Historien om et forudsigeligt mord

Ugens skyderier i Storkøbenhavn var ventet. Det ligner en forudsigelig kulmination på et problem, man allerede i 90erne ville sætte hårdt ind over for. Blot for at konstatere at det tog til i styrke.

En ung mand, der var mødt op ved Rigshospitalet for at beskytte sin sårede kammerat efter skudepisoden i Mimersgade natten til i går, anholdes af politiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mogens Flindt

»Lad mig sige det, så det ikke kan misforstås: Vi vil ikke finde os i det. Vi vil den vold til livs ... Politi og retsvæsen vil derfor få stærkere magtmidler i kampen mod dem, der truer andre og ringeagter menneskeliv.«

(Statsminister Poul Nyrup

Rasmussen i sin nytårstale 1997)

Man kan forestille sig panikken i bilen. Skud falder, ruder splintres, blod pulser, angst råbes ud. En 21-årig mand bliver ramt i hovedet og dør. Hans jævnaldrende ven såres i maveregionen.

En række detaljer mangler. Motivet lige så. Endelig er det usikkert om manden, der affyrede det dræbende skud, vil blive udpeget af de overlevende i bilen, selvom de kan. Man aflægger muligvis hellere et gengældelsesvisit. En illustration heraf fik man natten til torsdag, hvor kammerater til ofrene for overfaldet blev anholdt foran Rigshospitalet. De var troppet op for at beskytte de overlevende i bilen – iført skudsikker vest.

Det fik den centrale vagtleder ved Københavns Politi til at udtale: »Det er tankevækkende, at folk render rundt i København med skudsikker vest, så foregår der et eller andet, som vi skal have styr på.«

Den gode nyhed er, at politikere i almindelighed samt Nørrebros borgere i særdeleshed er enige med vagtlederen. Den dårlige er, at der på tiende år »foregår et eller andet, som vi skal have styr på«.

Det indledende citat fra daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen åbner et svælg af flere års tilsyneladende magtesløshed over for et problem: Rodløse indvandrere på hævntogt mod alt og alle og mest af alt sig selv samt hinanden. Et problem, man allerede på Nyrups tid forsøgte at straffe sig ud af. Blot for i dag at konstatere, at det er taget til i styrke. Hvad der skete natten til torsdag på Nørrebro var ikke en afslutning på et enkelt opgør. Det var mere sandsynligt en blodig begyndelse på flere.

Talrige skudepisoder
For fire dage siden blev tre mand overfaldet af et tæskehold i Skovlunde. Den ene af de tre blev skudt tre gange, men overlevede. For tre dage siden blev Høje Taastrups viceborgmesters hus mål for en skudsalve. For to dage siden piftede kuglerne om ørene på beboerne i Taastrupgård. Her fik beboere i flere lejligheder gennemhullet både vinduer og døre, da der blev affyret 75 skud mod én af kvarterets boligblokke.

De sandsynligvis banderelaterede episoder hænger ikke sammen, hedder det. Men Danmarks hovedstad er nu for alvor indviet i det scenarie, sociologer har skitseret som den vestlige verdens fremtidige sociale rædselsscenarie. Unge, vrede indvandrere i reaktion mod et samfund, der har bogført deres våbenoprustning og deres kriminalitet, men tilsyneladende forsømt at kortlægge grundene hertil og afhjælpe dem.

Justitsminister Lene Espersen siger oven på skyderiet natten til torsdag på Nørrebro: »Vi vil ikke have disse amerikanske tilstande i det danske samfund.«

Justitsministerens modvilje er dog for intet at regne mod Khalid Alsabeihis. Han bor på Nørrebro. »Det her er en vanvittig farlig udvikling. Og der er desværre stor risiko for, at det bare bliver værre med tiden,« siger Alsabeihi.

Khalid Alsabeihi leder fædregruppen på Nørrebro. Han mener, at både politikerne, politiet, kommuner og forældre må bære hver deres del af ansvaret for den seneste tids skyderier.

»Den indsats, der har været, har ikke været god nok fra nogen af parterne. Og man kan ikke sige til os, der bor på Nørrebro, at det her ikke skal gentage sig. Sandsynligheden med hævnmotiver taler for, at der kommer flere skudepisoder. Jeg er bange for, at næste gang vil et af mine børn blive offer,« siger fædregruppens formand.

