HF vil blive hårdest ramt af karakterkrav

På HF starter 16,2 procent af eleverne med dårlige karakterer fra folkeskolen. I det almene gymnasium er det kun 0,8 procent.

HF-klasse fra Langkær Gymnasium i Aarhus diskuterer Yahya Hassans digte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Eksamensresultaterne på de gymnasiale uddannelser svinger meget, men det gør gymnasiernes »input« også. Det viser de nye eksamenskarakterer for gymnasiet, som Undervisningsministeriet har offentliggjort.

Det viser sig således, at hver sjette elev i en HF-klasse starter med dårlige karakterer fra folkeskolen (gennemsnittet er under 4), mens det kun drejer sig om én ud af 125 elever i det almene gymansium. På det tekniske gymnasium er andelen af elever med dårlige folkeskolekarakterer to procent, mens andelen er 3,9 procent i handelsgymnasiet.

Regeringen ventes i dette efterår at spille ud med forslag til adgangskrav til gymnasiet, ligesom man har indført for erhvervsskolerne, hvor eleverne skal have opnået mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik i folkeskolen for at blive optaget. Regeringen ønsker et tilsvarende krav til gymnasiet for ikke at gøre forskel på uddannelserne, mens Venstre og Konservative har peget på mindst 4 i dansk og matematik for kommende gymnasieelever.

»HF fungerer udmærket og lykkes med at løfte elever med svage forudsætninger. HF er ikke en stor brik, men det er en helt afgørende brik for at sikre målsætningen om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse,« siger Anne-Birgitte Rasmussen, som er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.

Hun oplyser, at der på grund af de forskellige elevgrupper også i dag er forskellige optagelsesprøver til de almene gymnasier og til HF i Region Hovedstaden.

HF-klasser deles i stærke og svage

Netop på grund af den særlige elevsammensætning har Gymnasiernes Rektorforening peget på, at det er nødvendigt at tænke sig grundigt om, inden man ændrer på HFs rolle fremover. Rektorerne mener, at HF skal vedblive at være et tilbud for både unge kursister, der kommer lige fra 10. klasse, og ældre kursister, der har været ude at arbejde i nogle år.

»Der er brug for begge dele. Nogle af de unge ville kunne gå på de tre-årige gymnasieuddannelser, men de bliver tiltrukket af den særlige arbejdsform, der er på HF. Jeg tror, at der er et større udbud af varierende arbejdsformer på HF, som formår at motivere og tiltrække en bredere gruppe af unge, end vi i dag gør i det almene gymnasium,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Som følge af elevernes meget forskellige faglige standpunkter har enkelte HF-kurser i de senere år indført niveaudelt undervisning, hvor fagligt stærke og svage elever undervises hver for sig i stedet for i samme klasse. Mange gymnasier og HF-kurser har også indført screeninger ved starten af uddannelsen for at kunne identificere de elever, der har alvorlige faglige problemer. Gymnasielærernes organisation GL foreslår i et nyt debatoplæg om gymnasierne, at screeningerne skal gøres obligatoriske.

Handelsgymnasiet går tilbage

Gennemgående er der en tæt sammenhæng mellem forældrenes højest fuldførte uddannelse og børnenes eksamensresultater i gymnasiet. Forskellene mellem socialgrupperne er størst for det almene gymnasium, hvor elever med kort uddannede forældre må nøjes med 5,8 i karaktergennemsnit til studentereksamen, mens elever, der har forældre med en ph.d.grad, scorer et eksamensbevis med 8,8 i gennemsnit.

Eksamensresultaterne har i øvrigt været stigende de senere år, og det samme har andelen af studenter i samfundet. Eneste markante undtagelse fra de voksende elevtal er handelsgymnasiet, som i 2008 uddannede 20,3 procent af studenterne, men i år måtte nøjes med at have fat i 15,7 procent. En nedgang i andel studenter på 23 procent.