Historiker kritiserer ny database med modstandsfolk

Ny database viser, at langt flere danskere deltog i modstandskampen under Anden Verdenskrig end hidtil antaget. Historiker Claus Bryld kritiserer opgørelsen for at være for løst sammensat.

En af de mest kendte mænd fra modstandsbevægelsen: Marius Fiil med sin kone, Gudrun, foran Hvidsten Kro. Fold sammen
Læs mere

Var man modstandsmand, hvis man i løbet af besættelsen uddelte et enkelt illegalt blad - eller hvis man lavede mad til en modstandsmand?

Den »Modstandsdatabase«, som Frihedsmuseet netop har offentliggjort efter flere års arbejde, gør spørgsmålet aktuelt. Den rummer 85.000 danskere, der ifølge museet deltog i modstandskampen.

- Det er et overraskende stort tal. Det er næsten en fordobling i forhold til det antal, som historikerne hidtil har anset for at være modstandsbevægelsens maksimale størrelse ved slutningen af krigen, siger Frihedsmuseets leder, Esben Kjeldbæk, til Weekendavisen.

Historiker Claus Bryld kritiserer imidlertid databasen.

- Den kan kritiseres ud fra et kildemæssigt synspunkt. Jeg synes ikke, at det defineres, hvad man skal have udrettet under besættelsen for at tælle med i opgørelsen. Det er klart, at folk, der førte væbnet kamp og fremstillede illegale blade, var modstandsfolk. Men hvad med folk, der uddelte et illegalt blad i løbet af to år - var de også modstandsfolk, siger Claus Bryld og påpeger, at en del danskere først trådte ind i modstandskampen, da befrielsen var en realitet.

Folkene bag »Modstandsdatabasen« afviser kritikken. De mener, at kriterierne for at blive optaget har været meget klare.

- Hvis fjenden mente, at det var illegalt, så var det illegalt. Det har været vores kriterium for at optage folk i »Modstandsdatabasen«, siger projektleder Jakob Sørensen til Weekendavisen.

Han erkender, at nogle af de 85.000 danskere først trådte ind i modstandsgrupper, da tyskerne havde kapituleret.

- Omvendt er der sikkert stadig frihedskæmpere, vi ikke har fået registreret. Derfor er tallet på 85.000 formentlig det bedste bud, der kan gives på, hvor mange danskere der på den ene eller anden måde - og i større eller mindre omfang - deltog i illegalt arbejde rettet mod tyskerne, siger Jakob Sørensen til Weekendavisen.

Claus Bryld vil ikke beskylde folkene bag databasen for at have taget politiske hensyn i forbindelse med deres arbejde. Men han mener, at den kan bruges politisk.

- Hvis man kan vise, at Danmark var en aktiv deltager i de allieredes krigsførelse, står man bedre på den internationale scene - end hvis man kun var kollaboratør-nation. Selv om Danmark ikke blev anerkendt som allieret efter krigen, var vi alligevel med til at grundlægge FN - og blev dermed de facto anerkendt som allieret, siger han.

Var Danmark ikke blevet en del af det selskab, kunne det havde ændret historien radikalt.

- Var Danmark ikke blevet anerkendt, var der måske kommet et opgør med samarbejdspolitikken efter krigen. Der kom et opgør med de, der havde været på den forkerte side af kridtstregen, men man tog ikke et opgør med samarbejdspolitikken. Det var måske kommet, hvis man havde erkendt, at Danmark det meste af besættelsen samarbejdede med tyskerne, og man kun det sidste halvandet år af krigen havde en modstandsbevægelse, der betød noget, siger Claus Bryld.