Unge udstødes
Khalid Alsabeihi mener, det er dybt betænkeligt, at det forebyggende arbejde flere steder nedprioriteres og enkelte steder stoppes. Myndighederne er holdt op med at sætte lid til en alt for analyserende og præventiv tilgang til problemet, hævder han. Det vil også »prelle af«, siger Lene Espersen. De kriminelle, der skyder på åben gade, er »uden for pædagogisk rækkevidde«, lyder det fra justitsministeren.

Denne holdning har socialarbejdere med lang erfaring i at have med den københavnske vestegns indvandrerdrenge at gøre protesteret mod længe. Efter Poul Nyrups famøse udtalelse for ti år siden, sagde én af dem, Birger Mosholt, til Berlingske Tidende:

»I alle socialt belastede boligområder i Danmark – Ishøj, Brøndby Strand, Avedøre Stationsby, Vollsmose i Odense, Gellerup i Århus og så videre – foregår der en udstødelsesproces, hvor børn og unge, som har problemer med deres følelser og deres familie, faktisk bliver straffet. De overlades de til at gå i gader og stræder. Lige nøjagtig dér, starter man den proces, som betyder, at de bliver totalt grænseoverskridende. Og de har ikke nogen årsag til at passe hverken på sig selv eller andre. De har fået klare signaler om, at ingen voksne er stærke nok til at have noget med dem at gøre.«

Så vidt den sociologiske udlægning anno 1997.

Spørger man i dag Birger Mosholt, der er én af de få, som har rettet unge kriminelle fra Vestegnen, er svaret: »Det samme.«

»Det ser ikke bedre ud. Hvis ikke det frivillige og det professionelle lag bliver bedre, så er der både penge og identitet at hente for de her unge i det kriminelle miljø. Præcis det, de ikke mener at kunne opnå i samfundet. Og det er også klart, at hvis de først kommer derud, så er der grænser for, hvad pædagogik udført med nok så stort et bankende hjerte, den kan udrette,« siger Birger Mosholt.

»Vi vil ikke finde os i det«
Politiet har anholdt seks mand i forbindelse med drabet onsdag nat. De anholdte er enten overlevende fra den beskudte bil eller tililende til Rigshospitalet for at beskytte deres kammerater. I aftes var de stadig tavse. Som et edsvoren broderskab.

Hvad offentligheden ved, er følgende:

Fem unge mænd af anden etnisk oprindelse sad i en parkeret bil i Mimersgade på Nørrebro. Der var skud gennem forruden. Derpå fra siden. Vidner så en sort bil i høj fart køre ad Mimersgade mod krydset ved Jagtvej. Efterfulgt af en grå Audi. Bilerne tog ingen notits af rødt lys. Den sorte var sandsynligvis flugtbilen. Den grå Audi var offerbilen, der kørte mod Rigshospitalet.

Politiet har dertil oplyst, at de unge anholdte kommer fra Sjælør. De blev bekendte af politiet for flere år siden. Som utilpassede rødder med enkelte indblandinger i småkriminalitet.

»Vi vil ikke finde os i det,« sagde Nyrup. Selvsamme ord kunne bruges som de unges ellers uformulerede motto for alle deres ugerninger. »Vi vil ikke finde os i det,« står tillige som vredens underforståede signatur på graffitien på togene, det almindelige hærværk og de ualmindelige overfald.

Ingen kan forudsige, hvor signaturen falder næste gang.

De havde eksempelvis slet ikke ventet den tirsdag aften i Taastrupgård. Som lederen af Høje Taastrups Børn og Unge Rådgivningscenter, Ane Stallknecht, siger til Berlingske Tidende: »Ugen før havde vi lige haft et møde, socialmyndigheder, pædagoger og politi i mellem, hvor vi sad og blev enige om, hvor dejligt det var, at der var blevet så roligt i Taastrupgård, og at ingen var bange for at komme der.«

Tirsdag aften faldt der så 75 skud. Tilsyneladende spredt tilfældigt ud over en boligblok. »Vi venter selvfølgelig alle at få at vide hvorfor,« siger Stallknecht.

»Regeringen vil under ingen omstændigheder acceptere, at indvandrerbander og andre kriminelle netværk ødelægger vores ellers velfungerende samfund ... Straffen for at bære våben skal være strengere.«

(Justitsminister Lene Espersen, 2007)