Herlufsholm skal ses efter i sømmene. Nu har skolen fundet en ny advokat, efter at den første måtte trække sig

En uvildig advokatundersøgelse skal fokusere på en periode fire år tilbage i tiden og afdække omfanget af krænkelser på Herlufsholm i kølvandet på dokumentaren »Herlufsholms Hemmeligheder«. Undersøgelsen bør gå længere tilbage, mener Red Barnet og SF.

En undersøgelse, som bestyrelsen på Herlufsholm har sat i værk, ventes at være færdig 1. oktober. Asger Ladefoged/Arkivfoto

Bestyrelsen på Herlufsholm har fundet en ny advokat, der skal undersøge krænkelser af elever på skolen. Førstevalget måtte trække sig på grund af habilitetsproblemer.

Nu bliver det Henrik Græsdal, der er partner i advokatfirmaet Elmann, der skal stå for undersøgelsen, skriver Herlufsholm i en pressemeddelelse.