Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Black Friday. Det lyder måske dystert med en sort fredag, men det er nu i virkeligheden en festlig dag, hvor butikskæder, stormagasiner og shoppingcentre holder ekstra længe åbent og kickstarter julesalget med en stribe gode tilbud.
Som så mange andre moderne traditioner kommer Black Friday til os fra USA, hvor man i mange år har haft tradition for at indlede årets store julehandel dagen efter den amerikanske helligdag Thanksgiving. Thanksgiving ligger på den 4. torsdag i november, og den følgende fredag har derfor altid været en stor shoppingdag.
Hvordan selve betegnelsen Black Friday helt præcist er opstået er lidt uklart, men man kan i hvert fald spore betegnelsen tilbage til starten af 1960erne, da man i Philadelphia i USA omtalte fredagen efter Thanksgiving som exceptionelt travl pga. de store mængder af handlende i butikkerne. Der var simpelthen »sort af mennesker«.
Siden har begrebet spredt sig, først til resten af USA, og i de senere år også til Europa. Dagen markedsføres massivt, og mange butikker konkurrerer om at have de længste åbningstider og de bedste tilbud. Samtidig tilføres dagen et event-præg mange steder, så der er musik, underholdning eller særlige arrangementer til glæde for de handlende.
Og det er lige, hvad der skal til for at lokke forbrugerne til, mener sociolog Eva Steensig, der er direktør i LHBS A/S, som er et konsulentfirma specialiseret i forbrugeradfærd.
»Black Friday er et eksempel på, at detailhandlen er nødt til at gøre noget særligt for at få folk ind i butikkerne. De er bogstavelig talt nødt til at lave noget larm, og derfor ser vi en stigende grad af oplevelser og underholdning i butikkerne. Det er det samme med den nyligt overståede Halloween – man konceptualiserer begivenheden, så den bliver synlig i forbrugernes bevidsthed. Også selv om det er et koncept, som ingen rigtig ved, hvad indeholder. Men man kan se, at der sker en masse, og man får en oplevelse ud af det, og det appellerer til forbrugerne,« siger Eva Steensig.
Del af en voksende tendens
Black Friday har været undervejs herhjemme i nogle år og slog for alvor igennem i 2013. Forventningerne til omsætningen dette år er tårnhøje mange steder i branchen.
Betyder det, at vi er ude af den økonomiske krise?
»Den økonomiske krise betød sådan set ikke, at vi ikke brugte penge, for det gjorde vi. Men omvendt er det tydeligt, at de tendenser, der dominerer dagens Danmark, alle har en prisparameter. Discount er f.eks. også vokset meget de senere år. Så en dag med mange gode tilbud taler selvfølgelig til de danske forbrugere,« siger Eva Steensig.
En anden forklaring på betegnelsen Black Friday lyder, at den sorte farve henviser til de sorte tal på butikkernes bundlinje. I en tid, hvor detailhandlen generelt har det svært over for den stigende e-handel, og hvor november måned altid har været en problematisk periode for butikkerne, fordi de handlende afventer det store juleindkøb i december, har dagen været med til at redde regnskaberne. Og der er meget, der tyder på, at dette års Black Friday bliver større end nogensinde og vil redde en hel del regnskaber.
»Jeg forudser, at Black Friday i Danmark bliver større i år end tidligere. Og så tror jeg, at vi inden længe kommer til at se flere konceptevents – Yellow Tuesday, eller hvad ved jeg. »
»Der er et enormt pres på detailhandlen i disse år. Hvis folk skal gide at tage ud til et shoppingcenter eller et butiksområde, skal de have en oplevelse ud af det. Ellers kan de lige så godt sidde i ro og mag derhjemme og handle online. Derfor er Black Friday egentlig et udtryk for de fysiske butikkers overlevelseskamp i disse år: de er simpelthen nødt til konstant at forny sig for at fastholde kunderne,«, siger Eva Steensig.