Forlig, der bliver lukket på herretoiletterne i pausen. En politisk indvending, der bliver mødt med »du er så smuk, når du er vred«. Et klap i måsen midt under et offentligt vælgermøde.

Kvinder i politik – særligt lokalpolitik – må tilsyneladende finde sig i lidt af hvert. Selv i 2015, hvor Danmark kan fejre 100-året for kvindernes valg- og stemmeret. I en rundspørge til kvinder i lands- og lokalpolitik foretaget af Berlingske Research svarer 28 pct. af de 500 respondenter, at de har følt sig overhørt eller uretfærdigt behandlet på grund af deres køn – f.eks. forbigået til en given stilling eller udelukket fra en politisk proces. De kvindelige politikere i undersøgelsen har haft mulighed for at give eksempler på oplevelser anonymt, og en lokalpolitiker fra københavnsområdet beretter:

»Herretoilettet er en trussel mod ligestilling – her bliver mange aftaler indgået. [Jeg] har flere gange i politisk forhandling oplevet, at vi skulle have en pause. Efter pausen var der lavet en aftale, som ikke kunne ændres.«

En næsten lige så stor andel – 27 pct. – oplyser, at de har modtaget e-mails, kommentarer på sociale medier eller deciderede tilråb på gaden, som de vil betegne som sexistiske. Mere end hver sjette – 17 pct. – oplyser, at de har oplevet verbal eller fysisk sexchikane i deres politiske karriere:

»Jeg har eksempelvis for ca. to år siden fået at vide af en kollega i byrådet, at jeg trængte til at blive kneppet (han syntes, jeg lød sur i min tale),« skriver en sønderjysk politiker i undersøgelsen.

Demokratisk problem

Den sexistiske behandling af kvinder i politik er ikke bare ubehagelig for den enkelte, men også et demokratisk problem. Hver fjerde adspurgte angiver således, at hun har overvejet at stoppe sin politiske karriere, mens hver femte oplyser, at hun afholder sig fra at deltage i bestemte debatter eller udtale sig om bestemte emner:

»Man skal have lige vilkår for at udøve sit erhverv, ellers har demokratiet et problem. Man taler på internationalt niveau om gender sensitive parliaments; at etablere politiske forsamlinger, som kvinder ikke blot kan komme ind i, men som de også har lyst til at deltage i,« siger professor Drude Dahlerup, Stockholm Universitet, der i årtier har forsket i kvinders politiske deltagelse.

Svarene i Berlingskes undersøgelse tyder på, at kvinder i Folketinget – altså fuldtidspolitikere – oplever den største grad af kønsneutralitet i det daglige arbejde. Til gengæld er de mest udsat for trusler og kommentarer fra fremmede. Flere af rundspørgens folketingsmedlemmer beretter om grove henvendelser, herunder gentagne voldtægtstrusler:

»Det kan være alt fra at blive kaldt lille pige, en grim so eller decideret blive truet med voldtægt. Det kan være udtrykt sofistikeret som et ønske a la »din perkerelsker, håber det en dag er dig, der bliver voldtaget af dem«,« skriver et folketingsmedlem.

Så sent som i denne uge kunne folketingsmedlemmet Zenia Stampe (R) fremvise eksempler på tilfældige YouTube-videoer, der var blevet udstyret med titler som »Jeg fik AIDS af Zenia Stampe«, »Zenia Stampe pisser mig i munden« og værre vulgariteter.

Kun »piger« i lokalpolitik

I byrådene synes problemet for kvinderne ifølge rundspørgens besvarelser snarere at være en brovtende, patroniserende tone eller »holden udenfor« hos byrådskolleger og partifæller.

Forskerne har ikke mange videnskabelige undersøgelser om »tonen« eller sexisme i politik. Men professor og kommunalforsker Ulrik Kjær, SDU, mener, at der er bund i kvindernes udsagn:

»Når jeg holder foredrag ude i kommunerne, spørger jeg nogle gange, om folk ved, hvor mange kvinder, der sidder i byrådene. Svaret er ingen. Der er kun »piger«! Jeg er ikke i tvivl om, at problemet eksisterer. Der er stadig meget herreklub over det.«

Nina Groes, direktør i Kvinfo, mener, at Berlingskes rundspørge er en del af forklaringen på, hvorfor ligestillingen i dansk politik går den forkerte vej:

»Det her er en ekstremt vigtig dokumentation og et wakeup-call, der i den grad kalder på politisk handling. Vi kan udelukke hinanden fra politiske processer på mange forskellige måder, for eksempel ved at tage debatten ude på herretoilettet eller ved at ramme hinanden med sexistiske bemærkninger. Det betyder, at man som kvinde må spørge sig selv, om man overhovedet har lyst til at være med. I år har vi færre kvinder på stemmesedlen end ved seneste valg. I Danmark har vi nogle gange forestillingen om, at vi har opnået ligestilling, men hvis vi falder i søvn eller tillader dette at udvikle sig, går man tilbage,« siger Nina Groes, der efterlyser en politisk handleplan mod sexchikane.

Ved seneste kommunalvalg gik andelen af kvindelige politikere og borgmestre tilbage. I den igangværende valgkamp er andelen af kvindelige folketingskandidater 31,9 pct. – 1,3 procentpoint færre end ved valget i 2011.