig og Italien har argumenteret for en reduktion i udslippet af CO2 på 30 procent inden 2020. Samtidig siger Kommissionen selv, at netop 30 procent er målet for samtlige industrilande under ét. Alligevel kunne Kommissionen kun enes om et udspil, der hedder mindst 20 procent. Kritikere mener, at det er lykkedes for industrikommissær Günther Verheugen at komme igennem med en lavere reduktion end den, miljøkommissær Stavros Dimas og energikommissær Andris Piebalgs ønskede.

Medlemslandene har nu et par måneder til at diskutere Kommissionens energipakke, inden den kommer til vedtagelse i forbindelse med et topmøde i starten af marts.