Herlufsholms afgående bestyrelse skal vælge egne efterfølgere: »Useriøst«

Herlufsholm Kostskole blev af styrelse bedt om at overveje, om skolebestyrelsens konstruktion skulle ændres. Men den nye bestyrelse bliver valgt af den nu afgåede bestyrelse ud fra den gamle fundats. Det møder kritik fra flere kanter.

Bestyrelsen på Herlufsholm Skole og Gods er gået af, efter en dokumentar har sat fokus på elevkulturen på skolen. Nu skal en ny udpeges, og det står den gamle bestyrelse for. Det vækker undren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bestyrelsen er død, længe leve bestyrelsen.

Herlufsholm Kostskoles bestyrelse valgte lørdag at gå af, efter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) varslede hård kritik og en klækkelig bøde til skolen. STUK er nemlig alvorligt bekymret for elevtrivslen på skolen, lød det i den foreløbige afgørelse.

Men det vækker nu kritik, at den afgående bestyrelse, der ifølge STUK bærer ansvaret for problemerne på skolen, og som skolens tidligere rektor har beskyldt for at modarbejde forbedringer, selv skal udpege den nye bestyrelse.

Mandag aften blev tidligere højesteretsdommer Jon Stokholm udpeget som ny bestyrelsesformand. Det bliver hans opgave at finde en ny bestyrelse – i samarbejde med den afgående bestyrelse. Bestyrelsen skal dog stadig arbejde ud fra den omstridte fundats, der giver især bestyrelsesformanden meget magt. Det bekræfter afgående bestyrelsesformand Torben von Lowzow over for Sjællandske Medier.

Ifølge Jesper OIsen, der er formand for Transparency International, var det rigtigt af den tidligere bestyrelse at trække sig. Men det vil være forkert at tro, at man har taget et grundlæggende opgør, hvis man bare lader den tidligere bestyrelse udpege sin egen efterfølger.

»Det ville være useriøst bare at udpege en ny bestyrelse og sige, at nu er det bestyrelsen for fremtiden. Og det vil være useriøst at tegne den permanente bestyrelse, før advokatundersøgelsen foreligger. Nu er der en mulighed for at tænke sig grundigt om og gøre det ordentligt, som tilsynet også har bedt dem om,« siger han.

Hvis han skulle give Herlufsholms bestyrelse et godt råd, skulle det være, at den næste bestyrelse skal betragte sig selv som en midlertidig bestyrelse.

»Der foreligger snart en advokatundersøgelse, som den nye bestyrelse kan forholde sig til og reagere på. Når den er færdig, kan bestyrelsen så overveje, om den skal ændre fundats og gøre den mere tidssvarende for at sikre, at der sker et rigtigt opgør med den kultur, der har været på Herlufsholm,« siger Jesper OIsen.

Konstruktionen er en del af problemet

Herlufsholms bestyrelse består primært af tidligere herlovianere og forældre til børn på skolen. Fem ud af syv bestyrelsesmedlemmer har en tilknytning til skolen.

Bestyrelsen er såkaldt selvsupplerende, og medlemmer bliver således valgt af bestyrelsen selv.

Også formanden for bestyrelsen, der også bærer titlen forstander, skal »fortrinsvis skal være gammelherlovianer«, står der i fundatsen.

Spørgsmålet er dog, om en ny bestyrelse kan gøre op med en kultur, som en stor del af dem selv tidligere har været en del af som elever på skolen.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skrev blandt andet i sit udkast til afgørelse, at Herlufsholm generelt bør genoverveje »grundlæggende konstruktioner om skolens overordnede ledelse, herunder de strukturer, som er egnede til at vække tvivl om bestyrelsens saglighed i forbindelse med håndteringen af de konkrete elevsager.«

Lignende råd lyder fra advokat Jackie Phillip, der er direktør på bestyrelsesuddannelsen Board Institute:

»Jeg er enig med styrelsen i, at der er grundlæggende udfordringer her. Fundatsen er 457 år gammel, og den bør ændres fundamentalt, for den muliggør ikke den bestyrelse, som skolen har brug for lige nu. Den er simpelthen ikke tidssvarende.«

Han mener, at skolens problemer »knytter sig til både bestyrelsens konstruktion og medlemmerne af bestyrelsen. Det er en selvforstærkende, negativ spiral.«

Mere konkret mener Jackie Philip, at den nye bestyrelse bør vælges af andre end den bestyrelse, der har båret ansvaret for Herlufsholms kultur.

»Det er i hvert fald potentielt et stort problem, for de kan ende med at vælge en ny bestyrelse, der mener det samme som dem selv. De her vedtægter gav mening for 457 år siden, men i det moderne samfund, vi bevæger os rundt i nu til dags, må man ændre vedtægter løbende, så man tilpasser sig sin plads i samfundet og markedet. Det skal en uddannelsesinstitution kunne. Det er jo ikke Grundloven, vi taler om at ændre – det er en uddannelsesinstitution og en virksomhed.«

R: Åbenlyst brug for ny konstruktion

Oven på de sager, der har været fra Herlufsholm Kostskole, har det politiske lag varslet, at tilsynet skal evalueres.

Den midlertidige afgørelse viser dog, at der er muskler i styrelsens tilsyn.

Men det er kritisabelt, at Herlufsholm vælger at se bort fra styrelsens anbefalinger om at ændre fundats.

Anne Sophie Callesen, der er uddannelsesordfører for Radikale Venstre, mener, at det er konstruktionen i bestyrelsen, der er sagens virkelige problem.

»Styrelsen vurderer jo selv, at bestyrelsen skal ændre sin konstruktion og påpeger, at en stor del af bestyrelsen er meget indgroet i herlovianermiljøet – og at det kan være problematisk. Det virker som om, bestyrelsen ikke har indset omfanget af problemerne, og derfor skal man overveje meget kraftigt, om ikke man skal følge styrelsens anbefaling. Det er ret åbenlyst, at det ville tjene skolen bedst med en ny konstruktion i bestyrelsen,« siger hun.

Berlingske har bedt Herlufsholm om en kommentar, men skolen oplyser, at den ikke kommer med flere kommentarer for nuværende.