Historikere til PET: Vi vil med på råd

Statsinstitutioner som PET bør rådføre sig med historikere og andre eksperter, inden de kasserer personoplysninger - som for eksempel Ole Sohns sagsmappe - lyder det fra to historikere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selvom justitsminister Morten Bødskov (S) har slået fast, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) ingen interesse har i at opbevare personoplysninger, som ikke længere har efterretningsmæssig betydning, og at PET har pligt til løbende at makulere oplysninger og sager, så bør efterretningstjenesten vende sagen med fagkundskaben, inden man kasserer den.

Det mener to historikere, som siger, at PET har for store beføjelser, når man uden videre kan smide den slags dokumenter i skraldespanden.

- Det kan ikke være en statsinstitutions opgave at bestemme, hvilke arkivalier der fortjener at blive gemt, og hvilke der godt kan makuleres. Det bør som udgangspunkt foregå i samråd med Rigsarkivet samt professionelle arkivarer og historikere, siger Poul Villaume, professor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, til Berlingske Nyhedsbureau.

Han bakkes op af Thomas Wegener Friis, historiker og koldkrigsforsker fra Syddansk Universitet.

- At tage historikere og arkivarer med på råd er jo ikke noget fuldstændig utopisk projekt. Det er ret almindeligt, at man i den offentlige sektor gemmer sine dokumenter og opbevarer dem for eftertiden, siger han.

Sagen om PETs makulering af personoplysninger er blevet hårdt kritiseret af en række historikere, efter at det kom frem, at tidligere justitsminister Bjørn Westh (S) - ifølge eget udsagn - var med til at beslutte, at PET skulle slette ulovligt indsamlede oplysninger om personer på venstrefløjen - herunder sandsynligvis den tidligere DKP-formand Ole Sohn, der nu er erhvervs- og vækstminister og medlem af SF.

- Det er helt uacceptabelt, hvis hensigten med at slette personsager er at dække over PETs ulovlige registreringer, siger Poul Villaume, der dog har svært ved at tro, at der lå en politisk dagsorden bag udrensningen af personsager i PETs arkiver.

- Det har jo været en kendt praksis i PET gennem mange år, at man makulerede den slags ting efter 10 år, siger Poul Villaume med henvisning til, at PET som udgangspunkt destruerer en sagsmappe, hvis der ikke er lagt nye oplysninger i mappen i 10 år.

Poul Villaume håber, at forskere med videnskabeligt ærinde får adgang til PET-arkiverne.

Han ser intet formål i, at efterretningstjenesten sletter personfølsomme sager i sine arkiver, da »man må gå ud fra, at de er forsvarligt opbevaret bag lås og slå.«

Thomas Wegener Friis mener ligeledes, at det er vigtigt, at PET gemmer sine dokumenter og arkiver i mere end 10 år, så Danmarks kommende generationer kan gå på opdagelse i efterretningstjenestens arkiver.

- Det vil være mere normal praksis, at man får gemt et stykke danmarkshistorie i stedet for at smide det i skraldespanden. Hvis dokumenterne først er makuleret, så er de jo væk, og så er det kapitel lukket. Det betyder, at den del af danmarkshistorien er gået fløjten, siger han.

Men justitsminister Morten Bødskov afviser, at PET skal opbevare oplysninger ud over den efterretningsmæssige interesse.

- Det vil naturligt lede tankerne hen på forhold, som visse østeuropæiske lande heldigvis forlod for flere år siden, udtalte han søndag aften.