Historien om Robert-festens store vinder begynder i en islandsk fiskerlandsby

33-årige Hlynur Pálmason var tæt på at rydde bordet ved søndag aftens Robert prisfest. Hele ni priser gik til hans anmelderroste spillefilmsdebut, »Vinterbrødre«. Vi tegner et portræt.

Den islandske instruktør, Hlynur Pálmason, og hans hold måtte på scenen ikke færre end ni gange ved søndagens Robert-prisfest, hvor han bl.a. modtog prisen som Årets instruktør. Foto: Jonas Olufson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Olufson

Hele ni gange måtte den islandske instruktør, Hlynur Pálmason, og hans hold bag filmen »Vinterbrødre« på scenen, da Danmarks Filmakademi søndag aften uddelte Robert Prisen. Blandt de mange priser var prisen for Årets spillefilm, Årets mandlige hovedrolle og Årets instruktør. Og prishøsten undrer på ingen måde Pálmasons 30 år ældre kollega, Rumle Hammerich, der i sin tid var med til at optage den unge islænding på Filmskolen og også har været hans lærer.

»Hlynur var rigtig god til at forberede sine film og visualisere det, han ville, så han kunne få sine hold med uden at behøve holde lange foredrag. Det var altid meget klart, hvad han ville, og det er en kæmpe kvalitet. Alle de ting, han har lavet, har haften særlig stemning og en særlig måde at gå til materialet på, hvor man fornemmede, at der var en stemme bagved, som var sin egen,« siger han.

»Den film, han nu har fået priser for, var han allerede i gang med, mens han gik på skolen. Han er en fyr, der arbejder frem mod et mål og raffinerer sine udtryk undervejs, og derfor undrer det mig ikke, at han har fået de priser. Han er et stort visuelt talent, det bliver spændende at følge ham.«

Hlynur Pálmason voksede op i en lille fiskerlandsby på den islandske østkyst. Før han kom til Danmark og søgte ind på Filmskolens instruktørlinje i 2009 – han kom ind i første hug – havde han lavet sine egne ting for sine egne penge hjemme på Island. Fotografier, videoinstallationer og kortfilm, bl.a. kortfilmene »Post-It« fra 2008 og »Joel« der kom ud i 2010. Han kendte ingen i filmbranchen og både instruerede, producerede og klippede sine egne film.

»Det blev for tungt. Det var derfor, jeg tog til Danmark. For at finde nogen at arbejde sammen med,« har han tidligere fortalt i et interview med filmmagasinet Ekko. De første to år på skolen oplevede han selv som svære og fyldt med konflikter. Men sådan husker Julie Waltersdorph Hansen, der har været hans producer på bl.a. »Vinterbrødre« det ikke. De to gik på årgang sammen og har fulgtes lige siden.

»Han havde en anden måde at gå til en udviklingsfase på og skrive manuskripter på. Men han var altid meget vellidt. Han er kreativ og har en enormt høj intelligens, og allerede dengang var han en, alle ville arbejde sammen med,« siger hun.

»Han er en meget inspirerende instruktør at arbejde sammen med og har et enormt drive. Han har selv beskrevet sig som et tog, der bare fortsætter med at køre, uanset om konsulenter og andre i filmverdenen hopper med på det. De film, han har i sit hoved og sin krop, de skal nok komme ud. Han er meget passioneret.«

Hlynur Pálmason skriver sig ind i en tradition af talentfulde islandske filmfolk, der også tæller bl.a. Rúnar Rúnarsson, Dagur Kári og Elsa Maria Jakobsdóttir.

»De er noget særligt, de har et andet temperament og et andet kunstnerisk blik. Men Hlynur er noget helt specielt, fordi han er både insisterende og stædig, men også super inspirerende at være sammen med,« siger Thomas Kragh, der var Pálmasons klippelærer på filmskolen. Han har flere gange haft ham tilbage på skolen for at undervise nye elever – og han kommer igen om et par uger.

»Han er virkelig god til at forklare, hvordan han selv arbejder med et filmhold. Han blander hele sit katalog af digte, islandske sagaer og billedkunst,« siger han.

Ved siden af filmkunsten arbejder Hlynur Pálmason nemlig ogå med maleri, skulptur, fotografi og video. Han har et atelier på Island og har haft udstillinger i både Danmark og Island.

Skuespilleren Elliott Crosset Hove spiller hovedrollen i »Vinterbrødre« som Emil, der sammen med sin bror Johan arbejder i et kalkbrud et sted i et barsk vinterlandskab. Rollen har foreløbig indbragt ham to priser for bedste mandlige hovedrolle – udover søndagens Robert også ved filmfestivalen i Locarno, hvor »Vinterbrødre« vandt fire priser. Han kalder samarbejdet med Pálmason »fuldstændig fantastisk«.

»Hlynur er en passioneret og kompromisløs kunstner. Han kræver, at man giver alt, hvad man har – for det gør han også selv,« siger han. »Han giver utroligt meget ansvar til alle, der er med – klipper, fotograf, tonemester, lysdesigner, skuespillere, hele vejen rundt. Han har en fantastiak evne til at få os alle til at føle, at vi bidrager, og at alle bidrag er vigtige. På den måde bliver hans film til alles film.«