Heunicke hasteindkalder Metro-parter om alvorlige forsinkelser

Transportminister Magnus Heunicke hasteindkalder forligsparterne bag Metroen til møde om rammerne for byggeriet af Cityringen.

Transportminister Magnus Heunicke hasteindkalder metroens parter for at diskutere de forsinkelser, der er blevet varslet på byggeriet af cityringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der skal styr på rammerne for metrobyggeriet i København. Det mener transportminister Magnus Heunicke (S), der har indkaldt parterne bag forliget om Metroen til møde.

Det sker, efter at Metroens bestyrelse tidligere tirsdag kritiserede de uklare regler for metrobyggeriet, der betyder, at byggeriets tidsplan meget vel kan skride.

»Bestyrelsen for Metroselskabet har i dag (tirsdag, red.) tilkendegivet, at det er sandsynligt, at Cityringsprojektet ikke kan realiseres som forudsat i loven. Det er en meget alvorlig melding, som jeg selvfølgelig må drøfte med de partier, der står bag loven. Vi bliver nødt til at overveje, hvad vi kan gøre for at sikre, at tidsplan og økonomi ikke kører af sporet,« siger Magnus Heunicke i en skriftlig udtalelse.

Senest endte en afgørelse tidligere på måneden fra Natur- og Miljøklagenævnet, der fastslog, at nat- og aftenarbejde ikke var tilladt på en række byggepladser, med at blive tilsidesat af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

»Vi står i en meget alvorlig situation, hvor usikkerheden er blevet væsentligt forøget med de seneste afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om arbejdstiden kan udvides på byggeriet, sådan som det blev godkendt af ejerne i 2010. Samtidig må vi se i øjnene, at der også i fremtiden kan komme klager, der kan føre til opsættende virkning og dermed standse eller begrænse arbejdet på de enkelte byggepladser,« siger Metroselskabets bestyrelsesformand, Henning Christophersen, i en pressemeddelelse.

I sidste uge valgte Beboerforeningerne ved Marmorkirken i det centrale København at sagsøge Transportministeriet i sagen.

Magnus Heunicke er ligesom Metroselskabet bekymret for, hvilken betydning Natur-og Miljøklagenævnets afgørelser kan have for tidsplanen og prisen for Cityringen.

»Københavns Kommune har opfordret mig og Folketinget til at se nærmere pa°, om lovgivningen er god nok. Det gælder ikke mindst mulighederne for at gøre noget mere i forhold til de naboer, der er generet af støjen. Den opfordring vil jeg følge, og derfor har jeg hasteindkaldt forligspartierne til en orientering og en drøftelse af, hvad vi kan gøre,« siger Magnus Heunicke, der bakkes op af Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), og teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (Ø).

»Metrobyggeriet er omgivet af stor usikkerhed, og det er ikke mindst for borgerne svært ved at vide, hvor de står, og det er ikke en acceptabel situation,« siger Frank Jensen.

Arbejdet med Metroens Cityring begyndte i 2009 og var sat til at stå færdig i 2018.